Min bil er på værksted, og jeg skulle aflevere den allerede kl 07.30. På det tidspunkt skinnede solen, så jeg fandt trillebøren frem, da jeg kom hjem og begyndte at ordne lidt i haven.
Få min. senere blev mine hyggelige havesysler forstyrret af en vældig larm. "Åh nej, nu var der ellers så stille. Kun mig, fuglene og vinbjergsneglen."
Da jeg opdagede, det var to hækklippere hos min nabo, var det som om larmen slet ikke var så irriterende. Jeg vidste nemlig, at de ville komme til mig næstefter og bare tanken om, at jeg ikke selv skulle klippe hæk, gjorde den heftige motorlyd meget mere acceptabel :-)
Det er i mellemtiden blevet regnvejr og udsigten lyder på regn resten af dagen, så jeg må hellere køre trillebøren ind igen.
Aften.
Jeg kørte ikke trillebøren på plads, men gik selv ind. I løbet af formiddagstimerne faldt der 12 mm regn. Hen på eftermiddagen klarede det op og blev dejligt solskinsvejr omend lidt blæsende. Mens jeg gik og ryddede op i haven, fik jeg øje på vinbjergsneglen, der var ved at lægge æg. I løbet af de fire timer, jeg har holdt øje med den, er antallet af æg steget fra fem til ni. Ifølge Google lægger en vinbjergsnegl 60-70 æg! Det er spændende, om den er færdig i morgen?
For 14 dage siden, så Johanne og jeg de her to snegle i nærkontakt. De er hvide, så det er ikke én af dem, der er i gang med at lægge æg.
Jeg kan regne ud, der må være tre vinbjergsnegle med mindre de flytter rundt.
Skoleferien er godt i gang. Jeg har været på opdagelse her i nærområdet sammen med Mattias. Vi var på Aqua en dag.
Vi har også været på togtur til Aarhus, hvor vi bl.a. var oppe på Salling Rooftop og svimlede over udsigten. Jeg blev overrasket over, hvor tæt vi sad i toget. Der var opslag om, at vi måtte sidde ved siden af hinanden, overfor hinanden og stå i midtergangen. Især da vi skulle hjem sidst på eftermiddagen, stod folk tæt i midtergangen. Som om vi ikke behøvede at holde afstand mere? Det gør jeg nu stadig, når jeg er ude i det offentlige rum.
Vi var i Ikast svømmecenter i går. Det er længe siden, jeg har oplevet Mattias i vand, så der var sket meget. Han er meget fortrolig med det våde element og svømmer både bryst og crawl. Han springer på hovedet fra bassinkanten og på benene fra tre meter vippen. Det glæder mig (som ikke lærte at svømme som barn) Desværre kan jeg ikke få mine billeder 'ud'. Jeg fotograferede med min tlf., og der er problemer med at dele billeder.
Sammen med Johanne var jeg på Silkeborg Bad en dag. Her er hun i musikhaven. Indenfor er der materiale til krea-ting, så det var populært hos hende.
Christian har været på fodboldskole, så ham har jeg ikke set så meget.
Mine døtre 'overrakte' mig min fødselsdagsgave for nogle dage siden: Brunch på cafe Åland i Aarhus. Man får en rigtig lækker brunch der.
Jeg elsker mine børnebørn højt, men jeg sætter også stor pris på en voksen-hyggestund. Det var rigtig dejligt. Jeg fik en lignende gave for to år siden, da vi var på Perchs Thehandel. Jeg tror, det skal være et fast fødselsdagsønske at komme på cafe med de to.
Storkeparret i Aqua.
Der er larm og så er der larm. Det kan sagtens være flere forskellige ting.
SvarSletJeg kender så glimrende det med voksentiden. Det har intet med mindre kærlighed til børnebørnene at gøre, men jeg sætter altså også umådelig pris på min sjældne alenetid med Charlotte. Den er guld værd - ganske som også tiden med børnene er det - det er bare to forskellige ting. Lige som larmen :-)
Ja - haha, både samvær og larm kan have forskellige nuancer og værdier :-)
SletJeg kan ikke sige det klogere end dig og Ellen. Larm har forskellige betydninger, og jeg kan godt forstå at du nyder tid alene med dine døtre.
SvarSletLene, det er sådan det er med larm og andre ting. Fx om tiden går langsomt eller hurtigt :-)
Slet