Forårsspirer og farver.

For otte dage siden tog jeg en lille håndfuld grene med hjem fra skoven.
Jeg troede egentlig, de var fra de vilde mirabelletræer, der er så mange af, men i går sprang de ud, og jeg kan se, at kun den ene gren med de hvide blomster er fra en mirabel.
Jeg ved ikke, hvilken slags træ eller busk de andre hører til, men de spæde grønne blade er bare helt vidunderlige at se på.

Og om et par måneder, vil der være en overdådig blomstring nede på stien bagved fodboldbanen.
Jeg glæder mig.

I går var der fernisering på udstillingen Farven Først på Silkeborg Bad med Jan Sivertsens billeder.

I dag førte han selv rundt  og fortalte om sine tanker og processer.
Det var meget interessant og meget farverigt.
Jeg blev smittet af farver, og nu synes jeg, der er alt for farveløst hos mig.
Jan Sivertsen har boet i Paris siden 1984. Han har haft flere udstillinger og udsmykningsopgaver herhjemme. Jeg har dog ikke hørt eller set nogle af hans billeder før. Eller også har jeg ikke været opmærksom. Nu ved jeg, at der står én af hans skulpturer i Midtjyllands Lufthavn i Karup. Jeg har sikkert gået forbi den.

Min veninde fra Aarhus og jeg indledte eftermiddagen med at spise frokost i Kunstcentrets cafe.

Lørdag og søndag serveres en lækker buffet.
Og så er der så hyggeligt der.








Min tand er en anelse bedre. Måske fordi jeg har vænnet mig til at skåne den? I går tænkte jeg, at det måske bare var en blottet tandhals? Men så ondt kan sådan én vel ikke gøre, hvis jeg ved et uheld kommer til at tygge med tanden?
Jeg har heldigvis en tid i morgen eftermiddag. Almindeligvis er jeg ikke ked af at kommet til tandlæge,  det er bare så ubekvemt at sidde der med åben mund, mens han rumsterer med værktøjet, så det er ikke noget, jeg sådan går og glæder mig til.  Men det gør jeg til i morgen.

En meget hyggelig cafe og meget mere.

Et tidligt ærinde bragte mig til Viborg i går, og da der også var ventetid, var det oplagt at finde en cafe, der havde tidlig åbningstid.
I Viborg er der et meget charmerende sted, der hedder Søster Lagkage.

Her kan man allerede fra kl 07.30 nyde lækkert hjemmebagt brød fra en disk med et  righoldigt udvalg.
Der er også dekorative og fine kager, som ikke frister mig om morgenen, men de bliver lavet fra bunden og er uden tvivl god kvalitet.

Indretningen er til den feminine side med en masse pynt og kitsch, og gamle møbler med puder og tæpper fra en svunden tid.

Der forhandles produkter fra RICE, som også er med til at gøre det hele farverigt.

I en vindueskarm lå et strikketøj lige klar til at gå i gang med :-)


Der var to unge mænd, der spiste morgenmad eller drak kaffe. Jeg kiggede ikke så nøje, men det var altså ikke udelukkende et pige-sted.










I dag begyndte vores kor igen efter juleferien.
Vi har en norsk korleder, og hun introducerede os til en sang på nynorsk. Hun havde overvejet, om vi bare skulle synge ordene sådan, som de faldt for os. Men heldigvis havde hun besluttet, at vi skulle lære at udtale ordene på nynorsk. Så vi gjorde os stor umage og udtalte efter hende.
Hvad hun syntes om vores anstrengelser, sagde hun ikke noget om. Uanset, om det lyder norsk eller dansk, så er det et meget dejligt digt af Einar Skjæraasen (1900 - 1966) "Danse mi vise, gråt min sang."
Hvorfor mon det hedder "mi vise" og så ikke mi sang men "min sang?"

Min tandlæge er på kursus i morgen.
Og hvorfor er jeg så godt orienteret om hans gøren og laden?
Jo, det er fordi, jeg rigtig gerne vil have en tid så hurtigt som muligt hos ham. En af mine kindtænder, som har en stor fyldning, er blevet meget følsom og øm. I 2009 fik jeg skiftet amalganfyldningen ud med et plastmateriale. Måske er der kommet en revne i den tynde skal, der er tilbage af tanden?
Det vil vise sig på mandag. Da har jeg heldigvis en tid.

Endnu en skøn frostdag.

To dage i rap med solskin og frostgrader. Herligt.
Det betyder, at der er så smukt derude i naturen.

Else og jeg nød vores formiddagsbad. Solen er endnu ikke nået om til Østre, og det giver isen mulighed for at brede sig yderligere i vandet. Den er dog ikke nået til badetrappen.
Det kunne jeg godt tænkte mig, den gør. Men nu bliver det tøvejr igen. Jeg savner de store forskelle, der var på årstiderne engang.

Få skridt gennem skoven kommer vi til Vejlsø, der vender mod øst, og hvor solen skinner så snart den står op.

