Et gensyn og et mindesmærke.

Har jeg skrevet om Mona før?
Efter flere års blogskrivning kan jeg ikke huske, hvad og hvem, jeg har skrevet om tidligere?

Men i 1998 var min ældste datter på trekking i Nepal, og der mødte hun amerikanske Mona, som også havde Europa på sin rejseplan. Det kom til at passe sådan, at hun tilbragte juledagene hos os. En rigtig hyggelig jul, hvor vores traditioner blev beskrevet og fotograferet af en meget interesseret gæst.
I 2004 var Mona på besøg igen. Nu med Karl og deres førstefødte.
I dag var jeg inviteret til brunch hos min datter, som siden i torsdags har haft besøg af Mona og hendes nu lidt større familie.
Familien driver et feriested Ute Lodge langt ude og oppe i Colorados bjerge. Et naturskønt område med mulighed for at fiske, ride, trave, gå på jagt og nyde naturen.
Hver gang vi bliver mindet om det, undrer vi os over, at vi trods gentagne invitationer ikke har været der endnu. Men det kan stadig nås.
Jeg synes, det er vildt hyggeligt at se og høre, hvordan livet har udfoldet sig for Mona. Mattias syntes, det var knapt så hyggeligt, da 4 drenge incl. fætter Christian overtog (legede med) alle hans ting. Når man lige er fyldt to år, er det svært at dele og låne ud.
Mine gæster sætter sig altid i en stol eller i sofaen. Jeg ville også synes, det var svært, hvis de begyndte at bruge alting, fjernbetjening, køleskab og hvad jeg ellers har.
Så jeg vil gerne anerkende, det er svært at være Mattias med overnattende gæster. Men han skal jo lære det, som de siger.

Et hyggehjørne med nogle af brunchgæsterne med Mona i midten.
Karl var på jagt med en ven.










Sommetider er det hyggeligt ikke at køre på motorvejen.
Jeg havde ikke tænkt på det på forhånd, men ved Hørbylunde Bakke, blev jeg mindet om Kaj Munk. Forfatteren og præsten, der blev likvideret af tyskerne d. 4. januar 1944. For 70 år siden.
Hans lig blev fundet her i grøften, hvor stedet er markeret med en groft tilhugget sten.
Der er ingen tekst på.
Jeg undrer mig tit over, hvem der lægger blomster her hele tiden. I dagens anledning var der en krans og 8-10 buketter. Det er ikke så underligt. Men året rundt ligger der altid friske blomster.

Lettere forpjusket ...

Der står en lille kæk og lettere forpjusket stedmoderblomst ude i min have.

Godt nytår og årets foto 2013.

Alle der læser med her ønskes et godt og glædeligt nytår.

Jeg havde en dejlig nytårsaften sammen med de kæreste i mit liv.

De små havde allerede sovet længe, da nytårsfyrværkeriet for alvor gik i gang.
Fra lejligheden på 4. sal var der udsigt til det mest fantastiske fyrværkeri. Jeg har ikke før opholdt mig et sted nytårsaften, hvor udsigten var så storslået. Dem der bor, på den anden side af Langsø, havde ikke  sparet på krudtet. Det var flot, og vi nød det.

Årets foto 2013 kom 30. december.
Ikke fra mit kamera.

Christian skal være storebror til sommer.
Det er så spændende og dejligt.

Velkommen du lille ny.
Velkommen 2014.

Om en ægsamling.

I går fik jeg øje på den første lille spæde erantis i haven.
Så tidligt har jeg vist ikke set den før.

I forgårs var jeg sammen med min bror og svigerinde på Naturhistorisk Museum i Aarhus især for at se udstillingen Exellent Eggs.

En mand, Sigurd Bruhn, der døde som 92 årig havde siden han var 13-14 år samlet på fugleæg, og han havde opbygget en samling på 20.600 æg. Den efterladte søn havde i år doneret ægsamlingen til museet, som indtil i morgen viser en stor del af dem frem.

Der er en lille pjece, der fortæller noget om Sigurd Bruhn. Jeg synes, det er så interessant, når et menneske har sådan en stor passion, som han åbenbart har haft.

Min bror var barn i 1950erne, og dengang var det almindeligt at drengene på landet havde den hobby at samle fugleæg. De klatrede i de høje træer efter skadeæg og alle andre steder, hvor fuglene havde reder. Æggene blev omhyggeligt pustet ud og opbevaret i kasser.
Nu er det strengt forbudt at samle fugleæg. På bagsiden af pjecen er gengivet en bekendtgørelse fra Naturbeskyttelsesloven. Der står bl.a. at æg må ikke indsamles, opbevares eller på anden måde besiddes, modtages, købes, sælges, overdrages, udlånes, transporteres eller udstilles. (så er der vist heller ingen smuthuller i den lov)
Museer må undtagelsesvis opbevare og udstille æg indsamlet i naturen.

Min bror kiggede forgæves efter et ugleæg.
Sådan et trofæ havde han.
(ja, det var andre tider dengang)


Vi kiggede også på den nye ulveudstilling og de mange andre udstoppede dyr.
Vi var enig om, at det er et oplagt sted at tage sine børnebørn med til.

Eftermiddagen sluttede med en sen frokost hos Henrik med slagterens lækre smørrebrød.

Det er 'the real thing', der dur ...

På Mattias' ønskeseddel, som selvfølgelig var skrevet af hans mor, var en af ønskerne en legetøjsstøvsuger.
Jeg har lagt mærke til, hvor glad han er for den rigtige støvsuger, så jeg tænkte, at en legetøjsmodel ville være et hit.
På selve juleaften var det mest spændende omkring støvsugeren at få de fire batterier på plads.
Og så var der jo ellers så meget andet den aften.

I dag har jeg været på besøg hos Mattias-familien, og noget af det første den lille mand ville vise mig var, hvordan han kunne få den rigtige støvsuger til at virke ved at sætte ledningen i stikkontakten. Og så kunne han støvsuge. Legetøjsstøvsugeren var ikke så interessant, og han ledte efter den ledning, der ikke findes på den. Min svigersøn morede sig med at fortælle mig, at jeg kunne have købt den billigste støvsuger på markedet til samme pris som legetøjet.
Jeg morer mig også over det, og jeg ved godt, at børnene er interesseret i at kopier det, vi gør. De er også mere interesseret i den rigtige hammer og skruetrækker end i legetøjsudgaven.

Mattias med en rigtig skruetrækker i den ene hånd og sin mors kamera i den anden.

Jo, han leger også med lego og togbane og meget andet. ;-)

Glædelig jul.

I morgen får jeg travlt med at stege ænder og lave risengrød. En sidste gave er bestilt og skal afhentes, så der bliver nok ikke tid til blogging. Derfor kommer der allerede nu et ønske om en rigtig glædelig juletid til jer, der læser med her.

Den lille glasmosaik-engel kom med mig hjem fra Betlehem, da jeg var der i juni.

Vor sol er bleven kold ...

Det er vintersolhverv i dag, og fra i morgen begynder dagene igen at blive længere.
December har været mørk i år. Ingen sne, der ellers lyser op
Jeg tænker altid på Johannes V. Jensens solhvervssang d. 21 december. Den er fra 1917.

"Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt -
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange dag tilbage."

Heldigvis bliver mørket brudt af de mange lys i haver, på huse og gader og i forretninger.
I morges gik jeg hen til den nye bager, som havde delt små reklamer ud med tilbud om 4 gratis rundstykker i lokalområdet. Jeg købte et par stykker mere og gik ned til Christian og hans familie for at dele og få en kop kaffe sammen med dem.

Her er det Jysk Musik og Teaterhus.