fredag, januar 01, 2016

Godt nytår.

Jeg vil ønske jer, der læser med her, et godt og glædeligt nytår.

Jeg begyndte det nye år med en dukkert i Almind sø. Det så ud, som om nogle venner eller familier udfordrede hinanden til et bad på årets første dag.
Måske væddemål?

Der var livlig aktivitet både på Østre og Vestre.


En spøgefugl havde prøvet at ændre tallet på den tavle, der angiver vandets temperatur.

Krøllen på 6tallet var næsten visket ud, så der stod 1.

Men vandet er 6 grader, som det har været længe.


Udover at se nytårsskihop, er dagen gået med at forberede frokost til i morgen, da mine børn kommer.

Jeg stod for desserten nytårsaften. Baked Alaska. Eller indbagt is - på dansk.

Jeg har ikke lavet den i mange år. Det forekommer mig, den var moderne i 80erne?

Jeg havde bagt en nødde/mandelbund i forvejen.
Den blev anbragt på en tallerken, der både kan tåle frost og høj varme og stod i fryseren, mens jeg skar næsten 2 l. is ud i skiver. Isen blev toppet op på tærtebunden, hvorefter den stod i fryseren igen, og jeg piskede æggehvider og sukker helt stive og blanke. Isen blev beklædt med marengsmassen, og nu var den klar til at komme ind i den maximalt  opvarmede ovn. Med grill. Man skal stå og holde øje, for der skal ikke mange minutter til, før marengsen begynder at blive gylden. Den må ikke blive brændt, hvad min udgave blev lidt - på toppen.
Det er ikke en god ide at toppe desserten op. Den bliver ikke bagt jævnt. Jeg kan forestille mig, at en gasbrænder ville være perfekt til det.
Det er en tung dessert. Men den smager godt, og jeg kom til at spise for meget.

Jeg siger det vist hvert år ...
Men fyrværkeriet var fantastisk flot. Flottere end før.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på de stakkels dyr, der bliver skræmt fra vid og sans.

I min have, spirer de morgenfruefrø, som er resultat af sommerens blomster.
De overlever nok ikke den frost, der ifølge meterologerne snart er på vej.



Spæde morgenfrueplanter.

10 kommentarer:

  1. Godt nytår til dig.
    Ja det var vist i firserne, det blev moderne med indbagte ting. Jeg kommer netop i tanke om en opskrift fra Karolines første kogebog med franskbrød med krabbesalat indbagt i æggehvider. Det smagte godt, - som jeg husker det....

    Dejligt med et nytårsbad. Sikke et smukt vejr, vi startede det nye år med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, Jeg kender ikke den indbagte rejesalat, men det lyder godt.
      Ja, vi startede året med smukt vejr. Mon du også fik et koldt nytårsbad?

      Slet
  2. Og godt nytår til dig, du starter 2016 i lige så flot stil med badning som du sluttede 2015 :-)
    Og den dessert lavede jeg sidste gang, da min søn blev døbt for 29 år siden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, så sjovt, at du lige præcis ved, det er 29 år siden, du lavede den dessert. Det er selvfølgelig, fordi din søn blev døbt. Jeg er imponeret over, du kunne stå med en dessert, der kræver en del arbejde i sidste øjeblik - mens gæsterne var der. ;-)
      Og så konkluderer jeg, at jeg kunne også mere med overblik og hurtighed, da jeg var ung. ;-)

      Slet
  3. Ja, det er vist en rigtig 80'er-dessert. Jeg husker, at jeg engang brugte det meste af en dag på at lave indbagt oksemørbrad - det gjorde jeg kun den ene gang!
    I havde en noget mere menneskevenlig 1. januar, end vi kunne præstere her på Sydsjælland :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja det var tidskrævende at lave indbagte retter. Jeg tror heller ikke, vi gik i gang med at øve os over flere gange. Det var sjovt at prøve, og det var så det. ;-)
      Ja, vi havde fint vejr her nytårsdag.

      Slet
  4. Du ønskes et godt nytår 2016.
    Sjovt med dette vinterbadning, der har været en del arrangementer her på det seneste, både for hærdede og nye, medierne møder frem og følger med.
    Dine morgenfruespirer er nok allerede væk nu, og dog, hvis nu de ikke mærker den kolde vind, så.... eller du har dækket af.
    Ønsker dig en god dag, og et fantastisk 2016.

    SvarSlet
  5. Abildjyden, du ønskes også et rigtigt godt nytår.
    Ja, vinterbadning er vist nok i stor udvikling. Nye medlemmer myldrer til klubberne. Det er sjovt, hvad det er, der gør det. Måske betyder mediernes opmærksomhed noget?
    Mine morgenfruespirer har fået et svirp af frosten og er faldet sammen. Jeg tror ikke, de rejser sig igen, som f.eks erantis gør.
    God dag til dig, nu da hverdagen igen går i gang.

    SvarSlet
  6. Der er vist ret mange, der har det som fast tradition at spring i Almind Sø nytårsdag. Om det er særlig godt mod tømmemænd ved jeg ikke. Brrr siger jeg bare og synes, du er sej :-)

    SvarSlet
  7. Fruen, det så ud til at mange havde den tradition. ;-) Jeg ved heller ikke, om det er en kur mod tømmermænd? Men der var en masse skrig og skrål, som er typisk for dem, der ikke bader så tit om vinteren, haha.

    SvarSlet