Der er dejligt i parken sådan en sommerdag.
Torsdag er den dag, jeg går til knætræning fra 16 til 17.
Jeg synes, jeg hænger lidt i bremsen. Det går ikke rigtig fremad. Jeg kan ikke gå ret langt før knæsmerterne stopper mig.
Dengang jeg gik med stok, kunne jeg gå længere. Måske skulle jeg tage en stok med og se, om det kunne hjælpe på det?
Den årlige Riverboat jazzfestival er gået i gang. Min veninde fra København plejer at komme her den weekend, og vi plejer at trave rundt i byen og lytte til musik ved forskellige spillesteder. Det kan jeg ikke i år.
Jeg har ikke meldt mig til teologi-gruppens tur til Jelling på tirsdag i næste uge. Jeg var der på et kort besøg for et par år siden og ved, der er store afstande at gå på. Det er et uhyre spændende sted og jeg kunne selvfølgelig sætte mig i en cafe og holde en ekstra pause, men det er bare ikke så sjovt, hvis jeg ikke kan være med til det hele.
Jeg håber, det ser bedre ud til næste år.
Det kan også være, jeg har været for meget på benene de seneste dage. I mandags tilbragte jeg mange timer stående i køkkenet. Ikke bare bagte jeg og rullede marcipan ud til dino-figurer. Jeg lavede også en portion små frikadeller.
Chr var med for at hente Mattias i børnehaven.
De er store drenge, der hverken skal løftes eller have skiftet ble eller andre småbørnsting.
Men jeg har ansvaret for dem og er lidt på tæerne hele tiden.
Der er også lange forløb, hvor de er fordybet i noget lego, og jeg læser avis.
Nu sidder jeg og prøver at finde den ene og den anden forklaring.
I bund og grund handler det om, at jeg er frustreret over, at jeg ikke kan alt det, jeg gerne vil.
Jeg skal øve mig i at blive jævnaldrende med mig selv!!
(et udtryk jeg læste i avisen forleden dag)
Der er jo mange måder at være din alder. Og du er nok mest frustreret, fordi du plejer at kunne meget mere uden smerter. Der er sikkert mange i din alder, som er vant til ikke at kunne ret meget og derfor ikke tænker så meget over det.
SvarSletIrriterende må det være, at et lille dumt uheld skal betyde så meget så længe.
Eva, tak for din kommentar. Det er, når der bliver for stor uoverensstemmelse mellem det, jeg gerne vil, og det jeg i virkeligheden kan.
SletSådan er det nok for alle med alderen. Og i mit tilfælde blev det acceleret pga. af uheldet. Men det er jo en situation, jeg deler med mange. Og det kunne have været værre.
Det er rigtig godt udtryk, det er svært, når man ikke kan det man plejer. Nu tror jeg, at du har været meget aktiv og stadig er det. Det er et langt forløb og det er kedeligt, at du stadigvæk har smerter. Ha' en god Sct.Hans aften.
SvarSletMarianne, det var faktisk lige præcis seks måneder siden i går, opdagede jeg.
SletGod Sct Hans til dig også. Vejret viser sig ikke fra sin bedste side her.
Den øvelse er vi nok mange, der skal igennem. Pt. er jeg desværre en del ældre, end dåbsattesten fortæller.
SvarSletHenny, du har ret. Vi er mange. God bedring til dig.
SletHerligt udtryk, som siger noget om selvindsigt :-)
SvarSletMåske skal du se i øjnene, at du fremover skal til at bruge stok for ikke at få smerter for hurtigt. Smadderirriterende kan jeg sagtens forestille mig, men hvis det er det, der skal til?
Ellen, jeg vil til at huske på at tage stokken med, når jeg skal gå lidt længere end lige her og i haven. Jeg har haft glemt den, fordi jeg kunne. Og så er det først, når jeg er et stykke hjemmefra, jeg bliver mindet om det. Så den skal til at stå og spærre foran døren ud :-)
SvarSletJeg kan godt forstå, at du hæmmes af ikke at kunne det, du kunne førhen. Og ja, alderen viser sig, når vi skal komme tilbage efter sygdom og uheld. Jeg håber for dig, at du bliver fri for smerterne, og indtil da må stokken blive din følgesvend. Du må gøre den til et festligt indsalg i din påklædning :-)
SvarSletLene, det var en god ide, at gøre stokken til et festligt indslag. :-) Måske med en sløjfe eller noget? ;-)
SvarSlet