mandag, november 20, 2017

En heldig dag.

Hvad skal man finde på som 'værtindegave' til en mand?
Blomster og chokolade kan vel altid bruges?
Hans har inviteret til frokost og billeder. Vi er en lille flok, som har været i rejseselskab med ham et par gange, og han har haft inviteret os tidligere til en lignende komsammen.

Denne her gang gælder det billeder fra Luther-land og genopfriskning af en rejse sidste år.
Jeg har været på udkig efter øl eller vin med Luther-etiket på, men eftersom reformationsfejringen er forbi, har jeg ikke haft held med mig.
I dag gik jeg ind til Vinspecialisten i Vestergade. Jeg forventede ikke, de havde øl. Men de havde et stort udvalg i et lokale bagved. Og jeg følte mig meget heldig.


En flaske med årstallet 1517 og en med Lutherrosen.
Så kan det ikke blive mere autentisk.
Jeg glæder mig til at troppe op med dem.
















Jeg var ikke så heldig senere på dagen, idet jeg kom til at starte en finvask på 60 grader. Arrrhh altså!
Vi har fået nye maskiner i vores fælles vaskeri, og der er ingen anvisninger på, hvordan man skifter program eller standser en vask.
Heldigvis var der hverken uld eller silke blandt tøjet, og det hele så normalt ud, da det kom ud af maskinen.
Så egentlig var jeg ret heldig der også.

Da jeg hentede Johanne i dag, spurgte en pædagog, om jeg ville hjælpe dem d. 7. december, da institutionen er inviteret til et arrangement i kirken. De har brug for nogle voksne hænder for børnene at holde i. Jeg har været med til det før for et par år siden, og det var hyggeligt.
I år er jeg ikke helt sikker på, om jeg kan gå distancen?
Men jeg vil tage det som et mål for min træning. Jeg får ikke gået nok. Nu har jeg et mål. Og der er ca tre uger til, så der er god mulighed for at finde ud af det.


8 kommentarer:

  1. Dét er da alletiders "værtinde"-gave. Mon ikke den vækker lykke.
    Hvor er det dejligt, at institutionen tænker i ekstra voksne i stedet for bare at opgive på forhånd. Jeg håber, du kan klare turen. Vi planlægger en tur til Den gamle By i december med min indskolingsklasse, og vi må også indkalde forstærkning. Det er ikke så nemt at tage på tur med nutidens børn, - de har mange individuelle "ideer" og er ikke sådan at rette ind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg kan forestille mig, det må være svært at være ansvarlig for sådan en tur til Den Gamle By . Jeg håber, du får mange gode hjælpere :-)

      Slet
  2. Super værtsgave du der har fundet, og ja, hvad skulle du ellers have fundet på.
    Krydser fingre for din træning vil kunne give dig den gavnlige effekt, så du kan hjælpe den 13/12.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, ja hvad skulle jeg ellers have fundet på???
      Tak for krydsede fingre. :-)

      Slet
  3. Hvor er du dog betænksom - det er en flot gave at medbringe, og jeg vil tro, den virkelig vil blive værdsat.
    Det er altid godt at have et mål - håber du klarer distancen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, gaven vakte glæde.
      Jeg har meget brug for et mål og en mening i sådan en situation med træning. Så jeg håber, det går godt.

      Slet
  4. Jeg kan kun tilslutte mig de øvrige kommentarer med hensyn til værtsgave og gåmål- Pøj pøj med træningen og god fotofrokost.

    SvarSlet