Glædelig jul.

Allerførst: Det er vaccine-dag i dag! Hurra for det. Selv om der ikke sker skelsættende ændringer i de første måneder, så ser vi lyset for enden af corona-tunnelen. Jeg er klar, når det bliver min tur til at få et prik. Det håber jeg, mange er. På den måde er der størst chance, altså i flok, for at få bugt med corona.

Billedet er fra en af blomsterkummerne, der står nede ved Havnen. Juleroser. Især de langstilkede mørkrosa er rigtig flotte. Den mindste smule frost får dem til at besvime og lægge sig ned. Men de rejser sig og ser helt upåvirkede ud, når temperaturen stiger.

 Da jeg var barn i Thy sagde man altid glædelig jul til de mennesker, man mødte i dagene mellem juleaften og nytår. Jeg har bare den opfattelse, at jeg skal have skrevet og sagt glædelig jul før juleaften. Det har jeg ikke nået her på bloggen i år, så derfor ønskes I glædelige, dejlige juledage i de dage, der er tilbage inden nytårsaften.

Jeg har slet ingen billeder fra juleaften. Jeg glemte det helt. Udover Chr.-og-Johanne-familien, var børnenes bedsteforældre der også. Det var en stille og rolig, traditionel aften med gaver, dejlig mad og en masse hygge.

Børnene sov her hos mig et par aftner før juleaften. Om eftermiddagen havde de, sammen med deres moster, været ude at købe julegaver til forældrene og storebror Marcus. Da vi havde spist suppe med kød-og melboller (den go'e fra Mou) pakkede vi gaver ind. Det driller lidt for en seks-årig, men ved fælles hjælp lykkedes det, og der var helt styr på at skrive Til og Fra kort. Der er anderledes styr på finmotorikken, når man er snart ti år. Koncentration er dog også en vigtig faktor, og den var der.

For første gang har jeg ikke stegt and til juleaften. Nej, jeg gjorde det heller ikke i 2016, da jeg kom til skade med mit knæ d. 22. december. Jeg havde købt den, men min sigersøn overtog tilberedningen. 

Jeg har flere gang ytret, at jeg synes, der er et stort arbejde forbundet med at ankomme med en tilberedt and og sovs d. 24. Men det er også dejligt, når duften af andesteg spreder sig i lejligheden, og skyen går op i en højere enhed med krydderier og bliver til en skøn sovs.

Mit bidrag til julemiddagen var en salat med grønkål, æble- og appelsinbåde, granatæblekerner og hakkede mandler.

Begge mine døtre havde valgt at købe en færdigtilberedt and med sovs. Det får mig til at tænke på den linje i Sikke en voldsom trængsel og alarm, hvor vi synger "Gåsestegen er til bageren sendt." Det var dengang i midten af 1800 tallet, hvor ovnene ikke kunne rumme en gås. Det var et fænomen i byerne. Hvordan det var i de små hjem på landet, ved jeg ikke. 

Jeg tænker på mine forældre. Min far blev kun 55 år, og min mor blev som 52 årig boende og lejede jorden ud. Hun købte altid ællinger, som hun fodrede op, så de var klar til Mortens aften og jul. Vi børn kom hjem og hjalp med at slagte dem og gøre dem klar til fryseren. Jeg husker ikke, hvornår hun holdt op med at have ænder. Men i nogle år, forsynede hun os med and til jul, og jeg stegte min første and under hendes supervision. I de senere år har jeg fundet opskrifter og inspiration på nettet, og for mig er der ingen tvivl om, at langtidsstegning giver det bedste resultat. En anden sang/salme jeg kommer til at tænke på er Dejlig er jorden, hvor en linje lyder "Slægt skal følge slægters gang." Ja, min mor ville nok have undret sig over sine børnebørn og deres take away and, "Men tider skifter og sæder mildnes", som vi synger i Den danske sang er en ung blond pige. 

Billedet er i den grad opstillet :-)Min bror har ikke skudt ænder. Jeg ved ikke, om han slagtede ænderne. Min mor var ferm til det, men de har nok hjulpet hinanden. Han sidder med vores labrador Rolf, og det er nok midt i 1970erne. Vi stod inde i den tomme stald og plukkede fjer af dem, og min mor stod i malkemaskinrummet og tog indvolde ud og gjorde dem klar til fryseren. Billederne var stalden var mørke og utydelige

Dengang vi havde en labrador.

Nu vil jeg forlade Mindernes dal.

Vi har også gået tur. D. 23. og d. 25. var det fint vejr at være ude i.

Lillejuleaftensdag gik vi rundt om Skallerund sø, som lå helt blank og stille. 

Bagefter var vi hjemme hos Mattias til æbleskiver og varm kakao.

Nu vil jeg gerne have et lillebitte billede af juletræet ind her.

Hvorfor mon jeg ikke kan rykke juletræet op??

Juledag gik vi tur i skoven ved Silkeborg Bad. Der var virkelig mange mennesker, der havde fået samme gode ide. Måske er det trolden Stærke Storm, der trækker?

Træklatring er en yndet aktivitet.

Johanne er også blevet pokemón-jæger.

Der var nisseskæg derude. Når regnfulde dage afløses af let frost, presses væden ud af de døde grene, der ligger i skovbunden. Og sådan en dag var det d. 25. Jeg synes, det er så spændende at se nærmere på de hvide klatter, der ligger rundt omkring. Nogle af dem ligner fint hvidt hår, når man kommer tæt på.