onsdag, november 13, 2013

Fortæl en historie ... nu med fortsættelse ...

Der er noget magisk og fortryllende ved at sidde og lytte til en historie fortalt af et menneske, der er tilstede.
Ikke oplæsning eller video på din computer, men en rigtig levende historie.
Da mine bedsteforældre var unge for omkring 100 år siden, havde man ikke vores elektroniske apparater til underholdning. De sad sammen om aftenen med forskelligt håndarbejde og lyttede til hinandens historier. Måske havde alle ikke en historie at fortælle, men alle kunne lytte.
Efterhånden blev fortællingen udkonkurreret af fjernsynet.

I de senere år er den levende fortælling kommet på banen igen.
I Aarhus er der en Fortællecafe. Det er der sikkert også mange andre steder.

Hov, jeg troede, jeg gemte begyndelsen på det her indlæg som kladde i går, da jeg ikke nåede at skrive færdigt. Og så blev det udgivet alligevel - ufærdigt.

Jeg ville egentlig fortælle om et spil. Ikke et spil, hvor det handler om at vinde, men hvor det handler om at fortælle en historie. Det kan være noget, du har oplevet. Det kan også være en historie, du har i dine tanker eller fantasi.
Når vi fortæller historier, deler vi oplevelser, følelser og stemninger med hinanden. Men måske synes vi, vi ikke har nogen historie at fortælle.
Der er her spillet Lynhistorier kommer ind. Hver spiller får et kort med en sætning, der kan sætte gang i hukommelsen og kreativiteten. Timeglasset stilles op. Historien må ikke vare mere end 3 min.
Du kan læse mere om Lynhistorier her.

Jeg har to veninder, der fortæller historier, og de er meget optaget af det. Der findes mange, mange kurser for historiefortællere. For nybegyndere, der gerne vil puffes i gang, og for mere øvede, der vil forbedre deres teknik.
Det er min genbos datter Pernille, der står bag firmaet Klods Hans For Viderekomne, der har udviklet Lynhistorier. Spillet kan ikke købes i butikker endnu, så vidt jeg ved, men via firmaets hjemmeside.

Den bedste fortæller jeg har hørt, udover skuespillere som jo er professionelle, er Søren Ryge. Han er fængslende at lytte til. Meget bedre i levende live end på tv.


9 kommentarer:

  1. Tak fordi du fortæller, -jeg kendte ikke arrangementet, men jeg får bestemt lyst til at prøve det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg vidste heller ikke så meget om det, før min genbo fortalte om Spillet "Lynhistorier" (som jeg ikke fik med i første omgang.

      Slet
  2. Folk, der er gode fortællere, er altid værd at lytte til; uanset hvilken historie de fortæller.
    Og så er der desværre også dem, der kan ødelægge selv den bedste historie ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, du har så evig ret mht til dem, der kan ødelægge selv den bedste historie. Jeg har også selv prøvet at ville gengive en sjov eller god historie, men den blev slet ikke som den oprindelige ;-)

      Slet
  3. Hvor lyder det bare fedt - det har jeg aldrig hørt om (:

    - Kit

    SvarSlet
  4. Kit. Tak for din kommentar. Ja, det er bare fedt. Man kan også have børn med til det - fra 5-6 år. Det er selvfølgelig forskelligt, men mange børn reflekterer meget og vil gerne fortælle.

    SvarSlet
  5. Jeg er også betaget af Søren Ryges evner som historiefortæller. Spændende med spillet der hedder Lynhistorier - det må kunne træne børns evne til at fortælle til glæde for både store og små.

    SvarSlet
  6. Gitte, spillet har også vist sig at være velegnet til ældre, som ikke kan få hul på de mange historier, de har med sig. det bliver også brugt i forbindelse med undervisning af indvandrere

    SvarSlet
  7. Hej Betty
    Tak for din omtale. En af de historier jeg kom i tanke om sidsts jeg spillede Lynhistorier var, når Rasmus og jeg bagte Lines æblekrans til Fys-afdelingen på Silkeborg Sygehus:-) kh Pernille

    SvarSlet