Benjamin Langøre har fået et andet navn ...

Kender du Beatrix Potters historier og illustrationer om Peter Kanin, hans søstre Flopsy, Mopsy og Topsy og deres fætter Benjamin Langøre?

Da mine piger var små, læste vi historierne i de små bøger udgivet af Gyldendal.

Jeg synes, illustrationerne er helt fortryllende charmerende.

Jeg har introduceret bøgerne til Christian. Men forleden dag, da vi skulle til at læse bogen om Peter Kanin kunne jeg ikke finde den.

For nogen tid siden købte jeg den store bog "De samlede eventyr om Peter Kanin og hans venner." Jeg havde faktisk glemt, jeg havde den, men den dukkede meget belejligt op i min erindring.
Vi satte os godt tilrette i sengen med bogen foran os, men kun få linjer inde i historien var der noget galt!
I denne her udgave fra Aschehoug hedder Peter Kanins søstre Flopsy, Mopsy og Silkehale!
Silkehale ... hvad er det for et navn i stedet for Topsy?
Lidt længere henne viser det sig, at Hr Gregersen (ham med haven, hvor Peter Kanin hugger/spiser grønsager) er blevet til Hr. Suhr.
Nu er Hr Gregersen ikke det mest mundrette ord, men det behøver det heller ikke at være. Svære ord kan godt figurere i en børnebog.
Hr. Suhr er let at sige. Navnet passer også på manden og hans humør. Alligevel synes jeg, det passer bedst til den sure mand, at han hedder Hr. Gregersen.
I fortællingen om Benjamin Langøre, der er Peter Kanins fætter, har Benjamin fået et andet efternavn. Han hedder Benjamin Kaninsen.
Det lyder helt forkert i mine ører.
Da jeg giver udtryk for min undren over de ændrede navne, svarer Christian, at det er nok, fordi det er et andet sprog. Der kom et nyt barn, der ikke kunne tale dansk, i hans børnehave for ikke så længe siden. Og barnet talte et andet sprog.

De små bøger fra Gyldendal er fra 1972 og oversat af Anine Rud.
De samlede fortællinger fra Aschehoug er oversat af Kirsten Kincaid og Ole Knudsen i 1997.

Og som Christian siger, så er det et andet sprog.

Jeg synes bedst om den gamle oversættelse ...
Men sådan er det vel altid.

Et par sommerdage ...

To varme, stille sommerdage har vi haft.

Men her til morgen er det igen koldt - 16 grader og blæst

Måske er der håb forude ...
At der kommer flere af den slags dage.

Men hvor er de blevet nydt, solskinstimerne.

Almindsø er den smukke, rene sø, der ligger omkranset af skov.
Her kan vi vælge at gå til Østre eller Vestre Badeanstalt.

Da mine piger var små, valgte vi oftest Vestre. Her går vi et stykke ind i skoven, inden vi kommer til badebroerne og faciliteterne.
I går var vi ved Østre, der ligger tæt på vejen.

Johanne fik dyppet sine fødder i søvand for første gang. Det var hun ikke begejstret for.
Til gengæld syntes hun, det var spændende at smage på sandet.


Marcus var optaget af de små fisk, han fik øje på. Han prøvede først at fange dem i en lille spand, men de var for hurtige.
Så kom fiskestangen frem.
Der kom ikke den store fangst ud af det.

Christian fandt ud af, at det var rigtig sjovt at kyle vand på mig fra den lille røde spand. Han blev skrappere og skrappere til det.
Til sidst kunne han kaste det helt op i hovedet på mig, men så kunne han få overbalance, og heldigvis kunne mormor fiske ham op, inden han kom helt under vandet.
Legen fik sin naturlige afslutning, fordi vi kom til at fryse.

Vi hilste på Carla, en engelsk bulldog, der lignede Bugsy lige på en  prik. De samme farver. Og størrelsen. Ikke for stor. Ifølge Bulldogklubbens regler, skal en bulldog havde en bestemt størrelse og vægt, som jeg ikke kan huske lige nu.

I går aftes var en af de sjældne lune, bløde sommeraftener, som jeg drømmer om hele vinteren.
Jeg havde besøg af et par gode venner. Veninden og Handymanden, der satte to hylder op. Gallerihylder, hedder de i Ikea-terminologi.
Vi sad på terrassen og nød stemningen og den kølige hvidvin.

