Allerede på biblioteket.

Her i april udkom Kirsten Thorups nye bog Tilfældets Gud.
Jeg havde reserveret den på bibliotektet så snart, jeg hørte om den og var nr 16 på ventelisten.
Men jeg var heldig, da jeg kom forbi bordet med 14 dages udlån, at den lå der lige for næsen af mig.
Det er en spændende historie, der udfolder sig i den globaliserede verden med fokus på vores rige liv holdt op imod fattigdommen i de lande, hvori vi ynder at holde ferie.
Hovedpersonen Ana, er en karrierekvinde, der på grund af stress holder en kort ferie i Gambia.
Her møder hun en ung pige, der sælger frugt på stranden.

Hun bliver helt overvældet af følelser for pigen og bliver besat af ideen om at sponsorere hendes skolegang. Hun vil have hende til Europa og hjælpe hende med at få en uddannelse.

Projektet lykkes så langt, at hun får pigen til London, hvor hun selv har bosat sig.
Men så går alting galt.

Jeg synes, det er en spændende og velskrevet bog, men jeg bliver så irriteret på hovedpersonen.
Hun bliver utroværdig for mig i den måde, hun lader sig behandle på af den afrikanske familie, og i den måde hun langsomt går i opløsning på.
Hun er i begyndelsen af bogen den meget kompetente kvinde i det verdensomspændende firma med hovedsæde i København. Firmaet er hendes liv, og den famile hun ikke har.
Det stressede liv håndteres med hjælp af en coach, sovepiller og afslapningspiller.
 Men den afrikanske pige vil ikke bruge hendes hjælp, og tilsidst er der heller ikke flere penge at hjælpe med.
Firmaet kan ikke bruge hende mere.
Nedturen fortsætter med spiritus og spil.

Og så er det, jeg ikke kan forstå, hvorfor det kommer til at gå så galt for hende?
Hvorfor bliver hun løbet over ende af sin egen hjælpsomhed?
Det er irriterende!
Men jeg tror, Kirsten Thorup meget godt beskriver den tid, vi lever i.