Lidt som ferie.

Livet her i Hans Brogesgade 29 er lidt som ferie. Ingen faste gøremål, ingen træning, og hvad jeg ellers laver.
Nu vil den opmærksomme læser måske sige, at en pensionist har altid ferie, men det er tværtimod sådan, at en pensionist har aldrig ferie.:-) Man skal selv sørge for det, og det glemmer jeg så heller ikke.
Sådan en dag forsvinder bare så hurtigt. Sen morgenmad med en stor kande te og avislæsning er en hyggelig måde at begynde på. Mens Henrik nærlæser avisen, går jeg en tur op af gaden. Måske kan jeg finde en vinterfrakke, der ikke er alt for vamset.
Hos Pindstrup er der amaryllisløg til salg. Jeg bliver mindet om, at mine to løg har ligget i kælderen til tørre i et par uger, efter de har tilbragt sommeren i haven. De skal snart i jord og potte og op i stuen. Spændende om der er mere krudt i dem. De var så frodige og blomsterrige sidste år.
Indenfor i forretningsvinduet er der farverige dekorationer a la lagkager. De ser meget delikate ud, og er helt sikkert kaloriefattige.
I Bruuns Galleri er der masser af butikker, men jeg fandt ikke den rigtig frakke. Jeg kunne til gengæld få havenisser i nye farver hos Søstrene Grene. Men de kommer i hvert fald aldrig til at bo hos mig. Jeg synes, de er gyselige. Men det er selvfølgelig en smagssag.
Jeg kunne ikke modstå, at der både var en ledig vinduesplads og Politiken hos Emmerys. Så til en latte læste jeg om en meget interessant oversættelse og udgivelse af bind 1 af Platons samlede værker, som skal udkomme i 6 bind med tiden. Det er 80 år siden Platons værker sidst blev oversat til dansk, og nu er det landets dygtigste oversættere og lærde eksperter, der har udarbejdet det første bind.
Da jeg nu lige har fået opfrisket Sokrates og antikkens forsøg på at for formulere de fire dyder: mod, visdom, besindighed og til at balancere det hele: retfærdighed, så var det spændende at læse om, hvordan Kierkegaard og Grundtvig var inspireret af Platon, den adelige playboy, som i mødet med den spidsfindige, samtalende Sokrates blev omvendt fra at være livsnyder til at være livstyder.
Men hvorfor er menneskeheden ikke blevet bedre efter mere end 2000 års levet liv med de kloge tanker?
Mennesket har udviklet sin intelligens og er blevet suveræn på det teknologiske område. Men når det handler om godhed og kærlighed, så står det sløjt til.
I samme avis kan jeg læse om Afghanistan, Iraq og diktaturstater i Afrika, hvor krige raser og mennesker lever i elendighed og undertrykkelse. Det er ikke nemt at forstå den verden, vi lever i.

I vores lille boble har vi det godt. Lidt frokost, lidt surfen i blogland, lidt eftermiddagskaffe, fælles madlavning og aftenhygge, og så er den dag gået, og klokken er blevet 21.45, og hvor blev tiden af?
Så dagens filosofiske spørgsmål må være "hvad er tid?"