Nu hører jeg til gruppen 'øvrig kontakt'.

 Før jul var de fire ud af fem i min datters husstand coronasyge. De er for længst raske. Men nu er den femte ramt. Forløbet er sådan, at de har haft feber, hovedpine og været forkølet en dag eller to. Ingen svære tilfælde. De tre er vaccinerede. Ikke de to yngste. Det sværeste for dem er isolationsdagene. Aftaler der går i fisk. Sundhedsstyrelsens vejledning er ændret siden sidst, da jeg var nær kontakt. Nu defineres  jeg som 'øvrig kontakt'. Vi har siddet og spist sammen to dage i træk, da han begyndte at blive lidt utilpas. 'Øvrig kontakt-gruppen' skal kviktestes så hurtig som muligt første gang, og anden gang på 4. dag efter seneste kontakt. Jeg skal ikke gå i isolation. Jeg var negativ ved første test og har heller ingen symptomer. 

Det er bekymrende så mange indlagte patienter, der er på intensiv afdelinger. Og de mange sygemeldinger på forskellige arbejdspladser er til stor gene for rigtig mange mennesker. Min datter, der først blev syg, har ikke fået at vide, om det var omikron-varianten. Det var Smitteopsporingens opgave at melde ud dengang omkring 16. dec. Den opgave har de ikke mere.  Jeg tror, der gik en uge før hun fik en opringning med besked om at ringe tilbage. Det var ikke muligt at komme igennem. Og det var vel heller ikke relevant så mange dage efter. Men havde det været delta-varianten, var hun nok ikke blevet ringet op. 

Jeg har været 'medfølgende' på en hurtig tur til Vorupør. De to timer går godt, når man har selskab i bilen. Mens aftaler blev lavet med håndværkere, sad jeg på Vesterhavscafeen og nød udsigten til himmel og hav, der var i grå farver. Jeg spiste fiskefilet med pomfrit, drak kaffe og spiste æblekage og drak kaffe. Og læste avis. Det var så hyggeligt, at jeg slet ikke fik gået en tur. Der er i øvrigt ikke wi-fi på den cafe, hvad jeg havde forventet. Det kommer sikkert snart.

Måske vil den opmærksomme læser tænke, hvorfor jeg ikke bliver hjemme, når jeg har været tæt på corona-syge før jul og nu igen op til nytår? Men med vaccination, ingen symptomer og negative test, så udgør jeg ikke nogen smitterisiko.

Jeg glæder mig til at udforske det her område nærmere.

Nu skal jeg i gang med at bage nøddebunden til desserten i morgen aften. Vi skal kun være fire til en hyggelig nytårsaften. 

Hvis der ikke kommer corona i vejen. Vi ved aldrig ...

 

Skønne juledage.

 Blå, blå himmel, lidt sne og frostgrader tæt på minus 10 grader. 

Sådan husker jeg juledagene. 

Det gav anledning til et par fine gå-ture. Det sjove er, at børnene har meget modstand mod at komme ud, når vi begynder at lave aftaler. Men når vi er ude, så elsker de det.

Juledag gik vi i Lysbroområdet. Jeg var ikke med på hele turen, for jeg havde overvurderet, den tur vi gik d. 23. Jeg havde ondt i knæ og hofte og havde sagt, jeg ville gå tilbage før resten af flokken.

Det fungerede fint.

Dagen før juleaften gik vi rundt om Skallerund sø. Det havde været lidt frostvejr, og der var tynd is på søen. Det gjorde turen ekstra spændende.

Vi havde lune æbleskiver i termokassen, kaffe, kakao og juice med. Det var rigtig hyggeligt. Snevejret begyndte så småt til sidst, mens vi sad og stod der.

Det blev lidt koldt til sidst. Jeg havde tænkt på forrige gang, vi var der, da der var meget vådt og smattet på stien, og jeg  havde derfor taget gummistøvler på. Det var en fejlvurdering. Mine tæer blev meget kolde. Ja, storetåen var ligeså kold, som før jeg fik neoprensko, da jeg vinterbadede. Og det siger ikke så lidt.

Juleaftens-eftermiddag var vi i Bording kirke. Vi var på forhånd spændte på, om der var plads. Der var restriktioner i form af afstandskrav, mundbind og coronapas. 

