søndag, december 13, 2020

Lussekatte og en lille gåtur i nærområdet.

 

Jeg var inviteret til lussekatte (svenske luciaboller) i formiddags. Min datter lærte dem at kende for mange år siden af en tidligere kollega, der havde arbejdet flere år i Sverige. 

De smager rigtig godt, de bløde boller, der har den gule farve fra safran.

Vi hyggede os med at se dagens afsnit af Julefeber. Julekalenderen på DR. Jeg tror Frederikke, balletdanseren, kommer til at lære, at alting ikke behøver at være perfekt. Noget som vi (jeg) nok tit har glæde af at blive mindet om :-)



Jeg gik hjem mellem blokkene for at se, hvad der sker i området. Der bliver fx bygget nye boliger til udsatte borgere. Det bliver en baraklignende bygning i to etager med små, billige lejligheder. 

Kommunen har besluttet at børnehaven kan undvære en del af legepladsen til det formål. Bygningen i baggrunden huser vuggestuen og børnehaven, hvor Christian og Johanne trådte deres små barnesko. Den dejlige store mooncar-bane og pladsen bagved, hvor der kunne sparkes til en bold, bliver noget mindre.

Forhåbentlig kan de sårbare borgere trives med en legeplads til nabo. Her vil være råb, gråd, latterhyl og alle slags stemmer, der for nogle kan virke stressende.





Alting ser håbløst ud i anlægsfasen.

Børnehaven er også udfordret, fordi Nordskovvejen er ved at blive anlagt på den anden side af deres bygning. Det må være hårdt for personalet. Og forældrene. Børnene lægger nok ikke så meget mærke til det. For dem handler det mest om, hvordan de voksne håndterer det. 


Forhåbentlig bliver det godt i sidste ende.


På vejen kom jeg forbi det her store skilt med en opfordring til at give "en hånd."

"Vi bliver alle berørte i en tid hvor vi ikke må røre hinanden.
Giv dine naboer "en hånd" ved at skrive en lille hilsen."

Det er jo et godt initiativ.
 Der er ikke så mange, der har skrevet en hilsen. Man skal vel have en vandfast tusch med i lommen.






Hjemme i min have, står Sankt Hans Urt og lover ny vækst og blomster, når det bliver forår.


Og i et lunt og skærmet hjørne er vintergækker begyndt at titte frem. 

Nu vil jeg gøre klar til at gå på kaffevisit. Jeg er inviteret til gode venner. 
Det er et spørgsmål, hvem vi kan mødes med nu? Vi har hver især vores cirkler med børn og børnebørn, som kan bringe smitte med.
Vi vover i dag. Vi er kun tre. Vi holder afstand. Jeg bliver der ikke så længe.


4 kommentarer:

  1. Jeg havde også en svensk kollega, som hver december kom med lussekatte - og i august inviterede hun sommetider til krebsegilde. De har nogle gode traditioner, de svenskere :-)
    Det er en sød ide med den lille hilsen, men ja, det hele er kun en overgang, og alt bliver godt igen engang. Heldigvis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde også engang en svensk kollega, som lavede nogle særlige fastelavnsboller. Hun sagde også "Ska vi fika?" Det lød mystisk med betød en lille kaffepause :-)

      Slet
  2. Sikke en fin opfordring til at alle giver "en hånd".
    Her i den mørke tid er det også godt at se nye skud på din Sankt Hans Urt. Vi trænger til lidt opmuntring i øjeblikket.
    Hvor er det også dejligt, at I hyggede jer med dagens afsnit af Julefeber og lussekatte

    SvarSlet
  3. Ja, en fin ide med at give en hånd.
    Jeg hygger mig meget med at lede efter forårstegn i haven :-)

    SvarSlet