lørdag, september 21, 2019

Kastanjetid.

I nærheden af Christians skole, er der to kæmpestore kastanjetræer. Sidste år, da kastanjerne lå på jorden, var han meget optaget af at samle den ene gang om ugen, jeg hentede ham.
Det blev til en anseelig bunke kastanjer, og jeg var helt lettet, da der i løbet af fire uger ikke var flere.
Nu er de der igen. Blæsten havde rusket nogle af, og de lå på asfalten i deres grønne hylster. Der skulle trampes rigtig hårdt for at komme ind til kastanjerne. Nogle var hvide, de havde ikke fået det brune skind endnu.









Nu ved jeg, at der skal være tid til kastanjeopsamling de næste gange jeg henter ham.

Desværre går det ikke så godt med det lille træ, der spirede frem af den kastanje, vi lagde i jorden sidste efterår.
Det er ikke vokset ret meget, og der er tydeligvis en sygdom i bladene, så jeg er spændt på, om det overlever.





På vores feriested Rigone in Chianti var der marker med oliventræer og vinstokke.
Der var også mange hasselbuske eller træer langs veje og stier. Jeg tror ikke, de høstede nødderne? I hvert fald lå der rigtig mange på jorden.
Jeg samlede et par håndfulde op og tog med hjem.
Forleden dag prøvede Johanne kræfter med at knække nødder.
Det gik godt, og de var meget velsmagende, så jeg skulle have taget nogle flere med :-)
















3 kommentarer:

  1. Det var synd, at der er sygdom i jeres lille kastanjetræ, men det er der i mange af disse træer, desværre. Det er sjovt at se noget vokse op, man selv har sået.

    SvarSlet
  2. Hvor er han dog blevet stor. Jeg synes jo lige, han var en lille dreng. Det siger vist mere om min alder end hans :-)
    Vores kastanjetræ, som vi selv plantede, fra en kastanje, der spirede, måtte også lade livet pga sygdom.

    SvarSlet
  3. Synd med kastanjetræet, men der er jo rigeligt med råmateriale til at forsøge jer igen. Og igen :-)

    SvarSlet