Der var god plads. Mange havde måske tænkt, det var klogest at blive hjemme.

Det var rigtig stemningsfuldt at synge de gamle kendte julesalmer. Og festligt da organisten til postludium spillede "We wish you ar merry christmas ..."

Hjemme igen lagde vi sidste hånd på middagen. Jeg lavede sovs og sukkerbrunede kartofler, og det hele smagte godt og julet.

Magien ved julegaver er mest for børn, synes jeg. Og de fik det, de havde ønsket sig. Og det gjorde jeg også :-)

Christians sjove snefamilie.

Negativ test 2!

 Hurra for negativ test 2!

Det ville have været virkelig svært for mig at forstå, hvis jeg havde fået et positivt testsvar. Jeg har ingen symptomer haft på forkølelse, influenza, corona og hvad de hedder, de luftvejslidelser. Samtidig ved jeg at flere tester positiv og er symptomfrie. Så jeg er glad for, jeg slap fri.  Men selv uden indlæggelse og alvorlig sygdom, griber det meget forstyrrende ind i folks hverdagsliv at være isolerede hjemme. Altså for de, der arbejder og børn der plejer at lege med andre og færdes rundt omkring. 

Jeg hører i nyhederne i dag, at Statens Serum Institut forventer at smitten stiger yderligere i de næste uger og mange indlæggelser vil overvælde og belaste sygehusvæsenet, og at sundhedsvæsnet ikke er gearet til at håndtere en så voldsom udvikling i pandemien. Uha, jeg håber, det ikke kommer til at gå i opfyldelse.

I går morges gav solopgangen "ild" i vinduerne i Papirtårnet. Månen fra dagen før, var dækket af skyer.

Jeg betalte prisen i går for at tage to træningstimer efter hinanden i forgårs. Jeg havde ondt i led og muskler. Måske fordi der var gået en uge, hvor jeg ikke havde trænet? Det er to forskellige instruktører, der har de to hold. Det ene hold er udholdenhed med mange gentagelser. Det andet er kondition med høj puls. Begge hold tilpasset seniorer, selvfølgelig. Det betyder meget for mig at komme til træning. Det er som en energipille, så jeg er glad for, der stadig er åbent i Sportscentret. Men med dagens nyheder og forudsigelser er jeg bange for, der snart bliver lukket ned der også.

Biblioteket har også været åbent. Da jeg var der for at aflevere bøger og hente en reserveret bog, fik jeg hjælp af en børnebibliotekar til at finde et par bøger til en 7 årig pige. De tre bøger jeg fik med, var et hit, lyder meldingen fra Johanne. Hvor er det dejligt at kunne trække på biblioteksekspertise. Der bliver sikkert også lukket på bibliotekerne nu.

I går var hyggedag hos Mattias og hans mor.

Vi lavede marcipankonfekt.

Allerførst skal chokoladen hakkes og smeltes over vandbad.

Er det den nye Omikronvariant? Eller den gamle Delta?

 I sidste uge blev min datter-familie covid -19 syge. Jeg havde været tæt sammen med dem både søndag og mandag, så jeg var at betragte som nær kontakt, og orienterede mig derfor i Sundhedsstyrelsens vejledning (som er en udførlig pjece på 11 sider.)

 "Hvis du er nær kontakt og er færdigvaccineret, behøver du ikke at gå i selvisolation. Bliv testet  med en PCR-test to gange på 4. - og 6. dag efter sidste kontakt med den smittede person. Hvis du tester positiv skal du straks gå i selvisolation" På side 11 står "Hvis du er nær kontakt til en person som er smittet eller mistænkt smittet med Omicron-varianten skal du straks gå i selvisolation og PCR-testes på dag 1, 4 og 6 efter sidste kontakt med den smittede. Du kan ophæve din selvisolation efter et negativt svar på din sidste test. Anbefalingerne gælder uanset om du er færdigvaccineret, tidligere smittet eller ikke færdig vaccineret." 

