torsdag, september 12, 2019

I Vinci

Mon der var et museum eller noget andet kulturelt, der kunne være interessant for børn der midt i den skønne natur og de gamle, charmerende middelalder-byer i Toscana??
Den søde receptionist på vores agriturismo-sted foreslog Leonardo da Vinci museet.
Leonardo var ikke bare maler. Han var videnskabsmand, ingeniør og opfinder. Han levede fra 1452 til 1519. På Museo Leonardiano i fødebyen Vinci er der træmodeller af hans maskiner og opfindelser baseret på tegninger fra hans notesblok, der er vist ved siden af. (Billedet er lånt fra museets hjemmeside)
Museet har til huse i The Conti Guidi Castle, en middelalderborg, som blev givet til byen Vinci i 1939.
Det viste sig ret hurtigt, at det ikke kunne fange børnenes interesse. Tre børn på 12, 8 og 5 år er også meget forskellige, og hvis bare den ene siger noget negativt, så smitter det de andre.
Vi gik rundt i området både ude og inde. Der var meget at se.
Jeg var især imponeret over de anatomiske tegninger. Han må have fulgt dissektioner meget tæt.
Han undesøgte knæleddet, der er et hængselled, som også kan rotere. Han fandt den muskel, der havde den retning og kraft, der skulle til for at skabe rotation. Måske har den viden kunne bruges i nogle af maskinerne.








Der var en stor plads udenfor, hvor denne her kæmpestore model var virkelig imponerende,

Der stod forskellige kunsthåndværkere og arbejdede og viste deres egne værker.

Vi kom slet ikke til det sted, hvor alle Leonardo da Vincis malerier er udstillet. Altså ikke de originale. De er spredt ud i verden og under streng bevogtning på kendte museer.
Men her var de alle samlet i kopi. Det kunne have været spændende at se.

Jeg tog en en overnatning for mig selv i San Gimignao for at se kirken og de historiske bygninger i den meget smukke by, der er på Unescos liste over verdensarv. Det vil jeg skrive om i et andet indlæg.
Johanne blev især optaget af manden, der var ved at lægge baggrundsfarve på et stort lærred.

Desværre skulle det tørre en time, før han kunne begynde på motivet, der skulle males med spray.
Vi fik lov at se skitsen.
Selvom vi gik rundt andre steder og kom tilbage igen, så var han ikke gået i gang.













Ude i byen i en carport så jeg bilen med det kendte motiv.
















På en cafe, hvor vi spiste lidt frokost, blev cappucino'en dekoreret på flotteste måde.

Vi kørte hjem til poolen. Den var nr. 1. :-)




2 kommentarer:

  1. Wow for en cappuccino! Flot.
    Jeg er ret betaget af Leonardo da Vinci og mener, at han må være det største geni, der nogensinde har eksisteret. Jeg har læst en del om ham og ville meget gerne have mulighed for at se det museum, du omtaler her.
    Sjovt med bilen :-)

    SvarSlet
  2. Ellen, jeg tror også, han er det mest geniale menneske, der har levet. Jeg har fået lyst til at læse mere om ham, for jeg kendte ham stort set kun for Mona Lisa.
    Ja, det er sjovt med bilen.

    SvarSlet