torsdag, marts 26, 2009

børns voksenvenner

Vi har generalforsamling i aften i vores lokale forening af Børns Voksenvenner. Det er 2 år siden foreningen blev stiftet her i byen. Jeg var med fra starten, fordi jeg havde en ide om, at jeg gerne ville være voksenven. Ret hurtigt fandt jeg ud, at bestyrelsesarbejdet passer mig godt, og at det er nok for mig.
Før jul havde vi en annonce i avisen, der handlede om, at den gave det er at give et barn dit venskab, ikke koster noget. Vi fik 17 henvendelser, og de første måneder i 2009 har været travle med interwievs og godkendelse af potentielle voksenvenner samt matchning med børn og deres familie. Vi har i øjeblikket 8 velfungerende venskaber, men vi erfarede også sidste år, at arrangerede venskaber er gjort af et spinkelt stof, idet vi havde 3 forhold, der ophørte af forskellige årsager. Jeg kan ikke få linket til at du, men Landsforeningens adr. er: http://www.voksenven.dk/
Det dur vist alligevel. :-)

4 kommentarer:

  1. Det er en rigtig godt det i har fået sat igang.Men er meget ulykkelig når venskabet ikke holder,det må føles som et nederlag for både barn og den voksende.

    SvarSlet
  2. Jeg synes det er meget spændende. Jeg er fuldstændig sikker på, at der er rigtig mange børn i mit område(Kbh NV) som har brug for voksenvenner, men jeg må indrømme, at jeg kunne aldrig finde på at melde mig selv. Men jeg håber at mange andre melder sig, for det er et spændende projekt og jeg er sikker på at der et et stort behov.

    SvarSlet
  3. Conny, det er dejligt, når det går godt. Og trist, når det ikke gør det. Det er børn med spinkel voksen netværk, og de skal helst ikke opleve en voksenven, der ikke holder aftaler. Vi godkendte en mand på et tidspunkt, som havde problemer med at holde fast i aftaler og kontakt. Vi blev klogere af det, og har siden fundet en anden stabil ven.

    SvarSlet
  4. Jens, der er helt sikkert et behov. I København er foreningen så stor, så der er 2 lønnede medarbejdere og mange frivillige.
    Men i Silkeborg og andre mindre byer er det udelukkende drevet af frivillige, som kan trække på Landsforeningens erfaringer.

    SvarSlet