Det er jo klar tale. Men problemet var, at datter-familien ikke fik nogen melding om virusvariant? Jeg holdt mig isoleret de første to dage og aflyste træning fredag og en frokostaftale her hos mig i lørdags. Jeg ringede til Smitteopsporingen, hvor tlf.svareren opfordrede mig til at ringe senere. På dag 2 kom jeg igennem til en rolig, saglig mand, der forklarede, at personalet, der arbejder med gensekventering har virkelig, virkelig travlt. Han kunne ikke sige, hvor mange dage, der ville gå, inden min datter fik besked om virustypen. Men flere dage ... Han rådede mig til at gå ud af isolation og overholde de kendte retningslinjer. Og så gik jeg på biblioteket og i supermarkedet. I morges fik jeg et negativt  testresultatet. Hurra for det, og jeg gik til træning i Sportscentret. 

Der er så stort pres på PCR-testcentrene. Selvom det hedder dag 4 og dag 6, så var der først tid dag 5 og dag 7 til mig. I dag havde jeg en tid kl 12.30. Der var den længste kø, jeg endnu har set. Det tog 35 -40  min. at komme igennem. Ved første test varede det 10 min. fra jeg gik ud af bilen til jeg satte mig i den igen. 

Men mine oplevelser er småting! Jeg bliver bare så utålmodig. Poderne arbejder virkelig effektivt. Vi kommer ind som på samlebånd. Jeg er sikker på, at laboratoriepersonalet også har meget travlt. Og sundhedsmyndighederne, der analyserer udviklingen og lægger planer, er sikkert på overarbejde. I dag blev der lavet en ændring i forståelsen af nær kontakt. Nær kontakt er man, når man bor sammen. Og ikke når man bager sammen, drikker kaffe hos hinanden og giver kram. PCR-test er kun for nære kontakter til smittede. Alle andre skal gå til kviktest. Som ikke er så troværdige.

Og hvordan har min familie det så? Ud af fem er de fire testet positive. De to børn har ikke været ikke voldsomt påvirket. Let febrile en dag og med hovedpine. Lidt snottede. Farmand har været træt. Mor har været mest ramt med feber et par dage. Rigtig meget forkølet og lidt besværet vejrtrækning. Men nu efter næsten en uge, er de ved at være friske. Når man har været symptomfri i 48 timer, kan man gå ud af isolationen. Der behøves ingen negativ test.

Så dejlig var min udsigt i morges ved 8.30 tiden. Fuldmånen over Papirtårnet, der står badet i det rosa morgenlys. 

Jeg tog to træningstimer i morges. Det er en uge siden, jeg har været der af skræk for, at jeg kunne smitte nogen. 

Når jeg klager over mine små genvordigheder, så tænker jeg på de patienter, læger og plejepersonale, der er indlagt/arbejder på intensiv afdelinger. Jeg har haft min gang der sommetider i mit arbejdsliv og ved, der arbejdes med folk, der er meget, meget syge. Vi skylder dem, at vi lader os vaccinere og ellers passer godt på dem, vi færdes sammen med.

Hjemmeskole igen, igen ...

 

Så er der gang i hjemmeskoling igen. Jeg er så imponeret. Kl. 8 sidder Mattias og hans klassekammerater i 4. klasse foran computeren, hvor læreren er klar til at undervise og kommunikere med eleverne. I første time lærte de at skrive og sende en e-mail. 

Efter frikvarteret, hvor vi var ude og Mattias jonglerede rundt med en bold, begyndte næste time med at udfylde et trivselsskema. Resten af timen handlede om dansk.

Billedet her er fotograferet fra en annonceavis.

Årets TV2 julekalender er meget populær hos mine børnebørn. Samlealbum og samlekort udbygger historien om Kometernes Jul

I Kvickly og SuperBrugsen får man en pakke med 4 samlekort hver gang man handler for 100 kr. Det kan jo godt være en langsommelig affære for mig, der har en lille husholdning. 

Men jeg var heldig for et par dage siden. Foran mig i køen var et ældre ægtepar med en fuldt pakket indkøbsvogn. Da jeg var så frisk at spørge, om de samlede på kort, svarede de nej, og jeg var velkommen til at få deres kort. 

Det indbragte mig 9 pakker! Og gjorde mig til en populær mormor - haha.

Den dag, vi bagte vaniljekranse og pebernødder, begyndte med at pakke kort ud og bytte med hinanden.