Solen prøver at bryde igennem skylaget. Måske bliver det sommer i dag også?
Mattias er på Korsika sammen med sin mor og far. Solen skinner og varmer helt automatisk der.

Der er meget at lære om ...

Der er meget at lære for en mormor om lego.


Nu har jeg endelig lært det: at et pigehoved har røde læber!

Ud af den store mængde lego, Christian har, er der uanede muligheder for at bygge om på lego-personerne.

Der kræver stor fingerfærdighed at samle og skille ad.

Figurerne i Christians leg er altid delt i to grupper: politi og røvere.

Jeg har endnu ikke helt gennemskuet, hvordan det er, en røver ser ud.
Politiet er let at genkende på tøj og udstyr.

Jeg får altid tildelt rollen som de onde, tyvene,  eller røverne!
En forsigtig forespørgsel i går, om vi kunne bytte, så jeg blev politi? blev helt kategorisk afvist!

Der går mange timer med at udvikle fantasi og motorik i selskab med de små klodser og figurer, gerne sammen med voksne, men også alene.
Jeg synes, det er spændende at se. Også selv om jeg altid er ond!

Lige før august begynder ...

At juli måned snart er forbi, og at det slet ikke har været sommer rigtig for alvor, er ikke til at forstå. Blæst og regn har været de mest almindelige vejrtyper der, hvor jeg har opholdt mig.
Alligevel har der været mange hyggestunder.

Jeg vil tage et kig i mine billeder og se, hvad der egentlig skete.

En vigtig milepæl for Johanne var, at hun fyldte 1 år. Hun forstod vist ikke, at al festivitas var for hende. Gaver i en lind strøm, som drengene var meget optagede af at åbne. Rundstykker om formiddagen. Sejltur med en af rutebådene og is på havnen. En dejlig dag.

Jeg har været i København et par dage for at fejre en venindes fødselsdag.
Udsigten her, ud over Ridebanen ved Christiansborg, havde vi den dag vi drak kaffe i restaurant Tårnet.
Bag mit link gemmer sig oplysninger om restauranten og bygningen.

Der er kun et vindue i restauranten, og vi var så heldige at sidde lige der.

Der skal bestilles bord i god tid, hvis man vil spise i Tårnet. Og man skal komme i god tid, fordi der er sikkerhedstjek som i lufthavne. Og kø ved elevatoren. Men vi fik dejlig kaffe og lagkage, og betjeningen var søde og opmærksomme. Spisekortet kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om.

Her er vi oppe i Udsigten, som er et niveau højere end restauranten.

Et kig ned på Børsen, men der er udsigt ud over København fra alle verdenshjørner.

Der er gratis adgang til Udsigten. Man behøver ikke at besøge restauranten for at komme derop



Tivoli blev også besøgt og her var som altid hyggeligt. Vi spiste i restaurant Kahler, hvor vi fik virkelig lækker mad. Indretningen er holdt i rødt. Røde gulve og røde lofte. Stolene vi sad i var Finn Juhl stole i rødt skind. Som om vi opholdt os i en rød æske

Fødselsdagsfesten blev afholdt på hotel Fortunen.

Her lige på kanten af Dyrehaven er vi virkelig kommet ud af byen.

Luften er fuld af hestepære-lugte, når man træder ud af bilen.
Lige over for hotellet kan man leje heste og ride gennem den Røde Port ind i Dyrehaven.

Det gjorde vi ikke. Vi hyggede os med en helt traditionel dansk fest med dejlig mad, taler sange, snak og latter.

I skoven herhjemme igen modnes de vilde moreller og kirsebær.

Jeg undrer mig over, at fuglene ikke har været der.

De er søde og modne, de lyse bær.
Jeg har lavet en kompot, men sidder mest med sten i munden, når jeg spiser af den. Det gælder om at have god tungemotorik.





De flotte røde bær er sure.

Chr.poserer i Livshjulet i parken ved Silkeborg Bad.





Vi (byen) har fået et nyt gavlmaleri eller vægmaleri. Lars Ringgaard, lokal mulitkunstner står bag.

