En dejlig sommerlørdag.

Sommerstemning ved den kunstige sø, der ligger små tre km. herfra.
Her er ikke overfyldt som ude ved Almind sø, så vi nød nogle timer i solskinnet.

Drengene er i gang med den altid sjove leg, at dække hinanden til med sand.

Træbevoksningen tættest på bredden er faktisk en lille ø. Det er meget spændende at komme over til den. Vandet er ret lavt, så det er ikke vanskeligt. Selv ikke hvis man er lille.
Ulempen og sikkert også årsagen til, at stedet ikke er overfyldt, er, at der ikke findes toilet og omklædning.

Johanne tager mod til sig og skal også prøve at blive dækket af sand.

Senere på dagen mødtes jeg med venner nede i byen og hørte musik både i teltet og i Musikhusets foyer.
Her i aftensol foran Musikhuset.
Det har været en dejlig dag. Jeg mangler 500 skridt i at være på 10.000 :-) :-)

Jazzen er flyttet hertil.

Riverboat - den lokale jazzfestival blev officielt åbnet i eftermiddags, men allerede i morges kl 9 var der et arrangement, der samlede mange mennesker.

På billedet her er jeg på vej over broen med roklubbens hus i baggrunden og det store Havnetelt foran.
I Havneteltet var der en times fællessang, og der blev sunget igennem, så teltdugen næsten løftede sig.
Steffen Juul Hansen, mangeårig sekretariatschef i Riverboat, afholder hver måned den sidste torsdag morgensang i spillestedet Kedelhuset, og her plejer ca 200 mennesker at deltage.
Sidste år var der for første gang morgensang i forbindelse med jazzfestivalen. Det var en succes med mange deltagere. I år var succes'en endnu større. Teltet var fuldt, og det betyder ca 400 sangglade. Der var lavet et sangark med et bredt udvalg fra Højskolesangbogen og nogle sange med Sven Gyldmark-melodier. En dejlig måde at starte dagen på.
Der kunne efterfølgende købes rundstykker og kaffe, men eftersom man ikke havde regnet med så mange mennesker, ville der ikke være nok til alle, så jeg stillede ikke op i køen, men gik over til børneteltet på museets græsplæne.

 Der var en fest i gang  for nogle børnehavebørn, gætter jeg på - efter størrelsen. På søndag har vi en plan om at tage børnene med derned. Jeg synes bare, teltet er så lille. Der kan ikke være så mange.


Jeg har siddet med åben terrassedør i aften og har svagt kunnet hører musikken nede fra havnen.
Det har været hyggeligt. Blandet med fuglefløjt fra haven. Kl  er næsten 23, og der er stadig solsorte, der sender en lille strofe ud.
Den kolde blæst, der har hærget i dag er forsvundet igen.


Jeg har optaget Albertes sang (fra fællessangen) om de lyse nætter på telefonen, men jeg kan ikke finde ud af at sende den videre. (til dig Ingrid) Og den virker heller ikke her. Der er noget, der skal læres. :-)

Sommerfuglene er faldet til ro.

Fredag og lørdag i sidste uge gik med at fejre min fødselsdag. Nu er det allerede tirsdag, og de to dage befinder sig i mindernes bog. Det var et par overvældende skønne dage, og jeg følte mig omgivet af varme og kærlighed.
Det var så dejligt, at mine to veninder, den ene fra Bornholm, den anden fra København, kom i fredags og rejste igen i søndags. Den ene boede hos mig. Den anden sov, lige over på den anden side af vejen, hos min genbo. De kendte ikke hinanden i forvejen, men de faldt rigtig godt i hak sammen. Om eftermiddagen kom mine børn, børnebørn og exmand til kakao med flødeskum og boller og lagkage med is. Men ingen aftensmad. De blev sendt hjem og jeg nød aftensmad og vin sammen med de to veninder.
Og her kommer det, der er særlig dejligt, når man bor alene: At der er et par kære mennesker at tænke det hele igennem med på forhånd, og at de også er der til at efter-snakke bagefter. Det hyggede Henrik og mig os altid med, når vi havde 'været til noget.'

