Morgenfruer og blommer.

Mens vi venter på blommerne, står morgenfruerne og lyser op i det runde bed under træet. Jeg elsker morgenfruer med de varme, flotte farver, og de er så lette at have med at gøre, fordi de sår sig selv.

Blommetræet bærer så mange blommer. De hænger næsten som vindrueklaser. Jeg tynder ud og tynder ud og kasserer. For at få store frugter. Forleden dag vejede jeg posen med de grønne blommer. Der var 3,5 kg. Og sådan har jeg plukket flere gange. Søren Ryge siger, der skal være 3-5 cm mellem blommerne for at de kan udvikle sig til  at blive store og saftige. Jeg ved, det er rigtigt, for de små smager ikke af noget.

Hvad skete der ellers i juli? (3)

Da kor-højskolen var slut, skulle jeg nordpå.
Der var et fødselsdagsbarn, der skulle fejres i sommerhus i Vorupør.

Jeg valgte den vestligste vej med den lille færge fra Thyborøn til Agger.

Jeg havde ikke lige tænkt på, at folk i campingvogne også ville den vej.
Sådan et køretøj fylder godt på en lille færge, men den sejler i pendulfart, når der er kø, og min ventetid var ca 1 time.

Det var faktisk mindre end jeg havde forventet, da jeg kørte ind i køen.




Der er mange vindmøller omkring Thyborøn.

Der er bl.a. en kinesisk vindmølle med kun to vinger.

Jeg ved ikke, om den er bedre end de danske, som vi jo ellers er kendt for.











Der er et frodigt landskab nord for Agger omkring Flade sø og Ørum sø.
Store flokke af kvæg går og græsser, og der er mange svaner og andre fugle i vandet.

Jeg er ikke tæt nok på til at få et ordentligt billede.


Men det var en dejlig køretur.











I sommerhuset blev der fejret fødselsdag. Johanne fyldte to år. Stor dag.

Og hvad sker der så nu? En torsdag i august?
Jeg har haft en dag hjemme og fået ordnet noget i haven. Fået gjort rent og købt ind til gæster i morgen. Det er dejligt med sådan en dag. Jeg er ikke altid så effektiv. Jeg har tit ondt forskellige steder i mit bevægeapparat, som det hedder. Men ikke meget i dag. Indtil videre er det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvorfor der er forskel på dagene? Men jeg nyder de gode dage.

Kl. er 22.20, og det er helt mørkt udenfor og har været det længe.  De lyse nætter er definitivt forbi.
Jeg ville ønske, de varede længere.

Hvad skete der i juli? (2)

På de korte højskolekurser er der altid indlagt en tur ud af huset.
Vi skal også have andre indtryk, end det tema selve kurset har.
I år var vi nogle timer i Thyborøn. Engang var  Sneglehuset den eneste seværdighed. (hvis mit link virker, (ved at køre musen hen over ordet) kommer sneglehusets hjemmeside frem.) Det er et eventyrligt hus beklædt med muslinger og skaller i alle farver og formationer. Jeg har aldrig været inde i det.

Vi var på byens nye attraktion:
Sea War Museum.

Her bliver man mindet om Jyllandsslaget - verdens største søslag. Det fandt sted d. 31. maj og 1. juni 1916 under 1. verdenskrig.

Billedet har jeg lånt fra museets hjemmeside.

På kun 1 døgn blev 25 krigsskibe sænket og næsten 9.000 britiske og tyske sømænd omkom.
Museet blev åbnet her i 2016 - på 100 års dagen for den store tragedie.
For mig har mindesmærker om 1. verdenskrig været Mindeparken i Aarhus.
Hvis jeg har lært om det engang, så har jeg i mellemtiden glemt det igen. At der var noget, der hed Jyllandsslaget.
Jeg vil også helst glemme, at så mange mennesker har mistet livet i krig, som jeg synes er så meningsløst. Alle de mange krige, der har været. Og værst af alt, at det stadig finder sted. Jeg kan ikke forstå, at mennesker ikke bliver klogere.

Men på Sea War Museum er historien fortalt om Jyllandsslaget. Ikke for at forherlige krigen, som der står i en pjece, men for at mindes ofrene.
Historien er fortalt ved hjælp af mange genstande, der er skyllet op på stranden eller fundet af dykkere i havets dyb. Der er store fotografier. Jeg synes, det er forfærdeligt, og jeg er på den måde ikke en god ambassadør for museet.

I klitterne lige udenfor museet, er man i gang med at rejse mindesmærker.

Den kæmpestore granitblok symboliserer stævnen på et skib. På stenen her står der:
HMS Indefatigable
1017.
Navnet på skibet og det antal mennesker, der omkom.

De hvide figurer symboliserer de druknede.
Der var 25 krigsskibe, der blev sænket, og der skal være 26 grupper.
Den sidste til minde om ofre på andre skibe.

Kunsteren er Paul Cederdorff.

Iniviativtagerne Gert Normann Andersen, grundlægger af dykkeroperatør JD-Contraktor, og tidl. forsvarsminister Søren Gade beder om donationer til projektet.
Hjemmesiden er her.

Det var gråvejr, den dag vi var der.
Jeg fik mig en hurtig dukkert. Bølgerne var store, hvad der ikke ses på mit billede. Vandet var koldt.
Jeg ved ikke hvorfor? Men sommerbadning er ikke så godt som vinterbadning?
Jo, hvis det er smeltende varmt og man skal køles af. Men sådan er det jo sjældent her til lands.

Hvad skete der ellers i juli??? (1)

Jeg opdager lige, at jeg har skrevet de færreste blogindlæg i juli, end nogensinde før.
Hvordan skal jeg kunne huske, hvad der skete i juli 2016, hvis jeg ikke har skrevet om det?  ;-) ;-)

Tilbage til kor-kurset på seniorhøjskolen i Nr. Nissum.
Det var fra d. 13. - 19. juli.

