mandag, november 11, 2013

En førstegangsoplevelse.

Jeg delte en førstegangsoplevelse med Mattias i formiddags, da vi kom ud og opdagede, der var is på de små forme, der ligger i sandkassen.
Førstegangs er måske så meget sagt. Han fylder snart to år, så sidste år har han givetvis også oplevet vand, der var frosset til is. Men han undrede sig så åbenlyst i dag.
Mærkede på de tynde isflager, brækkede dem og lagde dem op i lege-panden sammen med .noget sand, så han kunne lave mad. En gammel, aflagt pande er populær til sandkassemad.
Jeg tror, han spekulerede meget over, hvorfor jeg mente, han ikke måtte spise is med sand på, når han godt sommetider må få den bløde, kolde velsmagende is til dessert?
Der er meget at lære: At is kan være to ting. Måske flere, som jeg ikke lige tænker på.


Det kræver sin mand at bevæge sig rundt i vinterpåklædning.

8 kommentarer:

  1. Det er bare så skønt, når de små undrer sig eller begynder at spekulere over sammenhænge, de ikke lige har gennemskuet før, og du fortæller det på sådan en god måde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er sjovt at være ved siden af, når der spekuleres. Det kan også være, jeg lægger mere i det, end der er grund til. ;-) Der er godt 3 uger til, han fylder to.

      Slet
  2. Det er så skønt at se de så hverdags"guldkorn"...
    Husker da Helena fandt sin skygge! Det var SÅ sjovt....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina, det er nemlig sjovt. Det er ikke så længe siden, Chr. der er 2½ pegede undrende, da vi gik og skyggen var foran os.

      Slet
  3. Herligt med sådan en lille fyr, der oplever det hele for første gang.

    SvarSlet
  4. Ja, der er meget at lære - jeg kan huske, da min søn var på samme alder og 'opdagede' glæden ved at lege på stranden, hvor han vendte alle sten for at se, hvad der var nedenunder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det sjove er også at være med på sidelinjen. På en måde legitimerer det, at jeg i virkeligheden også har sådan et lille undrende, legende barn inderst inde. ;-)

      Slet