Bordplan og bordkort var afleveret i forvejen, så der var ikke noget at rette. Jo, jeg kunne selvfølgelig godt have byttet om på et par bordkort, når jeg stod der.
På Gl Skovridergaard kalder de den måde at placere borde på for sommerfugleopstilling.
Jeg ville gerne have haft et langt bord, fordi jeg forstillede mig, at alle skulle kunne se hinanden. Men man kan jo ikke se, de der sidder på samme langside som én selv.
Under alle omstændigheder, så fungerede det godt.

Mine døtre fik det arrangeret sådan, at vi fik taget et gruppebillede. Jeg havde lidt modstand imod det, men nu bagefter er jeg glad for det.
Alle ansigter er med :-)
Jeg står i midten med den ene datter i grønt, den anden i blåt.
Det har ikke været en overdrivelse, når nogen har fortalt mig, at maden på Gl. Skovridergaard er meget lækker. Jeg har ikke selv spist der før, men vi fik virkelig dejlig mad.
Jeg fik mange gode og sjove ord med på vejen i form af taler og indslag. Det var en stjerne-dag :-)

Jeg vil snart holde fødselsdag igen:

Jeg blev genkendt ...

For et par dage siden, på biblioteket, kom en ung kvinde hen og hilste på mig og sagde, hun genkendte mig, fordi hun læste min blog. Jeg blev meget overrasket og glad.
Tak fordi du kom og præsenterede dig (hvis du læser her i dag) Det var vældig hyggeligt at møde dig. Jeg håber, I trives som tilflyttere her i byen.

Sommerfugle i maven.

Denne her yndefulde pige sidder i haven ved Gl. Skovridergaard, hvor jeg skal fejre min fødselsdag på lørdag sammen med 25 skønne kvinder, der alle betyder noget særligt for mig. Jeg blev inspireret, da jeg sidst var til en 60 års og en 70 års damefrokost-fødselsdag.

Som Silkeborg Bad, var Gl. Skovridergaard et kursted, (fra 1915 - 1978) hvor det bedre borgerskab kom for at slappe af, få bade, massage og sund mad.
Nu er stedet Jyske Banks interne kursuscenter. Det er også hotel og restaurant.

Jeg har lidt sommerfugle i maven ved tanken om at være værtinde og hovedperson. Da jeg sendte invitationerne ud, syntes jeg, det var en vældig god ide, men efterhånden som tiden nærmer sig, så myldrer sommerfuglene i maven.
Det behøver de ikke, for jeg skal ikke lave mad og dække bord og alt det, der hører med. Opvask bagefter osv.  Jeg er i gang med bordplanen. Mange kender ikke hinanden, men jeg vil gerne, de sidder sådan, at de kommer til at hygge sig.
Jeg tænker tit på gamle patienter,  jeg mødte, dengang for mange år siden, da jeg var ung. Det var ikke usædvanligt, at en gammel kvinde sagde til mig "Jeg kan altså ikke forstå, jeg er så gammel" I mit stille sind, tænkte jeg, at det var det mest tåbelige, jeg havde hørt. Hun kunne jo bare se sig i spejlet! Og jeg lovede mig selv, at sådan ville jeg aldrig sige.
Nu må jeg bare indrømme, jeg ikke forstår, at jeg fylder 75 i år. Men det er kun til jeg ser mig i spejlet :-) Det må være noget med, at vi bærer alle aldre med os og ikke kun er i den aktuelle alder, når vi bliver gamle. Jeg synes, det er fantastisk at blive så gammel. Og have det så godt. Det er jeg meget glad for.
For et år siden fik jeg erstatning for min knæskade. Den erstatning bliver nu fyret af med sommerhusophold for børnene og frokost for de nære veninder. Der er nogle mænd, der vil blive savnet, men det må vi finde ud af en anden gang.
I dag skal jeg have vagt på Silkeborg Bad - og jeg skal tænke på andet end fødselsdag. :-)

En familieweekend.

Når man lejer sommerhus i et ukendt område, som vi gjorde i den forgangne weekend, kan det blive meget spændende, om huset lever op til beskrivelsen. Vi lejede via Airbnb, men det viste sig, at Novasol også bruger den platform, så jeg fik e-mails på henholdsvis engelsk og dansk. I materialet fra Airbnb (som havde adresse i Californien) stod der fx, at vi selv skulle medbringe en kuliltealarm?
Ved en opringning til Novasol fik jeg opklaret, at det skulle jeg ikke!
Jeg synes, det var lidt forvirrende, men bortset fra den detalje med alarmen, så fungerede det hele godt, og huset var fantastisk i både indretning og beliggenhed.

