Jeg var til kontrol på ortopædkirurgisk afd. i Viborg for nogle dage siden, og bruddet på mit underben er stabilt, så jeg må begynde at støtte lidt. Så lidt at jeg ikke ville mase et jordbær, hvis det lå under min fod. Jeg skal fortsætte med walker-støvlen, indtil jeg skal til kontrol igen om fem uger. Afsluttende kontrol, forhåbentlig.
I ugens løb er jeg blevet forkælet med hjemmebagt kage, boller og småkager. Jeg har to gange fået fastelavnsboller. Jeg har fået flere buketter og flere slags chokolade og frugt. Man skulle tro, jeg havde fødselsdag :-) Tak kære venner og familie.Støvlen skal jeg bruge døgnet rundt, men jeg må godt åbne den og tage benet ud og lave små øvelser. Det er sådan en lettelse, for så har jeg mindre ondt. Støvlen trykker, der hvor bruddet er. Jeg prøver, at ikke stramme velcrobåndet for meget.
Hele situationen har inspireret mig til at gøre de dagligdags ting på en anden måde. Jeg fandt ud af en dag, at jeg kunne vaske gulv. Siddende på en taburet med vandspand og gulvklud på rollatoren og en stok i den ene hånd og gulvskrubber i den anden, kunne jeg sidde og fægte hen over gulvet. Det tog lang tid at vaske gang og køkken, for jeg skulle sommetider rykke lidt på taburetten og rollatoren. Det var sjovt og jeg pudsede glorien :-). Jeg er blevet bevilliget rengøring en gang. I mailen fra kommunen stod der, at jeg ville blive kontaktet vedr. tidspunkt. Jeg troede, det ville blive i midten af de 6 uger, jeg skal være bandageret. Stor var min overraskelse for tre dage siden, da der pludselig stod en ung kvinde i døren og sagde, at jeg skulle have gjort rent. Men det var jo dejligt. Det var dagen efter, jeg havde kæmpet med gulvvask. Jeg fik støvsuget og vasket gulve. Støvsugning kan jeg vist ikke få til at fungere, så længe jeg må støtte så lidt.
Jeg har været meget glad for min vaskemaskine, men nu blev jeg opmærksom på, at jeg skal ned af trapper til tørrerummet i kælderen med det våde vasketøj. Min datter har hjulpet med håndklæder og sengetøj. Mindre ting har jeg hængt op på bøjler og tøjklemmer i et system i badeværelset (man må ikke tørre tøj i lejlighederne! men det er kun kort tid) Jeg synes faktisk, jeg har ret travlt :-)
Om lidt kommer min datterfamilie og tager mig med til Vorupør i et par dage. Så bliver jeg sikkert vartet op. De ved godt, jeg ikke kan noget udover at flytte mig selv. Men jeg kan jo altid spille Uno og lægge puslespil og den slags. Se hvor fin jeres buket står, Jørgen og Tea. Jeg har tænkt mig at tage den med nordpå.
Du er sandelig flittig :-)
SvarSletJeg kan egentlig sagtens forestille mig, at der går lidt sport i at finde alternative løsninger på de dagligdags gøremål.
God miniferie i Vorupør!
Hov Ellen, jeg troede, jeg havde svaret på din kommentar dengang, den var ny. Ja, der går nemlig sport i at fine andre måder at gøre ting på :-)
SletDet var dejligt, at bruddet nu er stabilt, og at du må begynde at støtte lidt. Nu håber jeg, du får nogle hyggelige dage i Vorupør og bliver forkælet.
SvarSletFortsat god bedring
SvarSletDejligt det går fremad, du er bare så god til at klare dig selv. Nyd nogle dejlige dage i godt selskab i Vorupør.
SvarSletHåber du nyder dine feriedage i Vorupør og hvor er det godt at du må støtte let.
SvarSletMadame, Anni, Marianne, Lene, tak for jeres kommentarer. Jeg havde et par gode dage i Vorupør, og alting er meget lettere, når jeg må støtte lidt.
SvarSlet