Nu glæder jeg mig bare til sommer i august.
Den må da komme ... skulle man tro.

Feriestemning - men mangel på ferievejr ...

Det var koldt i sidste uge, da vi var i Vorupør.

Mattias var den, der kom nærmest at bade i det nye havbad.


Men så er der heldigvis svømmehal i Thisted og Hurup, og begge steder blev besøgt.



Vi kørte hjemmefra den lørdag, da der var hedebølge og 28 grader om formiddagen. I Vorupør var der havgus og 18 gr. Det blev aldrig sådan rigtigt sommervejr, hvor ungerne sidder i sandet og graver kanaler og bygger borge.
Der var et par dage med voldsom storm.

Det kunne være svært at holde sig oprejst, når vinden var så stærk.


Senere på dagen var der kraftig sandstorm, og da var det absolut ikke for børn at være på stranden.

Jeg var der med lukket mund og øjnene beskyttet bag briller. Havde glemt huen, så ørerne var fulde af sand.


Der var små glimt af solen, men blæsten fulgte med.
Vi hyggede os alligevel.

Dagens højdepunkt var vist nok besøget i Vesterhavskiosken.

Den sidste aften var der en smuk solnedgang, og blæsten vat tålelig.

Vel hjemme igen skinner solen hver dag, dog med afbrydelser af byger og skyer.

I går var jeg på restaurant Zorba sammen med veninden.

Godt, der er et sted med lidt græsk stemning her i byen, når nu sommeren er, som den er.

Det nyeste hus i Aarhus.

For nogle dage siden var jeg inde at se det nyeste hus i Aarhus.


Dokk1 hedder det nye bibliotek i byen. Bag mit link ligger Wikipedias  oplysninger om byggeriet.

Det er sådan et spændende byggeri, som det lokale arkitektfirma
schmidt hammer lassen står bag. Den Sorte Diamant i København og Aros kommer også fra det firma. Jeg ser i avisen, at de bl.a. også er i gang med et kæmpestort biblioteksbyggeri i den kinesiske havneby Ningbo.
Jeg kom tilfældigvis forbi Dokk1 lige før en rundvisning.
Jamen, det er så specielt, så jeg vil bare henvise til at google på navnet, hvis du er interesseret. Eller også at gå ind og se det.

Det er meget, meget langt fra de biblioteker, der fandtes, da jeg var ung - og heldigvis for det. Da skulle man gå meget stille langs de brune høje reoler og kun hviske, hvis man havde brug for at spørge om noget.
Udover bøger, tidsskrifter, musik og film osv., så er børneafdelingen en regulær legeplads. Jeg har opfordret mine døtre til, at vi tager en legedag derinde med de små.

Der er legemuligheder både inde og ude.
Her en kæmperutschebane.




Der skal klatres et godt stykke op for at komme ind til den trappe, der leder op til toppen.

Et af de mere spektakulære kunstværker indendørs er Gongen af kunstneren Kirstine Roepstorff.

Det lange, tunge messingrør er forbundet med fødeafd. på Skejby Sygehus.


Nybagte forældre har mulighed for at aktivere Gongen med et tryk på en kontakt, der udløser et klokkeslag i Dokk1.
En festlig måde at fejre en stor familiebegivenhed på.





Gongen blev taget i brug 1. juli. Jeg var der et par dage før, så der var ingen mulighed for at høre klokkeklang.
Det kunne jeg ellers godt tænke mig.
Der bliver vist i gennemsnit  født 12 børn i døgnet på Skejby.

Det var da vist en humleflue?

Forleden dag stod jeg og nød synet af blomstrende hybenbuske. Der var stor aktivitet nede i blomsten, og den lille tykke humlebi lignede ikke rigtig en humlebi. Den tumlede rundt med en hurtighed, som humlebier ikke gør, og den fløjtede en bzzzz-lyd, som jeg heller ikke har hørt hos humlebien.
For et øjeblik siden hørte jeg Natursyn i radioen, og jeg er sikker på, den lille tykke fætter er en humleflue.
Jeg kender navne på alt for få af den store mangfoldighed af insekter, der findes i den danske natur.
Hvad mon det er for én, tænker og spørger jeg tit?
Mine børnebørn spørger hele tiden.