Jeg havde inviteret min bror og svigerinde og mine to børnefamilier til en annonceret champagnebrunch med live musik.
Det lød godt, og jeg har fødselsdag senere på månenden, så jeg tænkte, vi kunne begynde at fejre den i hyggelige, landlige omgivelser.
Der var ikke noget i vejen med maden. Det var den sædvanlige hjemmelavede mad med fokus på retter med fjerkræ, som vokser op på gården. Og mange andre lækkerier.
Der var bare taget alt for mange mennesker ind. Arrangementet var fra 10 til 13.
Først 10.30 var maden klar på et lille buffetbord, der slet ikke svarede til forsamlingen. Der blev hele tiden fyldt op, så der var mad nok, men køen var ulidelig lang og tæt. Mine to svigersønner, der ikke gider stå i kø, fik først mad kl 11.30. Der var stadig kø, men den var ikke så massiv.
Bordene var stillet meget tæt. Det var besværligt at komme frem og tilbage. Der var ikke plads til at børnene kunne lægge lego ud på gulvet (som ved tidligere besøg) og vi havde fået et bord længst væk fra indgangen, som var upraktisk, fordi børnene skulle kunne gå ud og lege og komme ind igen.
Nu er en restaurant selvfølgelig ikke en legeplads.
Det ved jeg godt.
Vores oplevelse ved tidligere besøg har bare været så meget anderledes.
Vi blev hængende lidt efter alle var gået.
De tre udmærkede musikere skulle også spise, og vi andre kunne nippe lidt, da der blev oversigt over buffet'en.
De to trampoliner udenfor er altid et hit.
Johanne gav den gas.
Hun kunne sagtens have brugt al tid udenfor, men hun skal mandsopdækkes, så vi skiftedes til at gå med hende ud.
Og jeg ved godt, at uanset hvor vi havde været, så er restaurantbesøg ikke ikke det sjoveste for børn.
Men netop fordi rammerne har været så fine på Gothenborg, så blev jeg så meget mere skuffet denne her gang.
Jeg er før blevet opfordret til det, men det blev først i dag, jeg for første gang deltog i en udendørsgudstjeneste. Og det blev en dejlig oplevelse.
Rammerne om gudstjenesten var parken ved Silkeborg Bad.
Solen skinnede, og det var først, da det hele var overstået, der kom en lille byge.
Der var indslag fra børnekoret, fra ungekoret og blæserne fra Balle skole.
Dagens prædiken eller refleksion, som der stod i programmet, tog udgangspunkt i historien om Pinocchio. Om vores trang til frihed og ingen bånd, der binder os. Men i sidste ende, så er det kærligheden, der betyder mest. Og dermed den binding, der ligger i den. Der er stof til refleksion i lang tid oven på¨den oplevelse.
Der var mange mennesker, der sluttede godt op om fællessangen. Nadveren blev afviklet ved, at der var opstillet fire stationer, og på den måde blev der ikke uoverskuelige langsomme køer. Jeg lagde mærke til, at ud af ni præster, var der kun en enkelt mand. Det er nok ikke uden grund, at nogle røster hævder, at kirken er blevet feminiseret.
Jeg sidder stadig på terrassen nu kl. 22.40.
Fuglekoret er næsten slut.
Himlen ser ud, som om en stor akvarelpensel er ført henover den i rosa og blå farver på en gråblå baggrund.
Nu 22.43 er fuglekoret helt slut.
Er der noget bedre tidspunkt end sådan en stille sommeraften?
Jeg nyder denne her blå skønhed så længe den varer. Det er nemlig ikke ret mange dage.
Og slet ikke når det nu begynder at regne i morgen.
Det er tiltrængt med regn. Alting er meget tørt.
Det var både synd og ærgerligt, når man som du har inviteret gæster i tillid til, at kvaliteten er i orden som den plejer at være. Jeg håber du enten har sagt det på rette sted eller sender dit indlæg her til ejeren af stedet.
SvarSletDet var en rigtig ærgerlig oplevelse på restauranten. Man kan selvfølgelig ikke forlange børnevenlighed, men lang kø til en alt for lille buffet og tætstående borde lyder mest som "vi vil have så mange gæster stuvet sammen som muligt". Jeg synes da godt, at en venlig mail om oplevelsen kunne være på sin plads.
SvarSletJeg har også prøvet udendørs gudstjeneste flere gange. Det er som regel en stor oplevelse. (Er det ikke underligt, hvor alle mændene bliver af i mange fag....?)
Anni og Eva, tak for kommentar. Jeg var rigtig frustreret og tænkte, jeg ville skrive en mail.
SvarSletJeg synes meget godt om den ide og den ånd, der er på Gothenborg, som Lone og hendes mand har skabt gennem hårdt arbejde.
Vi var de sidste der gik, og det var Lone, jeg afregnede med. Vi snakkede om, at jeg havde været der første gang i 2011, og der kun havde været tre borde dengang. Vi har været der flere gange siden og set hvordan arrangementet var blevet mere og mere populært. Uden at jeg nævnte min utilfredshed, bemærkede Lone, at hun havde lært noget i dag om buffetbordets størrelse. At hun lærte noget hver gang. Da det var den største anke, jeg havde, så tænkte jeg, at der ikke var grund til at klage over det.
Ved nærmere eftertanke, kunne jeg godt skrive en venlig mail, som du siger Eva. Det skulle handle om lidt mere luft mellem bordene. Og at familier med børn blev placeret tæt på udgangen. så det blev lettere at gå ud og ind med børnene.
Min datter kender eventmaker'en (hvad hedder det på dansk?) :-) der er blevet ansat derude. Hun har stået for det praktiske ved arrangementet. Og det med at stuve så mange sammen som muligt. Det virker grådigt på en måde, der ikke passer til stedet.
Nu fik jeg formuleret mine tanker :-) Måske har jeg ikke mere energi på sagen?
Men tak for jeres input som fik mig i gang med at skrive det her :-)