Mørk er november.

I min egen månedens-sang-kanon fra Højskolesangbogen er der ingen tvivl om, hvilken sang der hører til november. Der er kun én sang, hvor årets næstsidste måned er nævnt, og det er den, Thorkild Bjørnvig skrev i 1959 til indvielsen af Båring Højskole.
Der er kun et vers, og det begynder sådan her:

"Mørk er november og løvfaldet slut,
vandet begynder at fryse,
lyset fra solen og blomsterne brudt -
da må vort hjerte selv lyse.
Synge vil vi, legen er magt,
mer end beregning, forstand og foragt
værn mod det sorte og tomme."

De sidste tre linjer har en dybere betydning end lige årstiden. Det var den kolde krigs tid i 1959, og der var frygt for atomkrig. Og når der tales om "dødelig dræ" er det et udtryk for radioaktivt nedfald som opstod i forbindelse med atomprøvesprængning.

"Om der svæver dødelig dræ
vil vi dog elske - og plante et træ:
frugter kan uspået komme."

Den har en dejlig gammel 1500tals melodi. Ærgerligt, der er så kort anledning til at synge den.

Men ellers er november ikke lutter mørke. I gennemsnit er der 54 solskinstimer. Det er selvfølgelig ikke gjort op for november i år, men det er lige før, jeg tror, der har været mindre solskin end gennemsnittet.
Jeg laver ingenting udover min tur på biblioteket. Jeg har ondt i ryggen efter en dum øvelse i mit træningsprogram - og så for meget slæben med tæpper. :-)