Mit lille barnebarn kom til verden i går.
Det er som et mirakel. Sådan et lille velskabt menneske.
Alligevel er det så almindeligt. Det sker hele tiden over hele verden, at et barn bliver født.
Ikke desto mindre er det en skelsættende begivenhed hver gang.
Og hver gang er der en lille unik personlighed, der skal til at folde sig ud.
Jeg glæder mig til at følge ham.
Han er vidunderlig lige fra begyndelsen!
Alle ventede på babyen i går.
Jeg var mest optaget af at høre om mit elskede barn!
Jeg ved, det ikke er den rene skovtur at bringe et barn til verden.
Så hvordan havde hun det??
Heldigvis var fødselsforløbet ikke så langvarigt. Jeg blev helt overrasket, da det første billede af den nyfødte tikkende ind på min telefon.
Og meget glad.
Og endnu gladere, da jeg kunne give den nybagte mor et knus og ved selvsyn konstatere, at godtnok bar hun præg af at have været på hårdt og slidsomt arbejde, men hun kunne stå på sine ben og var lykkelig sammen med den ligeså nybagte far.
Apriludgaven af Røde Kors Magasinet har en artikel om fødsler i Sierre Leone.
Det er rystende læsning.
Der er meget lidt hjælp at få fra professionelle. Børne og-mødredødeligheden er stor.
I samme blad søsættes kampagnen "Mor til mor", hvor tanken er, at danske mødre hjælper mødre i verden.
Jeg har bestilt de her søde ørestikkere i webshoppen og en del af pengene går til "Mor til mor"
Fra de år jeg arbejdede på en børneneurologisk klinik i København, ved jeg, at ikke alle fødsler forløber uden komplikationer, og ikke alle børn kommer raske til verden.
Så på min vej til Føtex, gik jeg ind i kirken og tændte et par lys.
I taknemlighed og i ydmyghed.
Åh, hvor det glæder mig, at alt er forløbet på bedste måde.
SvarSletEt stort og varmt tillykke til dig og de stolte forældre.Sikke en herlig lille dreng-ham vil du elske SÅ højt, tro mig!!!
Et stort tillykke, man er altid så taknemmelig når en fødsel er vel overstået. Nu bliver det dejligt for dig at følge denne lille drengs vej ind i livet.
SvarSletHjertelig tillykke Betty, ja det er ikke enselvfølge at alt går godt, desto skønnere er det, når alt er vel. Tillykke til den lille nye familie.
SvarSletOg så må jeg ind og kigge om de ørestikker er noget for mig :-)
Tak Marie for din hilsen.
SvarSletDu ved, hvordan det er. ;-)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletTak Lotte. Jeg glæder mig til at komme ind i drenge-universet.
SvarSletJeg har "kun" piger. ;-)
Tak Lene, det er fantastisk, når alt går godt.
SvarSletJeg er glad og lettet.
Tak Marie for din hilsen.
SvarSletDu ved, hvordan det er. ;-)
Et stort tillykke med det lille nye barnebarn. Ja, det er sjovt at tænke på, at det er helt almindeligt og helt, helt unikt, når der kommer en lille ny til verden.
SvarSletDet er en fin ide med mor-til-mor-gaverne. Smukke øreringe, du har købt.
Hjerteligt tillykke med det nye barnebarn - det er en hverdagshændelse; men for lige de forældre (og bedsteforældre) er det jo det største i verden.
SvarSletOg hvilken smuk tanke med lysene - selvom vi jo ikke er katolikker, så holder jeg også meget af at tænde et lys.
Tak Nille, ja det er stort for familier, når der kommer et nyt medlem.
SvarSletDet har altid fascineret mig, når jeg har været i Sydeuropa, hvordan folk går ind i kirken, når de kommer forbi og udfører et eller andet lille ritual.
Den protestantiske kirke mangler den slags hverdagsritualer, synes jeg.
Lysgloben er relativ ny. Jeg tror ikke, den findes alle steder i dk.
Det giver god mening for mig at tænde et lys - i 'store sager' hvor ingen handling er mulig, er et ritual også en slags handling
Kære Betty, hjertelig tillykke - hvor er det dejligt at læse, at alt er gået godt!
SvarSletTak Madame, det er bare så dejligt, når det går godt.
SvarSletEt stor tillykke med dit barnebarn, dejlig at moder og barn har det godt
SvarSlet