Om biblioteket før og nu. Og i coronatider.

 Johanne var med mig på biblioteket for en måneds tid siden. 

Det var første gang efter coronanedlukningen, som varede til 11. maj. Jeg havde ikke selv været omme på børnebiblioteket i den periode, og jeg blev virkelig overrasket, da jeg så, hvor tomt der var. Der plejer at være mange børn med forældre og bedsteforældre.

Der var heller ikke noget af det sædvanlige legetøj fremme. Det ville blive for arbejdskrævende, hvis personale skulle gå og spritte legetøj af.

Men hvad så med bøgerne?

Der var rigtig god plads, også til at spise den del af madpakken, der ikke var blevet spist i skolen.

Men det var altså ikke så hyggeligt, når der ikke er andre børn. Måske var det ikke tidspunktet at gå på biblioteket lige efter skole? 

Vi lånte tre Sally-bøger, som en mor til en af drengene i klassen havde anbefalet mig. Sallys far er så skør. Fx i "Sallys far er sygt pinlig" og "Dengang Sallys far var dreng" og "Sallys far gider ikke være voksen". 

Forfatteren er Thomas Brunstrøm, og der findes flere i serien, som gav os mange gode grin.

Jeg har brugt biblioteket, som jeg plejer, lige siden der blev åbnet igen dengang midt i maj. Jeg reserverer bøger hjemmefra, når jeg har læst anmeldelsen af en interessant bog, og så henter jeg dem i den runde selvbetjeningshylde.

Der er skræmmende tomt på de hylder. Retfærdigvis skal det siges, at der er fyldt op på den side af reolen, der vender væk på mit billede. En bibliotekar fortalte, at mange er bange for at gå på biblioteket. Der er sprit og handsker alle relevante steder. Men kan man smittes af en tidligere låner, der har haft covid-19? Kan en bog gemme på virus mellem bladene? Det kan den vel godt i op til 48 timer? Jeg fik ikke spurgt, om bøgerne er i karantæne et par dage, når de er blevet indleveret af en låner.

Jeg har oplevet den længste ventetid på en bog nogensinde. Jeg var nr 103 på ventelisten til Stine Pilgaards bog "Meter i sekundet". Måske har du læst den? Den kan anbefales på det kraftigste. Hovedpersonen, , nybagt mor og storbypige, flytter sammen med sin kæreste til Vestjylland, hvor han er blevet ansat som lærer på en højskole. Hendes tapre forsøg på at knække koden og forstå de fåmælte vestjyder, er så underholdende. 

Biblioteket er iøvrigt blevet pålagt en besparelse på 1,5 millioner i 2021. Det er 10. år i streg, der skæres fra deres budget. Det må da snart stoppe! 

Men der er jo noget, der er anderledes end i tidligere tider, da der altid skulle være en person til at foretage udlån. Nu kan jeg klare det hele uden at være i kontakt med personalet. Jeg finder bogen frem, kører den igennem udlånscomputeren og afleverer ved at lægge bogen på et bånd, der kører den ind til sortering. Så der er vel ikke så mange ansatte nu?

Jeg kender ikke bibliotekarerne mere. Når en af de kendte, gamle går på pension, har jeg ingen grund til at blive kendt med de nye. Er det trist? På en måde, ja. Men de er der jo og smiler venligt. Det er vel det samme i banken, hvor jeg aldrig kommer mere. 

Jeg kan slet ikke forestille mig at vende tilbage til gamle dages betjening. Det fungerer jo fint som det er nu.