Ugen der gik.

 

Vi fik ingen sne onsdag i sidste uge. Jeg gik en tur og troede, jeg skulle opleve lidt nedbør, men det er meget sparsomt, hvad vi har fået på de her kanter.

Mirabelletræerne blomstrer uanset vejret. De fleste dage har de hvide blomster stået så smukt mod den blå himmel.

I dagene før og efter de to billeder her, var der blå himmel og kølig vind. 

Billedet herunder er taget fra jernbanebroen.

Ellers var dagene i sidste uge præget af forkølelses/influenzaramte børn og en voksen - børnenes far. Christian sagde, det var værre, end dengang han havde corona.

Aftalen for sidste weekend var ellers på plads. Chr. havde soveaftale hos en kammerat og Johanne havde ditto hos mig. Forældrene skulle til stor fest. Kjolen var lejet (ja!) et smart koncept. Så opstår det uforudsete: Chr var sløj og febril og kunne ikke komme til sin soveaftale. Kunne han være hos mormor? Jeg ville hade at blive så forkølet og hostende, som han var ... Men det er andre tider nu, end dengang for to år siden, da corona var ny, og bedsteforældre blev frarådet at passe syge børn. Han havde iøvrigt negativ hjemmetest. Så han kom her og landede på sovesofaen, hvor han sov det meste af tiden. Han hostede som en søløve og havde ingen appetit.

Vi havde planlagt, vi skulle have burgere fra Hugos Burgerbar lige her rundt om hjørnet. Men den burgerbar er jo lukket. Jeg havde noget hakket oksekød og boller, så jeg lavede hurtigt 2 bøffer og ristede boller, så Johanne og jeg alligevel fik burgere. Chr drak vand og spiste lidt havregrød. Vi havde en rolig aften og nat, og om morgenen lavede jeg havregrøds-pandekager med  af resterne af grøden fra aftenen. Han nippede lidt til dem, men de smagte godt. Det syntes Johanne også. Hun var begyndt at blive lidt snottet. Forældrene kom og hentede de sløje børn ved 10.30 tiden.

Jeg havde en aftale med to nabodamer, der skulle komme her kl 11, og så skulle vi dele erfaringer med digitale billeder, og hvordan vi bruger dem.

Vi sad to timer med hovederne i skærmene. Det var sjovt og hyggeligt. Men vi havde forskellige telefoner, så det var ikke bare på samme måde ... 

Det giver noget at give sig tid og sidde og makke med det.

Chr var hos mig i tirsdag, og onsdag var jeg hos dem et par timer, mens forældrene var til træning. Han var klar til at komme i skole i torsdags, men han hoster stadig. 

I går var der familiekomsammen for at fejre, at han fylder 11 år i morgen. Jeg kigger på den store, skønne dreng og tænker, hvor blev årene af, og den lille pusling han var? (det er sådan noget en mormor siger i sit stille sind) 

Han er optaget af fodbold og karate. Og selvfølgelig skolen og det elektroniske liv. Jeg nyder at følge med.

I dag er klassen inviteret til Dojo'en, hvor der også hører et køkken til, så forældrene kan sørge for mad og kage.

En dojo er et træningslokale til karate. Silkeborg Karateskole har dojo i Sportscentret.

Johanne og jeg skal se, hvad sådan nogle store børn laver? Når vi har kigget rundt, går vi hjem til mig. Måske bager vi en kage? Måske ser vi Ramasjang?

Ingrid var her fredag aften medbringende tapas, og jeg havde vin, juice, kaffe og sweets. Vi hyggede os og fik snakket om det meste :-) Vi så også dokumentaren om den smukke Jenny Holm - nazispionen, der kom ind i varmen. Hun var ufattelig skruppelløs og samvittighedsløs. Efter få års fængsel var hun ude igen med mange menneskers liv og lidelser i bagagen.

Christian og jeg skulle have været ude ved Ørnsøstien, hvor der er et vandhul, som lige for tiden er et tudseparadis. Jeg blev gjort opmærksom på det via gruppen "Silkeborg i billeder." Han var syg, og min bil skulle til undervognsbehandling, som betød jeg skulle aflevere den tirsdag og få den igen fredag. Så jeg var en hurtig tur forbi, inden jeg afleverede bilen. Det er så fascinerende, det liv der udfolder sig. Nu ved jeg ikke, om de stadig er der? Det kan jeg jo finde ud af ...