fredag, december 04, 2015

Julerier.


Ved indgangen til planteskolen bliver vi mødt af denne her flotte kreation af blade og grene.

Der er vinduer og lysindfald fra begge sider, så hun kommer ikke helt til sin ret på mit billede.

Men hun får mig til at tænke på sagnet om Kraka.
Hun skulle møde Regnar Lodbrog, men hun måtte ikke være påklædt og heller ikke nøgen.
Det klarede hun ved at slå sit lange hår ud svøbe sig ind i et fiskenet.

Gad vide, om hun kunne have løst opgaven i en dragt som denne her?




Julen holder sit indtog alle steder. I svømmehallen bliver vi mødt af en masse nisser på trappen ved indgangen.

Ude ved Almind sø er der ingen julerier.
I dag var der blæst og bølger.




Læg mærke til, hvordan grebene ved trappen er pakket ind, så vi har noget solidt at holde i.
En lille detalje, men en meget stor behagelighed.

For første gang syntes jeg, det føltes koldt.
Det var blæsten.

4 kommentarer:

  1. Åh dine tanker du fik, mht. ginen hos planteskolen, fik mine tanker til at løbe tilbage i tiden. Min datter nummer 2, og hendes klasse spillede sagnet om Kraka. Min datter spillede Kraka, husker hvor grænseoverskridende det var for hende at iklæde sig fiskenettet. Ginens klædedragt havde været lidt bedre.

    SvarSlet
  2. Abildjyden, det må have været grænseoverskridende for din datter. Men en stor rolle i klassen, tænker jeg. Jeg har indtryk af, at Kraka i sagnet havde så langt hår, så det dækkede ;-)

    SvarSlet
  3. "Hun må hverken være påklædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende, hverken alene eller med ledsager".
    Det er sjovt, som visse af den tidlige barndoms 'eventyr' fæstner sig uudsletteligt. Vi havde om nordisk mytologi i 3. klasse, og jeg var så fascineret af alle historierne, at jeg husker dem næsten ordret den dag i dag.
    Det er en meget fint pyntet planteskoleindgang ... og vandet i søen ser farligt koldt ud ;-)

    SvarSlet
  4. Ellen, jeg har lige genlæst den spændende historie om Kraka og Regner Lodbrog. Godt husket af dig ;-)

    SvarSlet