mandag, marts 23, 2009

en lang weekend.

En weekend har vel den længde og de timer, den har. Jo, men fordi jeg har oplevet så meget, føles det som om, den har været længere end 2 dage. Det har været spændende dage med Dorthe Nors, forfatter, som underviser. Vi har hørt om mange ord og begreber og lavet øvelser i en meget munter atmosfære. Så munter, at vi blev bedt om at skifte lokale, fordi kursisterne ved siden af ikke kunne høre på grund af vores latter. Så grinede vi endnu mere og flyttede afsides.
Vi var i Nobelparken, som er det store bygningskompleks, hvor en del fag fra Det Humanistiske Fakultet hører hjemme.
I kantinen er der en meget stor billedfrise med symboler og billeder af nogen af de betydelige videnskabsmænd gennem tiden.
De sidste 2 billeder får mig til at tænke på en augustdag i 2007.
Yngste vendte ryggen til og forlod Nobelparken. Lettet! (jeg har ikke fået lov - måske ryger billedet ud?)

1 kommentar:

  1. Det er vel nok en smuk billedfrise med den dejlige blå farve som en "rød tråd" gennem billedet.

    SvarSlet