lørdag, marts 21, 2009

en ordleg

Jeg valgte for længe siden det trygge og kendte fra i denne week-end. Det er teologi week-end. Men jeg meldte mig i januar til skrivekursus på Folkeuniversitetet. Så i stedet for at være sammen med de kære 15, som jeg har kendt i snart 3 år, har jeg været sammen med 17 nye mennesker.
Et kort øjeblik prøvede sætningen fra the julekalender at bide sig fast "bare jeg ikke er den med the grimmest tøj and the biggest tænder" Tanken blev dog hurtig jaget på flugt.
Vi er et meget sammensat hold - lige fra gymnasie elever til pensionister - til dem midt imellem. Vi har leget med ord og historier. Det har været rigtig sjovt.
I kantinen var der hvide tallerkener. Men da det blev min tur, lå denne her særlige tallerken øverst i bunken. Jeg gætter på den må være gammel. Måske fra Århus Uni's barndom. I Henriks oversættelse lyder teksten noget i retning af, at vi søger i dybet den faste grund.

8 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig spændende - ligesom alle de ting, du foretager dig... jeg er ret imponeret af din energi må jeg sige!

    SvarSlet
  2. Et skrivekursus lyder helt fantastisk, og jeg sidder da og er en lille smule misundelig :-) selvom det er en grim ting :-)

    Held og lykke med skriveriet...
    kender du Julia Camerons bog "skriv"?
    Ellers er den kun til at anbefale.

    SvarSlet
  3. Både et skrivekursus opg teologi for lægmand kunne jeg tænke mig. Min mor gik på sidstnævnte kursus efter hun gik på efterløn og var rigtig glad for det.

    Og du forstår virkelig at nyde livet efter det travle arbejdsliv, men tiden løber nok alligevel af sted med dig også :-)

    SvarSlet
  4. Kære Betty
    Du sørger for at leve et godt og interessant liv!
    Nu har jeg fulgt med på din blog de sidste dage, der sker hele tiden noget, det virker, som om du faktisk også ind imellem "leger" turist i din egen by, hvilket jeg syntes er rigtig skønt.
    Min far sagde altid, - lær din omegn at kende, og resten af Danmark, og så kan du rejse ud og se verden, - jeg har ikke levet helt op til det, jeg har gjort en indsats, men udlandet trak jo også.
    Jeg ville ønske, at jeg havde de kræfter der skal til, for at gøre som dig, det ville være sjovt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Nille, min energi skyldes jo, at jeg ikke skal på arbejde. Jeg opdagede først, da jeg holdt op med at arbejde, hvor meget energi og hvor mange kræfter, jeg havde lagt der.

    SvarSlet
  6. Jahanne, det var spændende. Man må da godt være lidt misundelig, synes jeg - lige som man må/føler så meget andet forskelligt. :-)
    Jeg kender ikke bogen. jeg vil kigge efter den. Tak for anbefalingen.

    SvarSlet
  7. Lene, begge dele er spændende. Jeg synes også, jeg er priviligeret
    Ja, tiden løber rigtig stærkt, selv om jeg ikke skal på arbejde.

    SvarSlet
  8. Kære Vibeke, jeg er glad for, at jeg har mulighed for at deltage i noget af det, der interesserer mig. Og jeg føler mig priviligeret, at jeg har tiden og kræfterne.
    Din far havde en klog holdning til det at se sit eget land. Der er mange hjørner i DK, jeg ikke kender, så der er nok at gå på opdagelse i. Men det er også fantastisk at komme til det store og fjerne udland. Så en god blanding af begge dele.

    SvarSlet