For et par dage siden gik jeg tur sidst på eftermiddagen. Solen havde svært ved at trænge igennem skyerne og disen. Snart er det vintersolhverv, og vi går mod lyse tider. Jeg synes, november og halve december er gået så hurtigt. Om lidt kommer Mattias' mor hjem og jeg vil gå ud i det flotte solskin, der har vist sig her.

Endelig kortvarigt vintervejr.

 Sneen bragede ind over os første morgen i december. Jeg vil jo gerne have sne, så ingen klager fra mig. Jeg måtte dog aflyse min formiddagstur til Mattias' skole, hvor der var juleklip. Jeg kunne nok godt være kørt, men når det ikke er nødvendigt, vil jeg ikke fylde op på vejene. Om eftermiddagen skulle jeg hente Chr og Johanne i skolen, fordi forældrene havde et ærinde i Vorupør. Men de aflyste deres aftale, så jeg havde 'fri'. 

Tilbage var en middagsaftale hos min gamle kollega. Hende med de mange flettede julehjerter. Da det viste sig, det var hendes tur til at lave mad, ville vi gerne vente, til hun havde pyntet med hjerterne. Det havde hun så 1. december. Jeg har ikke tidligere lagt mærke til rækken øverst i billedet med de flettede fugle. Der er så utallig mange hjerter på række efter række under stueloftet. Det er så fortryllende at se på.

Hendes mand har bedt om, der ikke kommer flere nye hjerter. Det har hun tænkt sig at efterkomme. 

Det var holdt med med at sne, da jeg kørte afsted ved 18 tiden. Vi holdt ikke øje med vejret i løbet af aftenen, men der var faldet et pænt lag, som var frosset fast på bilruderne. Men det gik fint med at skrabe og køre hjem.

Næste dag skinnede solen. Jeg gik en tur ned til Havnen og Papirfabrikken. Her er der blevet en helt anden udsigt over Remstrup å til det nye byggeri på Søtorvet. Før var der parkeringsplads og en lav stor bygning med Kvickly, så det var ikke fordi, det var en attraktiv udsigt. Men de store huse virker så massive. Byggeriet er ikke helt færdigt. I byggefasen er det trist at se på. Når det er færdigt, bliver det sikkert godt. Men husene bliver ikke mindre ...

Jeg har sådan en slags snekæder til at spænde under mine sko. 

Indendørs på butiksgulve kan de være glatte, opdagede jeg

Men de fungerer godt ude. Jeg kan mærke, de griber fat i sne og is. Det var også nødvendigt, for boligforeningen havde ikke sørget for snerydning. For første gang, i alle de år jeg har boet her.

 I dag er sneen stort set væk.

Jeg gik en lang tur langs Silkeborg Langsø ud til motorvejsbroen. Den gamle ringvejsbro bagest i billedet skal afløses af en ny bro, der skal op i højde med motorvejsbroen. Indtil den er færdig om et par år, er der bygget en fin bro til gående og cyklister. Vi andre, der kommer kørende, skal finde alternative veje. Det skulle være så godt at bryde de gamle vaner :-)

For et par dage siden fyldte Mattias 10 år. Den dejlige dreng. Der var stadig sne i haven, og børnene trillede nogle store snebolde, der blev sat oven på hinanden til et par snemænd.

Der er ingen i familien, der synes, jeg skal undlade at lægge billeder op på blog og facebook. Jeg selv er blevet lidt tilbageholdende med det. Vi ved ikke, hvordan vi (de) vil se på det om fx 20 år. Måske er det ok, fordi der ligger billeder alle vegne? Måske er det ikke?

For nogle dage siden, var jeg på Aros sammen med Pia for at se en udstilling med William Turners værker. Vi havde ikke så meget tid, så jeg vil vende tilbage engang i januar. 

Han blev født i 1775 og havde et åbenlyst talent som barn, så allerede som 14 år begyndte han på Royal Academy. Han var optaget af bl.a. meteorologiske fænomener. Billedet her er fra 1798. 

For mange år siden så jeg  en udstilling på Tate Galleri i London, som er Turners museum. Jeg var meget betaget af hans billeder dengang. 

Her er det samme motiv som længere oppe i indlægget. Jeg har bare vendt ryggen til de store, nye bygninger.