Alting flyder, som Heraklit sagde tilbage i oldtiden. Stilstand findes ikke.
Således heller ikke på seniorhøjskolen, hvor Erik Sommer ikke medvirker mere på sangkurserne i juli.
Hans fortræffentligheder har jeg skrevet om tidligere ved flere lejligheder.

I stedet for fik vi Sisse Skovbakke.
Hun var noget af et livstykke. Vi fik sommetider det glatte lag - på jysk.
Hun var en dygtig musiker og pædagog, der holdt os til ilden med rytmisk musik. Det var tydeligt, hun var vant til at arbejde med børn og unge. Jeg, og mange andre, syntes hun var virkelig sjov. Jeg kan godt lide, når latteren bølger igennem en flok på 70 sangere. Andre syntes hun var 'for meget'.
Vi fik lært en anden slags musik. Hun har bl.a. sat musik til nogle af Rune T. Kiddes digte.
Den, der handler om Mariannes stjerne, blev ved med at rumstere i mit hoved. På den gode måde.

Der hang en lille tåre i det fjerne,
hvor nattefjordens bølger stak til søs.
I Norge har jeg plukket dig en stjerne
og sat den på din pande med et kys.

'Er stjernen ikke længere i natten?'
Du spø'r lidt trist og syn's, den var så fin.
Den er, hvor end dit hjerte holder af den.
Den lever af at vide, den er din.

"Nu er den ikke længere i natten.
Jeg fik den vist, fordi den var så fin.
Den er, hvor end mit hjerte holder af den.
Den lever af at vide, den er min."

Rune T. Kidde, der døde for et par år siden, skrev den vist nok til sin kone.

Efter afslutningskoncerten i Struer kirke, kom vi tilbage til højskolen til det her syn:

Vi blev beværtet med en lækker festmiddag med en masse gode salater til dyret.
Vin, dessert og kaffe og senere natmad.
Det blev en hyggelig og sjov aften som afslutning på en begivenhedsrig uge.

Musik i virkeligheden ...

Efter en dag i går, da vejret vekslede mellem solstrejf og regnbyger, var det med blandede forventninger, at veninden og jeg mødte op i parken ved Silkeborg Bad allerede kl 16.

Sko og strømper blev våde på vej over græsset mod de opstillede stole.

Planen var, at reservere to stole til operaforestillingen kl. 18 og så gå tilbage og se udstillingen med udviklingshæmmedes kunst.

Planen lykkedes.
Da vi lidt over kl 17 indtog stolene medbringende mad og vin, var der allerede fyldt godt op.

Jeg glæder mig ikke til den slags ventetid, men tiden gik forbavsende hurtigt.
Vi blev underholdt af de meget dygtige sangere, mens de uhøjtideligt varmede stemmerne op.

Da de senere kom omklædte tilbage,  fik vi den ene mere fortryllende smagsprøve end den anden,  på repertoiret på Den Kongelige Opera i den kommende sæson.
Solisterne var i særklasse. De kunne trylle med stemmerne.
Pianisten bliver næsten glemt. Kun tilsidst får han applaus. Jeg nød hans
accompagnement. Han var eminent.
Vejret var med os hele vejen igennem de næsten 2 timer. Det var meget stemningfuldt at sidde der med de kæmpestore ege- og bøgetræer som baggrund. Og den blå himmel med store og små hvide skyer, der sejlede forbi. Luften var lun. Først efter pausen fik jeg brug for det medbragte tæppe.
Jeg er ikke den store operakender, men små bidder, som vi fik serveret på den meget charmerede måde, var lige tilpas for mig. Det irriterer mig bare, at sproget ofte er italiensk. Jeg kan godt forstå, de ikke kan tekste, som jeg har oplevet i operahuse.
Der var 1500 mennesker tilstede. De 400 opstillede stole forslog ingen steder. Men mange havde medbragt tæpper og klapstole.

Jeg har også oplevet live-musik et par gange tidligere i sommerens løb.
Malene Kjærgaard Trio var på besøg på Seniorhøjskolen. Hun er en dejlig jazz-sanger, som også skriver tekster selv. Hun havde sin mand med på bas og svenske Hasse eller Lasse på flygelet. Det var svært at give slip på dem. De må have været meget bevidste om deres sangvalg og fortællinger, idet bedsteforældrenes betydning blev flettet ind på en meget sød måde. Og der sad jo alle vi bedsteforældre og nød det.

På Kunstcentret Silkeborg Bad var der en lille eftermiddagskoncert for et par uger siden. Ved en fejl kom jeg til at slette mine billeder.
Men Morten Kier, dansk sanger og sangskriver, bosiddende i Los Angeles gav koncert med sin trio Ebb&Flow. De er på Europaturne. De synger og spiller pop og soul, og det gør de virkelig godt. Ved koncerten medvirkede også Silkeborg Højskole, hvor der havde været afholdt et kursus i korsang. Det var ikke meget, vi hørte til de kursister. Ved tre numre var de en slags underlægningslyd. Det lød rigtig godt. Og meget anderledes end det, jeg havde været med til i Nr. Nissum.

Det er altså noget særligt at komme ud og høre musik og sang i virkeligheden. At mærke stemningen og se, hvad der foregår. Det tilføjer en ekstra dimension.

Med lidt hjælp ...

Med lidt hjælp fra Christian i dag, har gulerodsdrengen fået en rød kyssemund og blå badebukser.

Fra grønsagsskuffen ...

Fin fyr, der lå i gulerodsposen i dag.