torsdag, juni 13, 2019

Haveglæder.

Det har været sådan en dejlig sommeraften med blid stemning og duft af kaprifolier, der er sprunget mere ud end mit billede viser.
Jeg har klippet det sparsomme græs og igen, igen sået græsfrø på bare pletter. Det er som om de ikke vil spire, de særlige frø, der lover mosfri græsplæne. Det står der i hvert fald på emballagen.
Men meget kan jo ske endnu.





Som akelejer, så har valmuerne sået sig selv. Den første morgen, jeg opdagede, de var sprunget ud, tænkte jeg, at jeg ville vente og fotografere i sidst-på-eftermiddage-lys. Men da blev jeg snydt, for få timer senere var valmueblomsterne forsvundet og de spinkle kronblade lå rundt omkring.
Billedet her er fra en morgenstund. Ingen grund til at udsætte noget, når det handler om valmuer.
Camilla Plum er citeret for at have sagt, at akelejer ikke er for ordensmennesker. Jeg tror, man kan sige det samme om valmuer. De sår sig selv og dukker op på uventede steder. Men de er så smukke og sarte, så for min skyld må de gerne være der.
Jeg har snart fødselsdag, og den skal fejres først for min to børnefamilier.
Planen har været, at vi skulle i Djurs Sommerland på lørdag, men vejrudsigten byder på regn. Måske kan vi ændre planerne. Vi skal bo i sommerhus derude på næsen af Jylland. Det bliver sikkert sjovt og spændende.

6 kommentarer:

  1. Det er så skønt med alle de vilde og uregerlige blomster.
    God fødselsdag, når I når dertil. Lørdag ser desværre våd ud, så måske skal I finde noget indendøre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt med vilde blomster. Vi er spændte på, hvordan vejret bliver i morgen.

      Slet
  2. Vi har også valmuer alle mulige og umulige steder. Meget fint - men sommetider er det lige lidt for meget - jeg har bare så svært ved at hive ting op, der er sunde og levedygtige. Når det altså ikke drejer sig om skvalderkål, padderok og brændenælder :-o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg det også med de selvsåede blomster. Ukrudtet kan jeg godt rykke op :-)

      Slet
  3. Det er altid spændende med al det vilde natur. Jeg kan se en del haver, hvor vildskaben ikke lige passer.
    Her regner det, og lige nu er det lørdag, hvad mon i laver?
    God fødselsdag, kan ikke lige huske hvilken dag det er jeg skal gratulere.

    SvarSlet
  4. Tak Karin, jeg har endnu ikke sagt datoen højt :-) :-) Men det er den 21. juni, så du er på forkant :-) Vi var i Djurs Sommerland, da du skrev. Vi var der tidligt ved 10.30 tiden, og det var først hen på eftermiddagen, det begyndte at regne, men det holdt relativt hurtigt op, og vi havde en fin solnedgang.

    SvarSlet