Billedet har jeg taget fra hjemmesiden (var det nu Airbnb eller Novasol?) :-)
Huset ligger på en bakketop og billedet må være flere år gammelt, for træer var vokset op, så man stod ud for trætoppe på den øverst terrasse.
Der var en lille gåtur på et kvarter til Bønnerup Strand og fra øverste etage var der udsigt til vandet.

Der var ikke legetøj i huset, men bordet her kunne med nogle få greb vendes, og så var det til bordfodbold.

Airhockey, en disciplin jeg ikke kendte før, kunne også spilles på det bord.
Der udspilledes mange spændende kampe af både store og små. For det meste i glad stemning, men der kunne også godt opstå en konflikt. Sådan er det vist altid.

Bagest i haven var der et dejligt gyngestativ.
Det var et spændende hus at lære at kende. Men vi skulle jo ud af huset og i Djurs Sommerland i lørdags. Vejrmeldingen var ikke hel klar. Blev det regn eller ej? Det så godt ud fra morgenstunden, så vi drog afsted og var der ca en halv time efter åbningstid. Jeg havde gættet på, der nok var 20 i kø foran os. Mattias gættede på en million. Det var lige før, han havde ret. Der var rigtig mange, men vi blev betjent rimelig hurtigt, så ventetiden var ikke så slem lige der. Det var værre ved nogle af rutschebanerne.

Jeg har beskåret billedet, så folkemængden ikke er kommet med.

Hen på eftermiddagen begyndte det at regne lidt, og efterhånden tog det til. Så er der ikke meget sjov ved det.
Børnene ville vist godt have prøvet lidt mere, men de havde fået masser af gys og rundture i hidsigt tempo.

Det er slet ikke noget for mig, men sådan er vi jo forskellige.

Det var blevet tørvejr ved solnedgangstid.

Fredag aftens solnedgang var dog den mest farverige.



Søndag blev brugt til et par ture til stranden. Der er ualmindelig lavvandet der, så badning blev der ikke meget ud af. Men alle ønsker blev opfyldt med en fin legeplads, en hoppeborg og et ishus.

Det var en rigtig hyggelig, dejlig weekend, og som min ældste datter sagde, så ville hun kun klage over, vi ikke skulle blive der i længere tid.

Haveglæder.

Det har været sådan en dejlig sommeraften med blid stemning og duft af kaprifolier, der er sprunget mere ud end mit billede viser.
Jeg har klippet det sparsomme græs og igen, igen sået græsfrø på bare pletter. Det er som om de ikke vil spire, de særlige frø, der lover mosfri græsplæne. Det står der i hvert fald på emballagen.
Men meget kan jo ske endnu.

Som akelejer, så har valmuerne sået sig selv. Den første morgen, jeg opdagede, de var sprunget ud, tænkte jeg, at jeg ville vente og fotografere i sidst-på-eftermiddage-lys. Men da blev jeg snydt, for få timer senere var valmueblomsterne forsvundet og de spinkle kronblade lå rundt omkring.
Billedet her er fra en morgenstund. Ingen grund til at udsætte noget, når det handler om valmuer.
Camilla Plum er citeret for at have sagt, at akelejer ikke er for ordensmennesker. Jeg tror, man kan sige det samme om valmuer. De sår sig selv og dukker op på uventede steder. Men de er så smukke og sarte, så for min skyld må de gerne være der.
Jeg har snart fødselsdag, og den skal fejres først for min to børnefamilier.
Planen har været, at vi skulle i Djurs Sommerland på lørdag, men vejrudsigten byder på regn. Måske kan vi ændre planerne. Vi skal bo i sommerhus derude på næsen af Jylland. Det bliver sikkert sjovt og spændende.

Variationer over akelejer.

Akelejerne får lov til at stå der, hvor de sår sig selv. Jeg har aldrig sået et eneste frø. Det er spændende at se, hvordan de muterer, og hvor forskellige de er fra år til år.

I varmen ...

