Om højder og familie.

 

For nogle dage siden var jeg igen i højden, idet jeg havde tre billetter til omvisning på toppen af Papirtårnet. Der har været stor efterspørgsel, og da jeg allerede tilbage i begyndelsen af juni ville reservere pladser, var der først ledige pladser d. 7. august. Jeg havde forestillet mig, at de to fætre på ni og ti år skulle med. Der var andre planer i familierne, så jeg var sammen med Ingrid og Kristian og ca. 35 andre højde - og udsigtsinteresserede mødt op til omvisning kl 11. Vi blev ført op til 23. etage i grupper på syv. Af hensyn til beboerne måtte vi ikke bare selv okkupere elevatorerne på vejen op, men vi kunne tage ned igen, når det passede os. Vi kunne endda stå af ved 13. etage. ????? Altså, der var ingen 13. etage! Bygherre eller hvem det er, har åbenbart tænkt, det ville være uhyggeligt at bo på 13. etage! Ikke for mig. Jeg har boet Søllerød Park 4, 13. hvis jeg ikke husker meget forkert. Det er ganske vist mere end 50 år siden. Men der er stadig ledige lejligheder, der koster fra fem mill. til femten mill. i Papirtårnet. 

Update: Bygherren hedder Focus Fund Management A/S. Vi fik at vide, at der havde været amerikanere inde over byggeriet, og derfor ingen 13. etage.

Da vi nåede toppen, var der mørkt og overskyet. Min tidligere arbejdsplads, Regionshospitalet, er midt i billedet med hvide og gule bygninger. Fra den højde ser byen stor og tætbebygget ud. Og omkranset af skov og en masse vand. Det var meget interessant og ærgerligt, at vores besøg blev så kort.

En medarbejder fra Papirmuseet begyndte på en gennemgang af Silkeborgs historie helt tilbage fra middelalderen, men efter 15 min. var regnen blevet så kraftig, at vi besluttede at køre ned igen. Vi gik ind på cafe Evald, og mens vi hyggede os der, drev et voldsomt regn-og tordenvejr hen over byen. Jeg kunne godt tænke mig at komme op i Papirtårnet igen en anden gang. Måske når træerne og skoven skifter til efterårsfarver. Men så vil jeg uden betænkeligheder aflyse, hvis vejret viser sig fra sin uklare side. Der vil være adgang den anden søndag i hver måned.

I dag har jeg været hos min bror og svigerinde for at fejre, at min bror havde fødselsdag for to dage siden. Det var så hyggeligt at møde deres børn og svigerbørn, som jeg ikke har set siden sidste år. Jeg får altid lyst til at bryde ud i sang, hvis jeg kunne med Kim Larsens "Åh, de smukke unge mennesker, pludselig er de stukket af ..." De bliver så høje og så smukke :-)

På vejen hjem nød jeg sensommerstemningen ud over markerne. I stedet for motorvejen, tog jeg den gamle vej de ca 20 km hjem.

Vi var i selskab med smukke Alma, en fransk bulldog, som bor hos Laura og hendes kæreste. Hun var så fin. Jeg blev mindet om mine mange år sammen med engelske Bugsy, og jeg må indrømme, at den franske er meget mere elegant. Den er mindre, ikke så firkantet og snudepartiet er ikke så fladtrykt.

Selvom det er meget hyggeligt med en hund, så skal jeg ikke have en igen. 

Men jeg kunne jo godt være hundepasser ... Tror jeg.

Bugsy har ikke været model til det her fødselsdagskort.

Jeg er faktisk blevet i tvivl, om jeg kan bruge det som fødselsdagskort mere? Har gjort det tidligere. "Old age is not for sissies" 

"Høj alder er ikke for tøsedrenge" vil jeg oversætte det med. Må man overhovedet sige tøsedrenge??? Nu om stunder? 

Budskabet er jeg enig i.