I går var Christian også med ude på legepladsen og parken ved Silkeborg Bad.
Han var ikke så optaget af nisseskæg.
Han havde en lille notesblok med og ville tegne Sisyfos.
Kunstcentret har fået renoveret Sisyfos, og der er etableret et træksystem, så kuglen kan rulle op og ned. Den er dog ikke i gang her i vintermånederne, men den skulle gerne vende stærkt tilbage til sommer.

Nisseskæg i skovbunden.

Det har været sådan en flot dag med frostgrader og solskin.
Efter lange regnfulde dage her i efteråret er de grene, der ligger i skovbunden fulde af vand, og når der pludselig kommer frost (som 8 minusgrader i nat) så presses vandet ud og fryser i lange istråde, der ligner nisseskæg.
Sådan lyder en af forklaringerne på fænomenet.

Der var en del af det i skovbunden i dag, og Johanne var meget betaget af det. 

Det er silkeblødt at røre ved, men det er flygtigt og smelter hurtigt. 

D

Om at undres og om at glædes over en lille ting.

Beklager den forringede billedkvalitet :-)
Jeg kom bare forbi sådan en mystisk tekst, da jeg gik ud af El-giganten.

Madning af småbørn, står der.
Garanteret BPA-frie produkter.

Jeg måtte standse op og se nærmere på, hvordan man kunne made småbørn.

Men det har slet ikke noget med mad at gøre.
Det er termometre til måling af temperaturen hos småbørn.

Hvordan kommer måling til at hedde madning??

Ligner det svensk?

Jeg forstår ikke, at personalet kan gå forbi uden at reagere.
Og den person, der har sat udstillingen op?





I dag fik jeg et stort bundt persille til en lille pris.
Jeg fik lyst til persillepesto, da jeg så den.

Det blev til en lille portion i dag. Resten af persillen er skyllet og lagt i køleskabet.

Den lille skål er lavet af Eva Hjorth på Bornholm.
Jeg synes, den er så sød, som den står og vipper på sin buede bund.

Året er stadig nyt.

Else og jeg fik året første bad ude ved søen i dag.

Min datter og ungerne benyttede deres sidste feriedag til at tage med for at kigge.

Det gamle rustne termometer, der har ligget i vandet, er blevet skiftet ud med et nyt.

Johanne hjælper med at tjekke temperaturen, som var tre grader i dag.

Vi prøvede at få ilden til at brænde på bålpladsen, men det lykkedes ikke rigtigt. Træet var ikke tørt nok.


Her er mor ved at fortælle børnene om dengang, hun for sjov hoppede ud i vandet med alt tøjet på og bagefter cyklede hjem i det våde tøj.






I eftermiddags har jeg været i Viborg  i konsultation hos overlæge Steffen, der satte mig i behandling med Jack skinnen for snart et år siden.  Han anbefalede mig dengang at anmelde skaden til min forsikring.
Efter et år er det tid at vurdere en evt. méngrad. Jeg havde rekvireret de mange papirer fra Tryg, og de blev udfyldt dels ved at udspørge mig og dels ved en objektiv undersøgelse af mit knæ.
Konklusionen er, at det bagerste korsbånd mangler, og det ledbånd, der styrer sidestabiliteten er slapt.
Der er ikke fuld bevægelighed, og knæet har tendens til at hæve.
Det vigtigste er så, hvordan det begrænser og generer mig.
Jeg synes, jeg har ret god funktion i mit ben. Men i forhold til tidligere, så jeg kan ikke sidde på knæ eller på hug, hvad der hæmmer mig ved havearbejde og på gulvet sammen med børnbørnene. Det begrænser mig også, når jeg er ude at fotografere. Jeg har kunnet indtage  mange sjove stillinger for at få det rigtige motiv, og det kan jeg ikke nu. Jeg kan heller ikke gå ret langt. Og slet ikke i terræn, der skråner ned. Jeg har altid lette smerter, som bliver værre ved trappegang og almindelig gang.
Jeg synes, jeg er blevet mere end et år ældre i det her forløb. Det har klippet toppen af mit aktivitetsniveau.
Men jeg tror stadig, det kan blive bedre. Om en måned begynder jeg i et kommunalt træningsforløb to gange om ugen i tre måneder. Det er skræddersyet til folk, der har ustabilitet og fald i bagagen. Jeg slutter så i Sportscentret, der vil jeg vende tilbage igen senere. Jeg har bare brug for en periode med ny  inspiration og et mere styret forløb.
Jeg er spændt på, om forsikringen kaster noget af sig? Det håber jeg da, eftersom jeg har betalt til den i mange år. Jeg har opdaget nu, at flere jævnaldrende i min omgangskreds har sagt deres ulykkesforsikring op for længe siden, idet de mener, man ikke får noget i erstatning, når man er blevet pensionist. Det har ikke været et bevidst valg fra min side, at jeg beholdt min ulykkesforsikring. Jeg har egentlig ikke tænkt på det.
Men det er jo logisk, at et ungt eller yngre menneske, der er i arbejde, vil være berettiget til en større erstatning, end én, der har forladt arbejdsmarkedet.
Så jeg er spændt på det.

