mandag, marts 02, 2009

Forårstegn.

Jeg går og spejder efter forårstegn og læste forleden om en sjov måde at observere, rapportere og i det hele taget være mere aktiv i naturen, hvis det er det, man vil.
Obsnatur står bag et projekt, der hedder "Find foråret"
Projektet skal få danskerne ud i naturen og finde tegn på forår, som de skal rapportere til en hjemmeside, så man kan følge med i forårets udvikling.
Målet er, at få flere ud at få sjove oplevelser og dermed skabe større interesse for naturen.
Obsnatur og Natur&Ungdom har udvalgt 19 forskellige arter, man skal holde øje med:
Hvid vipstjert - 10. marts.
Viol - 15. marts.
Følfod - 15. marts
Nældens takvinge - 20. marts
Humlebier - 20. marts.
Frøæg - 25. marts
Hvid anemone - 1. april
Aurora sommerfugl - 10. april
Landsvale - 10. april
Hornfisk - 20. april
Rød vandnymfe - 25.april
Gøg - 25. april
Bøg (udspring) - 25. april
Pindsvin - 1. maj
Nattergal - 10. maj
Mursejler - 10. maj
Eg (udspring) - 20. maj
Ask (udspring) - 25. maj
Hyld (blomst) - 1. juni

Hvis nogen undrer sig over, at hverken viben eller stæren er på listen, så er det fordi, de er her hele året på grund af det mildere klima.
Fra tidligere års indrapporteringer kan man se, at anemonen er den forårsbebuder, som flest rapporterer om.
Hvis man vil være med til at indrapportere første gang man ser en viol eller hører en gøg, skal man klikke sig ind på: www.obsnatur.dk
På mit køleskab hænger udklippet med de 19 forårsbebudere, så nu vil jeg holde øje....

4 kommentarer:

  1. Hej Betty,
    okay, det er måske nok ikke så nemt at holde øje med alle de forårsbud - altså ikke her i storbyen mener jeg, men det er alligevel lidt spændende og linket til siden er endda rigtigt godt. Tak for det!
    Hilsner fra Berlin

    SvarSlet
  2. Ja Sifka, jeg vil holde lidt mee øje med hvad og hvornår.
    Berliner, det må være noget andet i en storby. Men i Tiergarten må der ske noget her i foråret?
    Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kunne få linket til at være aktivt??

    SvarSlet
  3. Kære Betty
    Jeg kan fortælle dig, at i min have er der et frygtelig larm af fugle om morgenen,- hvad det er for fugle, det kan jeg ikke svare på, det er iøvigt umuligt at skille stemmerne fra hinanden, for de mener åbenbart allesammen, at de skal larme på en gang, det kan være de prøver på, at overdøve hønsegårdene i hele landsbyen, det lykkes i hvert fald godt, jeg hørte ingen høns/haner i morges!
    Kærligst
    Vibeke

    SvarSlet