Når man ikke kan få varme nok, kan man jo altid bage ...

Det var en af de sjældne varme dage i går, da det var bedst at opholde sig i skyggen.

Mit tidligere grønne hjørne er det skyggefulde sted hos mig.

Det var nu ikke fordi jeg opholdt mig særlig meget der.

Jeg var i gang med det mest tossede, man kan gøre på en varm dag, nemlig at bage.

Chr. havde for nogen tid siden ytret ønske om at få en dinosauruskage, når hans gruppe fra børnehaven skulle komme på besøg.
Jeg har været nølende og mente ikke, jeg ville lave den igen, fordi det var sådan et stort arbejde sidste år.
Men jo mere dagen nærmede sig, desto mere varm blev jeg på ideen om at bage den.

Opskriften er jo lige HER
Billedet er fra 2016.

Eftersom det havde været så svært at flytte dyret fra bagepapiret og over på kagen, tænkte jeg, at jeg ville gribe det an på en anden måde.

I stedet for en stor dino, skulle der være flere små.

De ville være lette at flytte.

De var også lette at flytte.















Det var til gengæld noget værre pillearbejde at udstyre dem med øjne, tænder, og negle. Faktisk endte det med, at nogle af de små er tandløse.

Egentlig er der nok for mange dyr på. Der skal også være plads til slik.
Men det tager forældrene sig af.