fredag, marts 05, 2021

Allerede fredag igen ...?

 Ja, det er allerede fredag.

Folk ude i virkeligheden ville sikkert tro, at tiden snegler sig afsted, når nu jeg er delvist låst fast med walker-støvlen. Når jeg skriver delvist, er det fordi, jeg kan gå mere og mere omkring. Sommetider glemmer jeg endda stokkene. Det er et godt tegn.

På mandag skal jeg til rgt. kontrol og ortopædkirurgisk ambulatorium i Viborg. Jeg tror, jeg kommer af med støvlen. Den er også meget klodset, men jeg har vænnet mig til den. Jeg vågner ikke mere om natten for at få støvle og ben anbragt på en anderledes måde. Det foregår åbenbart i søvne. Jeg havde nogle spekulationer i begyndelsen over, hvordan jeg skulle få jeans/tøj på. Jeg gik rundt med bare ben, men det var for koldt. De første 10 dage skulle støvlen sidde på døgnet rundt. Løsningen blev, at jeg klippede et lille stykke af en strømpebuks, som så kunne strækkes,  trækkes og mases op over støvlen. Og derfor har jeg gået i kjole eller nederdel lige siden. Det fungerer godt. En veninde foreslog mig at købe et par bløde joggingbukser, klippe dem op og sy en lynlås i. Det ville sikkert også fungere, men en strømpebuks uden fod var meget lettere at gå til. 
Siden 11. febr. har jeg måttet støtte til smertegrænsen og tage walkerstøvlen og tubegaze af, mens jeg lå ned og lavede små øvelser med foden. Det er sådan en dejlig ting, at tage støvlen af, tørre fod og ben med en vådserviet, smøre med bodylotion og lave venepumpeøvelser og små bevægelser med tæer og fodled. 
Smertegrænsen har flyttet sig meget til den gode side. Jeg har gået en lille tur hen ad fortovet, og jeg kan klare at få det våde vasketøj ned i kælderen til tørrerummet. Metoden ser ikke smuk ud :-) men med tøjet i en Ikea-pose kan jeg skubbe det med stokken hen til trappen, og så bare lade det falde ned af trappen. Når jeg selv er kommet ned, skubber jeg videre hen til tørrerummet. Det er lidt som en sportspræstation :-) Og det er selvfølgelig derfor, tiden går hurtigt for mig. Jeg bruger lang tid på hverdagsting. Fx væltede jeg min kop morgente ud over sofabordet, mens jeg var i gang med den ovenfor beskrevne behandling af mit ben, så morgensang på tv, og var i telefonkø til patientbefordring. (til Viborg på mandag) Bordet er ubehandlet bøgetræ, og det trængte til en gang sæbespåne-vask. Sæbespånerne er i kælderen, så inden jeg fik fat i dem ... 
Men nu er bordet pænere end det har været længe. Og min kryds og tværs, der blev gennemvædet af te, er blevet tør igen.
Det er ikke alting, jeg gør selv.
 Jeg får fx. mad fra Madhuset. Man skal visiteres, og jeg har valgt middagsmad fem gange om ugen. Det er selvfølgelig ikke i nærheden af den madoplevelse, man får, når man selv laver mad og smager til, mens duften breder sig i køkkenet. Jeg er ikke enig i den kritik af Madhuset, der sommetider dukker op. Man kan ikke forvente, at storproduktion kan smage som ens egen mad, men man kan selv tilsætte mere af det ene og det andet. Prisen er selvfølgelig højere, end hvis man selv køber ind og laver mad. Jeg betaler 52 kr for en varm ret, og får leveret en gang om ugen direkte ind i køleskabet. Det er mit valg, at chaufføren går ind i køkkenet og lægger bakkerne i køleskabet. I begyndelsen kunne jeg ikke gå ud og åbne døren. I onsdags fik jeg den sidste levering. Jeg er spændt på broccolipostejen. Om den smager af noget? Man vælger selv ud fra en liste med forskellige muligheder. Jeg har også fået varer fra nemlig.com. Det er en let måde at købe ind på og selvfølgelig dyrere, end hvis man selv kunne handle og evt. gå efter tilbud. Jeg glæder mig til at gå i butikker selv igen. Men jeg vil til at undersøge markedet for måltidskasser. Min genbo får tre måltider om ugen på den måde. Det lyder som en god ordning.
I går var Johanne her et par timer sidst på eftermiddagen. Hendes mor var optaget andetsteds og Chr og hendes far var til fodbold og karate. Nu er der heldigvis åbnet op for udendørs sport, og de meget kolde drenge kom her med burgere og pom'fritter ved 19 tiden. Så fik vi afprøvet den nye Hugos Burgerbar, der ligger lige i nærheden. Den er ok.
Jeg havde fundet puslespillet fra sidste års sommerferie frem, inden Johanne kom, men jeg har opdaget, det ikke fænger, hvis jeg siger "Lad os lægge puslespil"
Hvis jeg derimod er begyndt, så trækker det som en magnet. Jeg lægger ikke puslespil selv, men jeg kan godt lide ideen. Og da børnene var små - mindre - havde jeg flere  eksemplarer, der svarede til deres alder. Det her er på 100 brikker med mange blå brikker, fordi det er med havdyr. Hvis jeg skal købe et igen, tror jeg, det skal være med mønster helt ud til kanten og ikke stor himmel, hav eller skov, hvor det kan være svært at finde brikkerne. Jeg har læst, at der er et stort salg i puslespil for voksne. Store puslespil med flere hundrede brikker, ja tusinde. Så vil en puslespils-entusiast, når det er lagt, sælge det på fx dba og selv købe et brugt igen. Måske er det en særlig god aktivitet i de her coronatider?

 


4 kommentarer:

  1. Hvor er det flot, som klarer du dig, og jeg kan godt forstå, du sammenligner det med en sportspræstation :-)
    Det er smart, at du begynder på at lægge puslespillet, så Johanne bliver tiltrukket af det som en magnet!
    Puslespil er den helt store dille her i coronatiden, siger flere af mine venner og bekendte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, det er et tegn på høj alder, når man gerne vil klare det hele selv :-) tror jeg nok.
      Det er interessant, at du også har hørt om puslespilsdille i din omgangskreds.

      Slet
  2. Jeg kender flere, som aldrig har lagt puslespil før, men som gør det nu :-)
    Selvfølgelig kan 'fabriksmad' ikke smage af det samme, men som du siger, kan man jo selv forbedre det.
    Jeg har nogle få gange købt dagligvarer gennem COOPs webshop, og der kan man godt købe tilbudsvarer. Jeg kender kun Nemlig.com af navn og af omtale, men har ikke prøvet det.

    SvarSlet
  3. Ellen, det er også sådan i nemlig.com, at der er tilbudsvarer. Og nej, mad fra storproduktion bliver aldrig som hjemmelavet :-)

    SvarSlet