Det føltes, som om vi var i sauna, da vi var til træning i dag. Selv med åbentstående døre og ventilator kørende var det stegende hedt. Jeg havde den tanke på et tidspunkt, om det overhovedet var godt for sådan en flok aldrende mennesker at motionere så hårdt i den varme? Men det gik godt. Der er tre korte drikkepauser i løbet af de 50 min. programmet varer.
Der er gået fem mdr., siden jeg deltog i intro-kurset i Sportscentret, og jeg har trænet to gange om ugen siden. Jeg har stille og roligt fået det mærkbart bedre i min ryg. Jeg, som i mange år, har betragtet mig selv som én med kroniske rygsmerter. Det gør jeg ikke mere. Jeg tør næsten ikke tro på det. Men det er virkelig dejligt, at jeg uden besvær og smerter kan gøre rent og arbejde i haven.
Og så er det oven i købet sjovt at være på hold. Jeg møder tit nogen, der har arbejdet på sygehuset, det er hyggeligt og én af fordelene ved at have arbejdet i mange år på den samme lokale arbejdsplads. Men det er først noget, jeg er blevet klar over nu på mine gamle dage. Altså, at det er hyggeligt.

 Mit æbletræ, der blev plantet i november sidste år, viser ikke tegn til at udvikle æbler.
Jeg synes jo, der skulle have været bittesmå æbler nu, hvis de var på vej.
Blomsterne visner væk nu. Men jeg glædede mig meget over dem dengang, der var blomster på næsten alle de små, spinkle grene.
Måske var det frostvejret? Og den plastikpose, jeg trak ned over træet, har ikke været nok til at skærme den mod kulden.


Jeg havde vagt på Silkeborg Bad i går. Der er en meget charmerende udstilling om ferie, dengang det ikke var almindeligt at holde ferie.
Den hedder "Sommerlandets arkitektur - drømmen om det gode liv."
Plakaten her er nok fra 1950erne, gætter jeg på. Den er da sød. Dengang der var uskyld til. Eller sådan noget.

Efter stille regn.

Min regnmåler siger 3 mm. til morgen i dag.
Jeg sov fra det tordenvejr i nat, som mine naboer fortæller om. Jeg kan godt lide sommervejr, men ikke sidste års tørke. Regnen giver liv.

Søndagsudflugt.

Idéen til dagens udflugt opstod, fordi vi ville ud at se Lone Landmands dyr og gå en tur i markerne. Vi havde bare ikke sat os godt nok ind i åbningstiderne. Det er fredag eftermiddag og ikke søndag, de har åbent hus.

Vi havde bestemt, vi ville køre ud til spidsen af Alrø og spise vores madpakker der ved det lille færgeleje.
Det var diset og overskyet, men mange andre havde fået samme ide. Det er også et hyggeligt sted med bænke og borde.

Det er Horsens fjord, vi sidder og kigger ud på.
Færgen sejler to gange om dagen i sommertiden og kan medbringe cykler.

Det må være hyggeligt med sådan en cykeltur ved Horsens fjord og en lille sejltur på 20 min. mellem Alrø og Snaptun med stop undervejs på Hjarnø.





Efter madpakkerne ville vi finde en cafe, så vi kørte efter skiltningen og endte et pudsigt sted, der hedder Cafe Alrø.

For enden af markvejen ligger gården, der huser en cafe. Der er kunst og kitsch både ude og inde. På gårdspladsen holder en Audi TT, der er fuldstændig pakket ind i 'striber' af tegneren Morten Ingeman.
Jeg ved ikke, hvordan teknikken er, men det ser ud, som om billederne er lakeret på.
Stedet ejes af to kvinder, og de havde lige været i Tyskland i bilen.

Indendørs er flere vægge tapeseret med Morten Ingemans striber.
Jeg er ikke den store fan af ham, men han er sjov på den vulgære måde, hvis man synes om det.
Toilettet var pyntet, som om julen stod for døren. Med virkelig meget julepynt.
Stedet er kendt for sine tarteletter, som åbenbart er mega-store tarteletter.

Vi sad udenfor og spiste gulerodskage og drak kaffe. Det var blevet solskin. Vi havde moret os meget over mange skøre ting.
Heldigvis for ejerne går det godt med forretningen. Jeg ville nok blive lidt træt i længden over udsmykningen. Men er man til tarteletter og Morten Ingeman, så er det lige stedet.