fredag, december 18, 2020

Julemarch, kan det vel ikke kaldes ...

 Det var bare Ingrid og mig, der gik en frisk tur rundt om Almind sø d. 16. dec. Vi er ganske vist tæt på jul, og vi går nok ikke en lang tur mere inden jul. Så i vores optik var det en julemarch 😊 Turen blev længere end forventet. Vi fik rodet os ud på en omvej, men det var ok, og skridttælleren var tæt på seks km. For første gang i mange dage regnede det ikke. Det var dejligt.

Vi startede ved det nye skønne badeanlæg ved Østre Søbad. Der er fine omklædningsfaciliter, toiletter og brusere. Og ikke mindst de cirkelformede badebroer.
Billedet her er fra februar i år, da byggeriet var så småt i gang.

Det er taget, da jeg stadig var vinterbader, men af uforklarlige grunde var jeg begyndt at være lidt træt af det.
Kort tid efter flyttede min bademakker væk fra byen og uden aftaler med en anden, var det let at stoppe. Efter fire år eller var det fem? Det meste af tiden var jeg begejstret for det.
Da vi gik ude på den nye bro og kiggede ned i det klare vand, kunne jeg sagtens have taget en dukkert. 
Men jeg begynder nok ikke igen.








Et sted inde i skoven kom vi forbi en stor skulptur, der stod og skilte sig meget ud i forhold til træerne rundt omkring. En Land Art.
Jeg blev nysgerrig, og heldigvis var der en fyldig forklaring på det røde stativ i bagrunden. 
Historien bag handler om et 100 års jubilæum.
I forbindelse med 100 året for KFUM Spejderne Silkeborgs oprettelse i 1920 ønskede gruppen at markere det med et Land Art projekt inspireret af Asger Jorn (byens kendte Cobra-maler) der selv var KFUM spejder i byen fra 1920-31.
Med udgangspunkt i spejdernes vision "Sammen rykker vi verden - med vilje" og 9 af FNs 17 verdensmål skabte kunstneren Mette Majlund Strong en stiliseret skov af træ og plexiglas. Et vartegn og et fyrtårn. På www. asgerjorn.silkeborggruppen.dk skulle man kunne få en mere uddybende forklaring, men jeg kan ikke aktivere det.
Skulpturen er kun ca 300 m. fra Silkeborg Bad, så vi var på afveje.
I dag, to dage senere, betaler jeg prisen for gåturen: Ondt i venstre lyske og knæ, så jeg har spist panodil og holdt en lang middagshvil.
Men vi fandt tilbage til bilen og kørte hjem og spiste lidt frokost hos mig. Vi smagte på den nye portion vanlijekranse, jeg havde bagt på egen hånd. Denne gang med en polynesisk vaniljestang. Kunne jeg smage forskel? Nej! Så en anden gang bliver det med vaniljesukker igen.

Caféerne har fået nye gæster 😄

Her er det Føtex. 




4 kommentarer:

  1. Det var en travetur med mange spændende oplevelser, men det er synd, at du betaler prisen med smerter.
    Uffe og jeg gik en lang tur i dag i dejligt vejr ud til Liseleje og tilbage igen. Det var otte kilometer, men så var jeg også godt brugt.
    Rigtig glædelig jul til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glædelig jul til jer også, Madame. Det var en lang tur I var ude på.

      Slet
  2. Alting har sin tid - også vinterbadning, åbenbart :-)
    Det var dejligt at læse om, at du ikke kan smage forskel på de dyre vanillestænger, for det tror jeg egentlig heller ikke, at jeg ville kunne, men jeg havde nu nok troet, at man kunne smage forskel på vanillekorn og vanillesukker. Jeg vil dog undlade at købe de sindssygt dyre vanillestænger!

    SvarSlet
  3. Ja, vinterbadning har haft sin tid (tror jeg)
    Jeg var ikke imponeret over den vaniljestang. Den var økologisk, så måske ikke så stor og fyldig som en konventionel dyrket?

    SvarSlet