mandag, august 18, 2014

På marked.

I går tilbragte jeg et par timer sammen med min bror og svigerinde på Brandbygegård til Bondens Marked.
Det var ikke muligt, på grund af alle de parkerede biler at overse, hvor herlighederne var.



Jeg læste på Lones blog, at der havde været 1000 gæster om lørdagen.


Her på Lone Landmands blog kan du læse om de forskellige stadeholdere.
Der var spændende ting at kigge på, og lækre smagsprøver at smage.



Det mest spændende, synes jeg dog, var at se gården, æbletræerne, drivhuset, gæssene, fårene og hønsene. Alt det, Lone giver os indblik i gennem sin blog og som betyder, vi synes, vi kender dyrene og stederne, selv om vi ikke har været der før.


Hønsene 'udtaler' sig ofte om stort og småt på bloggen. Det var en fornøjelse at se deres leveforhold. De havde adgang til at gå længere ud på marken, end jeg kunne se. Deres fjerdragt var tæt og fin, og de gik rundt og klukkede veltilpas.


Det begyndte at regne, og fårene var krøbet i ly.


Gåsefamilien med de tre gæslinger. Gåsemor ville ikke ruge, og æggene måtte ruges ud i en rugemaskine. De er tydeligvis i god trivsel.







Min svigerindes billede af Lone Landmand. Mine egne billeder inde fra laden er desværre ikke særlig gode.











Dog kan jeg vist vise gedeosten. Lagret i 2 år.

Den måtte jeg have lidt af med hjem.


Den smager af noget!
Det var et flot arrangement og meget imponerende at se resultaterne af det kæmpearbejde, det er, at dyrke jorden og holde dyr under så bæredygtige forhold + alt det andet med vin- og ciderfremstilling og madlavning og forfatterskab.
Min bror og jeg, som de bondebørn vi var engang, (da der var børnearbejde til) kunne ikke lade være med at snakke om, at der er brug for ekstra hænder. F. eks. til at fjerne ukrudt mellem alle de nyplantede æbletræer. Ukrudt tager næring fra de unge træer. Noget for dem, der har overskud og lyst til frivilligt arbejde eller udveksling.

Update mandag: Læs Lone Landmand eller Søren Sørøvers reflektioner over weekend'en.

9 kommentarer:

  1. Hvor ser det dejligt ud.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Det er et af de steder, jeg så afgjort kunne tænke mig at besøge - Lone har en dejlig blog og nogle fantastiske opskrifter - i det hele taget er Lone og Søren vist prototyperne på ildsjæle, mon ikke? Og så flittige, de begge er!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, de er de største ildsjæle. Og hårdtarbejdende. Og søde at møde og snakke med.

      Slet
  4. Det ville jeg gerne have oplevet, Betty - jeg holder meget af at følge Lone Landsmands blog.
    Her i Nordsjælland har vi bl.a. Aarstidernes og Camilla Plums markeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, det var noget særligt at besøge Lone Landmands marked, fordi jeg følger bloggen og dermed allerede har et stort kendskab til livet på gården.
      Det må også være spændende at besøge Camilla Plum og Årstiderne.

      Slet
  5. Betty, hvor må det have været spændende og hyggeligt, at have besøg af så berejst en dame og hvor er det dejligt at læse om, at hun orker at rejse så langt. Jeg kan godt forestille mig, at der stiftes venskaber på en sådan tur, som bliver ved.
    Ikke mindre hyggeligt har det været at læse indlægget fra Bondens marked, jeg kendte ikke Lones blog i forvejen, men takket være dit link, gør jeg nu. Jeg synes, at du gør så god en reklame for markedet og bloggen, at den må jeg kigger nærmere på ☺.

    SvarSlet
  6. Annette, der er ingen tvivl om, at det udvider ens horisont at rejse. Men jeg synes også, jeg får udvidet min horisont ved at få besøg. Især når det er en gæst, der gerne fortæller om sit eget liv og hvordan det leves.
    Det er da godt, du har opdaget Lone Landmands blog ;-) De to på gården arbejder tilsyneladende utrætteligt med de mange projekter, som de brænder for.

    SvarSlet