Han ønsker sig længere hår, men det må jo rettes til undervejs.
Hjemme havde de kigget på billeder, og jeg havde et på telefonen af den ønskede frisure.
Frisøren var alene i salonen og var lidt forsinket. Jeg lagde mærke til, hun ikke brugte maske. Vi læste tegneserie og avis, mens vi ventede.
Jeg var jo rigtig godt tilfreds med, at min frisør bar maske, da jeg var der for et par dage siden.
Halvvejs i klipningen af Christian kom den næste kunde, og frisøren forklarede sin forsinkelse med, at hendes medarbejder, der skulle have været på arbejde, var blevet syg!!! Jeg tænkte, at det ville jeg spørge ind til (i de her corona-tider), så da jeg betalte, spurgte jeg, om medarbejderen var forkølet? (!!) Det var hun ikke. Hun havde en sygdom, jeg ikke vil skrive, men det er langt fra corona. Jeg tænker om mig selv, om jeg er ved at blive lidt paranoid? Men altså - frisører er jo meget tæt på kunden.
Så fin blev han.
Han syntes, det var blevet for kort ovenpå hovedet, men det var ikke et problem for ham.
Senere på dagen mødtes jeg ved Slåen sø sammen med min datter, Mattias og William.
Der er mange steder at hoppe og springe og undersøge. Vi havde madpakke med, og da vi var færdige med at spise kom de første vanddråber. Regnen kom dog første sidst på eftermiddagen, og da var vi for længst hjemme.
Jeg tror desværre du har ret i, at al denne passen på og konstante hygiejnefokusering kan medføre en lettere udgave af paranoia, og jeg er selv meget opmærksom på balancegangen med at være påpasselig, men ikke hysterisk.
SvarSletHvor er det vel nok en balancegang. I dag var jeg til formiddagskaffe hos min genbo. Mine medbragte boller, som havde været i fryseren og fået 10 min i ovnen, havde jeg kun rørt ved med en behandsket hånd. Da jeg fortalte det til de to, jeg var sammen med, udbrød de "det behøver du da ikke"
SvarSletSå ja, ikke være hysterisk :-)