Naturens rige gaver lige nu.

 Naturen er rig på gaver i denne her tid.

I fredags, hos Ruth og Jørgen i deres dejlige sommerhus på Mols, blev vi beværtet med lækker mad dagen igennem. Vi stiftede også bekendtskab med mirabelletræet bagved huset. I modsætning til de mirabelletræer her, som jeg har udsigt til fra køkkenvinduet, så var det her træ i nå-højde. Vi kunne uden besvær stå og nå herlighederne. Jeg plukkede en stor portion på lidt mere end et kilo. De smager rigtig godt. De er ikke melede, som de gule her. Men jeg kan ikke spise dem allesammen, så hvad skal jeg bruge dem til? Saft? Snaps? Grød? Ingen af delene er jeg eller min familie storforbrugere af. Jeg har flere årgange snaps på blommer. Den bliver bedre med årene.

Billedet her er et udsnit af det mirabelletræ, der husede en skaderede i foråret. Skaderne har for længst forladt stedet, og reden er kæntret. De spinkle grene på træet bøjer sig under vægten af frugten.

Der er en række træer, der danner skel til Sportscentret, og i foråret stod de med et væld af hvide blomster til stor glæde for os, der bor her.

Nu lyder meldingen fra boligforeningen, at de træer skal skæres ned. Forhåbentlig ikke helt ned. For nogle beboere er det til gene, at frugten falder ned på bilerne, og vi kører over dem, og det er noget værre smat. Jeg synes ikke problemet er så stort.

Aldrig før har der været så mange mirabeller. De er højt oppe. Jeg har prøvet at få fat i nogle. Hvis jeg står på det solide havebord med en rive i hånden og en balje anbragt nedenunder, kan jeg godt ryste dem ned. Men mange falder ved siden af. Jeg har opgivet. Jeg har også nok at gøre med dem, der ligger i køleskabet nu.

Victoriatræet i min have har det rigtig skidt. Der er mange visne blade og kviste. Blommerne er små og ikke rigtig udviklede, som de plejer.

Det kan vist ikke mere, det træ, så enten skal det fældes helt, eller det skal skæres ned, så det kan danne støtte for et par clematis eller en anden klatreplante.

Rød Aroma æbletræet, der snart er tre år gammelt har udviklet mange æbler i år.

På billedet er det tydeligt, at sensommeren er her. 

Benved, til venstre, er begyndt på forvandligen fra grønne blade til røde for på et tidspunkt at stå med helt røde blade.

Æblerne er ikke helt modne endnu, men nogle stykker er faldet ned på jorden. 

Helt åbenlyst har der været en æblevikler-larver eller to på besøg. 

Det betyder ikke så meget, for jeg kan bare skære det angrebne sted væk.

Men jeg synes, det er utroligt, der kan dyrkes frugt, bær og grønsager uden brug af sprøjtemidler. Men jeg ved heller ikke noget om biodynamisk dyrkning. Der må da være en del spild? For vi (jeg) vil  jo ikke give penge for æbler i den kvalitet, jeg selv dyrker.

Fra fredagens gåtur med udsigt til 'fastlandet' - til Studstrupværket. Kraftvarmeværket, der ligger ved Kalø Vig.

Og lidt længere sydpå mod Aarhus.