En dejlig søndag.

Lørdag aften var der stor festivitas her i byen, idet kronprinsparret havde valgt Silkeborg, som den by, der skulle være vært for deres årlige prisuddeling.

Jeg var ikke selv i nærheden, hverken udenfor Museum Jorn eller Musikhuset, så jeg så først i går de ualmindelig flotte blomsterarrangementer.

I går var der nemlig eftermiddagskoncert i foyeren i Musikhuset, som der er med mellemrum.

Det lokale Big Band spillede et bredt udpluk fra deres repertoire. Gennem årene har der været stor udskiftning af ledere og spillere. Nu med bl.a. unge talenter fra gymnasiet og den kreative skole.
Det er selvfølgelig ikke deres skyld, at jeg ikke bryder mig så meget om ny big band musik.
Til gengæld nød jeg den smukke udsmykning og det hyggelige selskab.

Om lidt henter jeg Johanne i børnehaven. Jeg tror, vi svinger omkring og kigger på blomsterne.

Og så fik vi lige rundet dagen af med at spise sammen og se sidste afsnit af Herrens Veje.

Det er godt at dele oplevelsen ved en tv-serie, der skaber debat.

Ærgerligt, der er så lang tid til anden sæson.

Nu er alle bolde kastet op i luften, så det er spændende, hvordan de lander.

Min julekalender.

Det var en stor, glædelig overraskelse at få en julekalender af de to.

Johanne havde sagt til mig, de havde en overraskelse, men hun havde kunnet holde på hemmeligheden, for jeg fik den først af min datter, den aften vi var til koncert.

Billedet er fra sommeren 2016, og som Johanne bemærkede: "Det var dengang jeg brugte sut."
Den lille chokoladebid, der gemmer sig bag lågerne, vil ikke blive spist om morgenen. Af mærkværdige grunde, kan jeg ikke lide chokolade eller slik før et stykke op ad dagen. :-)
Men jeg vil glæde mig over den - eller til den hele dagen.

Brikkerne faldt på plads.

Der var mange brikker, der skulle falde på plads i går, før jeg sad i Herning kirke sammen med mine to døtre og ventede på Anne Linnet.

Men alle aftaler lykkedes, og det var dejligt at være i god tid, ca en halv time før koncerten begyndte.

Vi sad i sideskibet, og selv om det selvfølgelig ikke var som at sidde på første række, så var det udmærket.

Jeg var spændt på, om den smukke Stjerne Over Betlehem, som vi synger i koret, var med.
 Det var den. Teksten fortæller tydeligt om en afdød, der er stærkt savnet. Vi fik historien om, hvem den handlede om. Efter samarbejdet med Johannes Møllehave i 1980erne, bevarede Anne Linnet kontakten og venskabet med ham og hans kone Herdis. Da Herdis døde, faldt Johannes helt ned i kælderen. Anne Linnet skrev om længselen og den elskede, der ikke længere kan nås. Mange vers. Bl.a. "Åh, måske på nattehimlen/ Stjerner over Betlehem/ Kan jeg mærke hendes varme/ Og fortrænge længselen"og omkvædet " Stjerne over Betlehem/ Du må vise vej igen/ Være håbet jeg kan se/ I mørket"
Jeg lægger altid så meget mærke til teksten og synes, jeg mangler noget væsenligt, hvis jeg ikke hører eller forstår den. I går aftes var der et hæfte med syv sange/salmer, og vi blev hele tiden opfordret til at synge med.
Det var en dejlig koncert. En julekoncert. Som min ældste datter sagde, så rammer Anne Linnets stemme lige ind mellem ribbenene.
Vi fik også historien om hendes forhold til kirken. Som barn var hun med sin farmor i kirke, men hun forstod ingenting. Hjemme igen, spillede og sang farmor de salmer sammen med hende, der var blevet sunget i kirken. På den måde kom hun til at kende salmebogen godt.
Hun arbejder på en samling salmer, der udkommer næste år eller i 2019. Jeg tror, hun sagde 14 salmer.
Efter koncerten spiste vi på en italiensk restaurant. Jeg glædede mig over at være inviteret og være sammen med de to i en voksenkontekst.