Jeg står på 13. og øverste etage på Viborg sygehus og fotograferer sidst på eftermiddagen.

Det er stadig en byggeplads.

Jeg bryder mig ikke om sådan nogle store sygehuse.
Man føler sig så fremmedgjort.
Jeg delte elevator med to Falckfolk på et tidspunkt. De fortalte, at de kunne have svært ved at finde rundt sommetider.

Nej, må jeg så be' om Silkeborg sygehus dengang for mange år siden, da de fleste funktioner stadig var der. Nu er det blevet specialiseret til nogle få områder.
Men vi vil jo alle behandles af de dygtigste specialister, når vi er syge, og det kunne de mindre sygehuse ikke leve op til.
Jeg tænker sommetider på folk i Nordnorge, når vi klager over store afstande her i lille Danmark.

ET GODT NYTÅR.

Endelig kom jeg igen i gang med bloggen på denne her første dag i det nye år.
I ønskes et rigtig godt og lykkeligt nytår.

Min computer har været ude og inde de seneste par uger. To gange har den opholdt sig hos Elgigantens supportgruppe. De to gange, jeg fik den hjem igen, var den alligevel ikke i orden, så jeg har valfartet derhen flere gange.
Tilbage er nu, at jeg har problemer med billedeoverførsel fra mit kamera og min telefon.
Så her kommer et billede, som min datter kunne sende til facebook.

Fra nytårsaften.

Min svigersøn med Chr. og Johanne, da de er klar til at gå ud og fyre den af med hundeproppistoler.
Jeg er ikke vild med de store fyrværkeribatterier. De er flotte, men sommetider er der en fejl, der bevirker, de flyver skævt og lander et forkert sted.
Jeg går ind for hundeproppistoler og knaldperler.
Det går så længe børnene er små :-)


Jeg har glædet mig over,  jeg kunne deltage i forberedelse af julemiddagen (i modsætning til sidste år, da jeg var kommet til skade med mit knæ og kun kunne ligge ned og se på)
Juleaften var hos Mattias og hans forældre. Vi kører stadig med eftermiddagsmodellen, dvs. vi begynder kl 15 med at synge og gå omkring juletræet. Når nogle sange og salmer er sunget, begynder gaveuddelingen. Vi har helt opgivet at vente og se hinandens gaver. Der var et bjerg. Storebror Marcus var der i år, og eftersom han har to familier, får han massevis af gaver.
Vi spiser ved 17.30 tiden, og efter middagen kan børnene så fortsætte med at lege, så længe de orker. På den måde bliver det ikke så sent, og de bliver ikke overtrætte.
Jeg havde hjemmefra stegt de to ænder dagen før. De blev skåret ud, da de var kølet lidt af og næste dag penslet med andefedt, inden de fik en tur under grillen lige før spisetid.
Ænderne blev langtidsstegt. Måske husker jeg forkert, og måske er det altid sådan, men jeg synes nu alligevel, de smed en usædvanlig masse fedt under stegningen. Så meget at jeg vejede dem efterfølgende. De havde hver slanket sig et kg.

En af fordelene ved at stege dagen før, er, at fedtet stivner og lægger sig smukt ovenpå skyen, så det er let at dosere, hvor meget fedt, jeg vil have i sovsen. Jeg laver en opbagt sovs, der smages til med en tsk. ribsgele eller to til sidst. Den smagte rigtig godt. Rødkålen havde jeg lavet et par uger inden, så den skulle bare tages ud af fryseren og koges igennem.

Jeg havde desserttjansen til nytårsaftensmenuen. Jeg havde foreslået Pærer Belle Helene, men der var ikke så stor opbakning til den ide. I stedet var der et ønske om at få Baked Alaska eller indbagt is, som jeg lavede for to år siden. Da jeg læste tilbage på den nytårsaften i 2015, ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde skrevet opskriften.
Eftersom den skal være fremtidig nytårsaftendessert, så kommer opskriften her:
Fire æggehvider
200 g sukker
1/2 tsk eddike
Ingredienserne piskes læææænge. Indtil man kan vende skålen og indholdet bliver i den.
Vaniljeis skives ud og lægges ovenpå kagebunden (som skulle have været en nøddemandelbund, men som blev en købt lagkagebund) Som dog blev forbedret med et lag smeltet chokolade og en rest reven marcipan.
Den frysefaste tallerken stilles i fryseren med kagebund i god tid inden den skal i ovnen.
Når hovedretten er spist, (som var lammekoteletter) så skives isen ud og lægges på i en top.
Ovnen er varmet op til max og med grill, og så er det bare med at holde øje. Det varer ikke længe at få den gyldne farve på marengsen.
Børnene havde ønsket lakridsis, men lige præcis den is var udsolgt de to steder, jeg var for at handle.
Jeg tror faktisk, de havde glemt deres ønske, da vi spiste.

Nu er det skønt, det er hverdag igen.