lørdag, november 11, 2017

Herlige november - og madlavning

Min bademakker meldte afbud i går. Det passede fint for mig, for min hudafskrabning på knæet var stadig noget åben.
I dag, da jeg var færdig med at stege kyllingelår og havde lavet æblemos (af min bror og svigerindes meget lækre æbler) til vores familiekomsammen, som er hos min datter, kørte jeg ud til søen for at tage en dukkert.
Vejret var flot ved middagstid.




To af de syv badebroer har fået vinterbeklædning på håndgrebene.

Det er en stor behagelighed at være fri for at holde om det kolde metal.
Selv om solen skinnede, så varmer dens stråler dog ikke, når man kommer op af vandet.
Den friske blæst var koldere end solen i dag.




Egetræerne på det øverste billede har tabt bladene. I hvert fald de fleste.

Anderledes med bøgetræerne, der står lidt længere henne ad søbredden.
De var flotte og gyldne i dag.





Nu vil jeg gøre sovsen færdig af skyen fra de andelår, jeg stegte i går aftes.
Opskriften, der inspirerede mig, har jeg fra Dalsgaard i Skivholme.
Det var egentlig min plan at skrive den ud her, så jeg let kan finde den en anden gang. Men lige nu har jeg ikke tid.
God weekend i det dejlige efterårsvejr.











2 kommentarer:

  1. Næh, den bed godt i dag, den vind. Jeg kiggede ud og tænkte, at det var et skønt vejr at udføre havearbejdet i, men der skulle godt med tøj på, selv om jeg arbejdede hårdt :-)

    SvarSlet
  2. Ellen, jeg kan sagtens forestille mig, der både skulle varmt tøj og hårdt arbejde til for at holde varmen i længere tid. Du er flittig i haven.

    SvarSlet