mandag, maj 25, 2020

En almindelig dejlig mandag.

Da jeg var færdig hos tandlægen, gik jeg forbi caférne ved Papirfabrikken. Det ser så skønt ud, at der nu er dækket op til servering. At der ingen mennesker sad der, tilskriver jeg det tidlige tidspunkt på dagen. Tandlægebesøget gik godt. Fyldningen, der var revnet, blev skiftet. Tanden var intakt. Der var lidt caries, som blev boret væk, men der var stadig nok tand tilbage til at bære en ny plastfyldning. Og jeg var glad.

I eftermiddag har jeg været til hyggelig syv-års-bryllupsdagsfejring hos min datter og svigersøn.















Mens syrenen blomstrer tager jeg grene ind og har droppet forventningen om, at de skal holde til at stå i vase.
De skal bare stå der og sprede velduft. Så kan jeg altid hente nye grene i morgen.
Mens jeg stod der i haven i morges, kom en forbipasserende med et godt råd: "Sæt dem i varmt vand!"
Og minsandten om ikke det virker :-)
De ser stadig friske ud her i aften.

3 kommentarer:

  1. Det råd med varmt vand skal jeg huske! Tak for at viderebringe det :-)

    SvarSlet
  2. Selv tak. Også i dag står de pænt. Men duften er svagere, så jeg henter nogle friske :-)

    SvarSlet
  3. Hjertelig tillykke til og med din datter og svigersøn. Der er et eller andet med 7 år. 💞
    Det er blevet så spændende nede omkring Papirfabrikken. Jeg husker tilbage i 80 og 90´erne, og så hvordan det ser ud nu. Håber og krydser fingre for der er kommet noget liv tilbage, på trods af forskellige Corona hensyn.
    Tak for et fantastisk tips mht. syrenerne.

    SvarSlet