Jeg hentede Johanne tidligt i børnehaven i dag.
Hun hoster stadig meget, især om natten. Men hun leger og spiser godt.

Vi brændte et par stjernekastere af hjemme hos mig.
Johanne synes, det er så flot. Men lidt farligt og spændende.
Jeg lagde mærke til, at den røg eller os, de udvikler, provokerede hosten.




Senere så vi film om Cirkeline.

Den rigtige siddestilling findes ikke.

(For 50 år siden lærte vi dog på fysioterapeutuddannelsen, at der var en korrekt siddestilling)

For længe siden er den teori forladt.
Nu ved vi, det er godt at skifte stilling. Og den bedste stilling er den næste.

Det er børn eminente til.

Dagens input.

Jeg har været til et meget interessant foredrag i dag med titlen Livshistorien.
Dorthe Kirkegaard Thomsen er forfatter til den lille bog i serien Tænkepauser, som udgives af Aarhus Universitet.

Det er ikke kun de berømte og kendte, der har en historie at fortælle.
Vi har alle en livshistorie, og den er afgørende for vores identitet.

Dagens foredragsholder, der er lektor på Aarhus Uni,
 fortalte, at forskning i livshistorier er et relativt nyt felt. Livshistorien antages at være sammensat af erindringer, kapitler, refleksioner, selvbilleder og temaer, men som forsker kan man ikke direkte observere livshistorien eller placere den under et mikroskop eller analysere den kemisk.
Jeg tror at alle, der sad og lyttede til foredraget, tænkte på deres egen livshistorie. Jeg gjorde i hvert fald. Jeg synes, jeg har oplevet så meget, siden jeg var barn på husmandsstedet i Thy. Der er sket meget i samfundet og i mit liv. Det kunne være sjovt at systematisere det ...

Jeg har også set film om Cirkeline og hendes ven Frederik i dag. Johanne har ikke været i børnehave. Hun har en voldsom hoste, som hun ikke kan slippe af med. Hun lyder som en søløve. Jeg afløste hendes far, der var hjemme hos hende i formiddags. Cirkeline er stadig et hit, som hun var, da mine piger var små.
I morgen stykker vi vist en pasning sammen - hendes mor og jeg.

Stemning her og der.

I de seneste fire uger er mit blik faldet på Rune, hver gang jeg kiggede ud af vinduet.

Jeg har såmænd tænkt på, om det ville få indflydelse på, hvor jeg ville sætte mit x på stemmesedlen?

Jeg vil ikke afsløre, hvor det blev sat, men jeg stemte på to forskellige partier, dvs. jeg stemte personligt på  to kandidater, der repræsenterede hvert sit parti i kommunen og i regionen.
Jeg er ikke en kernevælger. Der findes ikke et parti, hvor jeg kan gå ind for hele programmet.
For mig er det vigtigt, at det ikke er en polemisk person, men én der kan samarbejde på tværs.
Stemmesedlerne er alenlange. Jeg kiggede lidt på de, for mig, uforståelige.
Fx liste Q med Afskaf Tvangsklasser. Der var kun en enkelt opstillet. Kan sådan en person mon overhovedet komme til at bruge, de evt. stemmer han får?
Nu har jeg googlet og set, det handler om at gøre skolegangen mere fleksibel efter 7. klasse. Noget der især vil komme nogle drenge til gode. Det lyder jo fornuftigt nok.

Efter stemning og træning, var jeg klar til at køre med til Give, hvor vi fik en lækker frokost og igen var en tur i Wittenberg og omegn. Eller det føltes, som om vi næsten lige havde været der, selv om det var sidste år. Det var en hyggelig eftermiddag med god stemning, og værten var glad for de to Luther-øl.

En heldig dag.

