Allerede fredag ... Og om vaner.

 Selv nu for tiden, da jeg er meget begrænset i mine muligheder for at komme ud, synes jeg, tiden går hurtigt. Det er allerede fredag. 

Jeg har dog været ude i haven og gå nogle få skridt. Med sådan en blå plastik-fut (som vi fx bruger i svømmehallen, når vi ikke selv skal i vandet) på walker-støvlen, undgår jeg, at jord og snavs sætter sig fast under den.

Hvor er det skønt at se, hvordan vintergækker og erantis for hver dag folder sig mere og mere ud. Tulipanerne er også begyndt at titte frem med små bladspidser.

Jeg er heldig med mit påtvungne indendørs-liv. Det er ikke havevejr. Der er heller ikke åbent i Sportscentret. Men alligevel ...

Jeg ville nu gerne kunne tage bilen og bare køre afsted.

Jeg er også heldig med at leve i de elektroniske kommunikationsmuligheders tid. I går aftes var jeg på Teams med mine gamle kolleger. Mine børnebørn ringer faceTime og kommer på besøg. Venner og familie er kun få 'tast' væk. Jeg afviser heller ikke, når nogen udenfor min familieboble vil komme på besøg. Vi holder afstand. 

Med den nye åbning af samfundet fra mandag, vil der komme øget smitte. Jeg håber, det går godt og at worst case scenariet ikke opstår. Tanken om at sygehusene skulle komme op på 8-900 indlagte er skræmmende. Personalet har travlt nok i forvejen. Og mange andre patient-typer har ventet længe på operationer, som ikke er livstruende, men som forringer deres livskvalitet dagligt. 

Min walker-støvle!

Den er et skrummel. Men trods alt meget bedre end gips. Jeg har en tid til rgt. kontrol og ortopædkirurg d. 8. marts. Så er der gået fem uger, og mon ikke jeg kommer af med den? Selv om jeg fik at vide fra begyndelsen, at jeg skulle være bandageret i seks uger.

Jeg har ikke ondt svarende til brudstedet, når jeg ligger eller sidder. Og meget mindre end før, når jeg belaster, men jeg skal ikke gå for mange skridt, før det bliver for meget. Det er sjovt, hvordan de trivielle rengøringsting bliver lidt en sport. Hvordan kan jeg gøre dit og dat? Jeg har været i gang med støvsugeren. Det er besværligt og tidskrævende, og jeg kommer ikke ind i hjørner. Det er også lige meget. Jeg pudser glorien, når noget lykkes :-)

D. 13. febr. skrev Bente Klarlund i sin ugentlige klumme i Politiken om vanens magt. Hun sluttede af med et citat fra "Trolddomsbjerget" af Thomas Mann (1875-1955) Jeg vil huske det. Mit benbrud har tvunget mig til at ændre vaner. Coronakrisen har tvunget os til at ændre vaner. Det er ikke kun skidt.

"Vane betyder at tidssansen sover ind eller dog bliver mat, og når ungdomsårene opleves langsomt, mens det senere liv forløber stadig hurtigere og iler afsted, så må det bro på vanen. Vi ved godt, at dette at indskyde andre og nye vaner er det eneste middel til at holde os levende, opfriske vor tidssans, opnå at forynge, forstærke, sagtne vor tidsoplevelse og dermed i det hele taget forny vor livsførelse."

Så langt Thomas Mann.

Det vil jeg tænke over ...

Jeg tror jo, han har ret, men der er nu også noget trygt ved vaner. Bare de ikke bliver for stive.