Middagen på Stigs Restaurant var en oplevelse på flere planer.
Maden var meget, meget lækker.
Vi blev modtaget i den lille entre af Stig, som bød velkommen og hængte vores frakker op i garderoben.
Døren stod åben til det meget lille køkken, hvor Rose var i gang med forberedelser.
I den lille stue med den kitsch'ede indretning og møblering var der allerede godt fyldt op.
Vi sad i de blomstrede møbler og nød drinks og cocktails,
mens vi kiggede på borddækningen i den lille tilstødende stue.
Der er plads til 16 gæster.
Vores bord til 8 er til venstre i stuen, og det så overfyldt ud med så stort et bord i den lille stue.
Ved bordet i baggrunden sad der 3 par, og ved det lille bord sad en mand og en kvinde.
Vi fik en menu med 4 retter og vine der var tilpasset maden.
Stig kom ind og introducerede retterne efterhånden.
Rose serverede på en meget stille, alvorlig måde.
Maden var delikat og velsmagende.
Vi fik to forretter med fisk, som jeg ikke har billeder af.
Vi hyggede os meget, og uden vi havde opdaget det, var stemningen og lydniveauet steget til store højder.
Jeg sad med ryggen til de to øvrige borde, og opdagede først, at manden ved to-mands bordet stod op, da han slog på glasset.
Jeg troede, vi skulle overvære et frieri.
Men det var noget andet, han havde på hjerte. Han havde glædet sig til en aften med Babettes Gæstebuds-mad, men han havde tinnitus, og det generede ham meget, at vi snakkede så højt, så han ville bede os om at dæmpe os.
Vi blev helt stille. Det samme gjorde 6-mands-bordet.
Vi blev nok også lidt flove.
Men vi lovede at være stille.
Det glemte vi helt ubevidst ret hurtigt. Vi havde glædet os til at være sammen og nyde maden, og havde ikke set hinanden længe, så der var meget at snakke om. Vi var også noget ærgerlige over, at være skyld i, at en mand havde en dårlig oplevelse.
Smør som en rose. Det er nok efter jamaicansk tradition
Som sagt var maden meget lækker. Og den var smukt og dekorativt anrettet.
Desværre tog episoden med tinnitus-manden noget af fornøjelsen fra os.
Jeg synes, lokaliteterne er for små til grupper på 6-8 mennesker. Den anden gruppe, som var familie og- vennepar, havde som fast tradition at spise en gang om året på Stigs Restaurant. De havde også meget at snakke om og grine over
Jeg har prøvet engang, sammen med pigerne at aflyse vores bordreservation, fordi der sad en stor mandegruppe, der var godt i gang lige ved siden af vores lille tre-mands-bord. Så jeg kan godt forstå den uheldige mand.
Lørdagens fødselar bor i et lille landsogn nord for Ribe, og han er gift med en præst.
Vi var inviteret til at komme i kirken lørdag kl. 11, hvor der var arrangeret en dejlig koncert med orgelmusik og solosang.
Efterfølgende gik vi over i forsamlingshuset lige overfor kirken. Her var vi en flok på ca. 100 mennesker, som blev beværtet med en dejlig 3 retters middag - vi var jo lidt i træning. Der var mange festlige indslag med taler og sange, der var kaffe, der var folkedans, og der var boller og pålæg. Og således bespist og underholdt trillede vi tilbage til Tønder ved 19.30 tiden.
Det er meget længe siden, jeg har været til sådan en stor komsammen, som jeg tror kun finder sted ude på landet.
Vi havde en meget langsom og lang formiddag i dag, inden vi rejste hver til sit med en ny aftale i kalenderen.
Det er dejligt at være hjemme igen.