Hvad skal man finde på som 'værtindegave' til en mand?
Blomster og chokolade kan vel altid bruges?
Hans har inviteret til frokost og billeder. Vi er en lille flok, som har været i rejseselskab med ham et par gange, og han har haft inviteret os tidligere til en lignende komsammen.

Denne her gang gælder det billeder fra Luther-land og genopfriskning af en rejse sidste år.
Jeg har været på udkig efter øl eller vin med Luther-etiket på, men eftersom reformationsfejringen er forbi, har jeg ikke haft held med mig.
I dag gik jeg ind til Vinspecialisten i Vestergade. Jeg forventede ikke, de havde øl. Men de havde et stort udvalg i et lokale bagved. Og jeg følte mig meget heldig.

En flaske med årstallet 1517 og en med Lutherrosen.
Så kan det ikke blive mere autentisk.
Jeg glæder mig til at troppe op med dem.
















Jeg var ikke så heldig senere på dagen, idet jeg kom til at starte en finvask på 60 grader. Arrrhh altså!
Vi har fået nye maskiner i vores fælles vaskeri, og der er ingen anvisninger på, hvordan man skifter program eller standser en vask.
Heldigvis var der hverken uld eller silke blandt tøjet, og det hele så normalt ud, da det kom ud af maskinen.
Så egentlig var jeg ret heldig der også.

Da jeg hentede Johanne i dag, spurgte en pædagog, om jeg ville hjælpe dem d. 7. december, da institutionen er inviteret til et arrangement i kirken. De har brug for nogle voksne hænder for børnene at holde i. Jeg har været med til det før for et par år siden, og det var hyggeligt.
I år er jeg ikke helt sikker på, om jeg kan gå distancen?
Men jeg vil tage det som et mål for min træning. Jeg får ikke gået nok. Nu har jeg et mål. Og der er ca tre uger til, så der er god mulighed for at finde ud af det.

Ost i massevis.

 Grunden til, at jeg fredag aften kunne skrive, at jeg var så godt med i forhold til gæste-forberedelser, var, at jeg ikke selv lavede mad til lørdags-frokosten.
Jeg var blevet anbefalet at prøve tapas/osteanretningen fra Lading Mejeri som har en lille butik her i byen.

Der var et lille udvalg af pølser og et stort udvalg af oste sammen med mange små glas med tilbehør.
Jeg havde suppleret med en færdig salat fra coop. Den med hindbærdressing, pærestykker og røgede mandler samt forskellige slags grønt. Jeg overvejede også, om vi skulle have haft en marineret sild?
Men det undlod jeg.
Til kaffen havde jeg lavet en blommetrifli (de sidste frosne fra mit træ) med makronrasp og flødeskum.

Det er den slags mad, man sidder længe over og smager det ene og det andet og hygger sig.
Det var begyndt at skumre, da vi kom i tanker om, at håndværkermanden ville skifte min gamle loftslampe i soveværelset ud med en anden. Det lykkedes fint, selv om lysforholdene ikke var optimale. Nu er Christian fri for den lampe, han syntes lignede onde øjne, der kiggede på ham.

Vi var fem, og vi spiste ikke op. Min nabo har været til te og ost i eftermiddag.
Det, jeg manglede ved den anretning, var information om ostene. Vi kunne selvfølgelig smage, at den grønne var basilikum og den gul-orange var chili. Den lilla smagte af timian og solbær?,  mente én af os. Det er måske for omfattende, men en lille følgeseddel ville være godt.

Mattias var her et par timer om formiddagen.

Han medbragte nogle kager, der skulle dekoreres og pyntes. De blev bagt i skolen fredag aften, da der var spise sammen/bage og hygge for forældre og børn i 0. klasse. Pyntningen blev ikke nået den aften, men vi klarede det.
Klasselæreren vil læse historie og julehygge i december måned. Hvert barn skal medbringe en kagedåse med 24 kager, hvoraf én så må spises hver dag til hyggearrangementet.
Kan kager egentlig bevare deres sprødhed, når de   har glasur og skal gemmes?