tirsdag, november 14, 2017

Alger igen igen ...

Det er altså noget skidt, at der igen er alger i søen ved Østre.

I går var søen blikstille og solen varmede, selv om der havde været et par frostgrader.

Til venstre, nederst i billedet er der et hjørne med brunt chokoladeovertræk.
Det lyder måske godt, men det er det ikke.

Vi tog en dukkert alligevel. Lidt længere ude.


Johanne var syg, febril og hostende i sidste uge. I går var hun nogle timer i børnehave.

Jeg hentede hende tidligt.
Der var overskud til at kokkere lidt, men appetitten var ikke stor.













 I søndags var vi en lille tur i parken ved Silkeborg Bad.

Johanne var især glad for Pontus Kjermanns figur af faderen med de to børn.

6 kommentarer:

  1. Uh, er det ikke usædvanligt med alger på denne årstid? Jeg havde på fornemmelsen, at det mest var om sommeren.

    SvarSlet
  2. Eva, de seneste par år har der flere gange været alger om vinteren. Jeg sendte et billede til kommunens vand-og miljøafd. og fik svar tilbage, at det er planktothrix rubescens, en art af blågrønalger, der har fået fodfæste i Almindsø, så vi vil fortsætte med at få opblomstringer i vinterperioder. Så det ...

    SvarSlet
  3. Jeg troede at omrøring (bevægelse i vandet) var nok til algerne forsvandt, men det er det så ikke. Noget være øv.
    Sygdom har der desværre også været en masse af her hos os, det er nok mig der har været mest ramt. Godt du kan hjælpe til når nøden er størst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, det er rigtigt, som du skriver, at bevægelse får algerne til at forsvinde. Den dag vi var der, var vandet blikstille. Næste dag blæste det, og algerne var væk, da kommunens biolog var derude.
      Det er noget værre noget, at du har været ramt af sygdom. Rigtig god bedring til dig.

      Slet
    2. Tusind tak. Det går fremad, dog er jeg meget træt endnu, har langtfra den normale energi. Men det skal nok komme stille og roligt.
      Godt jeg kunne huske lidt fra min skoletid, altså det med omrøring etc. ;-)

      Slet
    3. Det var godt husket fra din skoletid, Karin :-) Dejligt det går fremad.

      Slet