Lidt af hvert på en fødselsdags-onsdag.

Jeg har lige været ude i haven og fotograferet min bonderose. Kl. er 22.30, og det er årets længste dag.

Det er min fødselsdag og bonderosen, jordbær og hylden, der blomstrer hører med til min fødselsdag.

Jeg kan se på ældre billeder, at min bonderose har mistet noget af sin fylde.
Den har også stået her i 19 år, og før da, stod den i min mors have i Thy.

Det er vel sådan med planter som med mennesker, at ingen er udødelige.
Jeg fejrede min fødselsdag i begyndelsen af måneden ved at invitere min nærmeste familie til brunch på Gothenborg. Der var mange aftaler i kalenderen, så derfor blev det sådan en tidlig fejring.
Jeg plejer at invitere mine naboer på brunch eller formiddagskaffe, men i år er ikke som det plejer.
Mit knæ driller mig. Mine 'batterier' er længe om at blive ladet op.
Den eneste plan for dagen var, at Johanne og Chr sammen med deres forældre skulle komme til kaffe/kakao på vej hjem fra børnehave/vuggestue.

Jeg bestemte mig for at tage en minde-hyggetur i formiddags til Aarhus (hvor der er sået sommerblomster i rundkørslerne)

Til september er det to år siden Henrik døde. Jeg har  bevidst ikke skrevet om hans sygdomsforløb, som var meget privat for mig.
Men de sidste par år var han syg, og det betød, at jeg ofte gik fra lejligheden, når der kom hjemmehjælp, og når han sov.
Emmerys i Bruunsgade var nærmest min stamcafe, hvor jeg læste avis og havde min computer med mig.

Jeg er et kirkegårdsmenneske og holder af at besøge min brors og mine forældres gravsted.
Henriks familie valgte de ukendtes grav. Selv syntes han ikke, det havde den store betydning med et gravsted.
Så i mangel af et gravsted sætter jeg mig sommetider ind på Emmerys, som jeg gjorde dengang.
Ikke fordi jeg kun tænker på mine døde på et bestemt sted. Der kan være mange ting i hverdagen, der får mig til at tænke på en kær afdød.
Men i Emmerys i Bruunsgade bliver minderne mere levende for en stund. Og det hygger jeg mig meget med. Jeg er der ikke så tit mere.

Hjemme igen i eftermiddags fik vi is og jordbærkage. Og jordbær ved siden af og hindbær og kirsebær.

Og kaffe.
Og kold kakao til børnene. Ikke noget med varm kakao til dem.

På et tidspunkt fik Chr  lyst til at lave en perlefigur. En pokemon af en slags. Men jeg havde kun de store perler. I kælderen havde jeg små perler fra dengang hans mor var barn.

Vi gik ned og fandt dem. 

På vej op af trappen snublede han og 1000 perler faldt ned på gulvet. Ved fælles hjælp, kost og fejebakke fik vi de fleste med op.

Johanne var så uheldig at vælte sit glas med solbær, æblemost ned på gulvet og væggen.

Den slags uheld kan let ske.

Heldigt at forældrene var der til at tørre op. 

Det er godt, naturen er sådan indrettet, at man får sine børn som ung.

Nu har jeg ladet batterierne op i aften og har det glas rødvin, jeg blev inviteret til, tilgode til en anden gang.