Min datter og ungerne benyttede deres sidste feriedag til at tage med for at kigge.
Det gamle rustne termometer, der har ligget i vandet, er blevet skiftet ud med et nyt.
Johanne hjælper med at tjekke temperaturen, som var tre grader i dag.
Vi prøvede at få ilden til at brænde på bålpladsen, men det lykkedes ikke rigtigt. Træet var ikke tørt nok.
Her er mor ved at fortælle børnene om dengang, hun for sjov hoppede ud i vandet med alt tøjet på og bagefter cyklede hjem i det våde tøj.
I eftermiddags har jeg været i Viborg i konsultation hos overlæge Steffen, der satte mig i behandling med Jack skinnen for snart et år siden. Han anbefalede mig dengang at anmelde skaden til min forsikring.
Efter et år er det tid at vurdere en evt. méngrad. Jeg havde rekvireret de mange papirer fra Tryg, og de blev udfyldt dels ved at udspørge mig og dels ved en objektiv undersøgelse af mit knæ.
Konklusionen er, at det bagerste korsbånd mangler, og det ledbånd, der styrer sidestabiliteten er slapt.
Der er ikke fuld bevægelighed, og knæet har tendens til at hæve.
Det vigtigste er så, hvordan det begrænser og generer mig.
Jeg synes, jeg har ret god funktion i mit ben. Men i forhold til tidligere, så jeg kan ikke sidde på knæ eller på hug, hvad der hæmmer mig ved havearbejde og på gulvet sammen med børnbørnene. Det begrænser mig også, når jeg er ude at fotografere. Jeg har kunnet indtage mange sjove stillinger for at få det rigtige motiv, og det kan jeg ikke nu. Jeg kan heller ikke gå ret langt. Og slet ikke i terræn, der skråner ned. Jeg har altid lette smerter, som bliver værre ved trappegang og almindelig gang.
Jeg synes, jeg er blevet mere end et år ældre i det her forløb. Det har klippet toppen af mit aktivitetsniveau.
Men jeg tror stadig, det kan blive bedre. Om en måned begynder jeg i et kommunalt træningsforløb to gange om ugen i tre måneder. Det er skræddersyet til folk, der har ustabilitet og fald i bagagen. Jeg slutter så i Sportscentret, der vil jeg vende tilbage igen senere. Jeg har bare brug for en periode med ny inspiration og et mere styret forløb.
Jeg er spændt på, om forsikringen kaster noget af sig? Det håber jeg da, eftersom jeg har betalt til den i mange år. Jeg har opdaget nu, at flere jævnaldrende i min omgangskreds har sagt deres ulykkesforsikring op for længe siden, idet de mener, man ikke får noget i erstatning, når man er blevet pensionist. Det har ikke været et bevidst valg fra min side, at jeg beholdt min ulykkesforsikring. Jeg har egentlig ikke tænkt på det.
Men det er jo logisk, at et ungt eller yngre menneske, der er i arbejde, vil være berettiget til en større erstatning, end én, der har forladt arbejdsmarkedet.
Så jeg er spændt på det.
Det er stadig en byggeplads.
Jeg bryder mig ikke om sådan nogle store sygehuse.
Man føler sig så fremmedgjort.
Jeg delte elevator med to Falckfolk på et tidspunkt. De fortalte, at de kunne have svært ved at finde rundt sommetider.
Nej, må jeg så be' om Silkeborg sygehus dengang for mange år siden, da de fleste funktioner stadig var der. Nu er det blevet specialiseret til nogle få områder.
Men vi vil jo alle behandles af de dygtigste specialister, når vi er syge, og det kunne de mindre sygehuse ikke leve op til.
Jeg tænker sommetider på folk i Nordnorge, når vi klager over store afstande her i lille Danmark.
Vi har fortsat vores ulykkesforsikring, man ved jo ikke hvad der kan ske. Vi er 75 og 73 år
SvarSletLykke, det er også et argument for at beholde forsikringen, at man ved ikke, hvad der kan ske. Men vi håber altid, vi ikke får brug for den.
SletJeg vil bevare min ulykkesforsikring til jeg ikke er her mere, uheldet kunne jo ramme.
SvarSletDine tanker om store sygehuse, fik lige mine tanker til Kjellerup Sygehus. Da jeg var indlagt her i november dukkede der noget op i min sygehistorie, hvor vi manglede nogle svar fra en undersøgelse jeg var til på Kjellerup Sygehus, tilbage til dengang jeg boede i Ans. Jeg kunne ikke helt huske hvornår det var, der var ingen der kunne huske hvornår Kjellerup Sygehus blev lukket, måske kan du?
Dejligt med det først bad i det nye år, og det med datter og børn ventende ved badebroen.
Et dejligt velkommen til 2018
Karin, Kjellerup Sygehus blev lukket i 2010. Indtil november 2017 var der ambulant genoptræning for kommunens borgere der, men den funktion er flyttet til Silkeborg nu. Findes der ikke oplysninger om din sygehistorie elektronisk? Eller der er nok ikke scanninger af gamle papirjournaler.
SletViborg og Kjellerup sygehuse sammen med Skive sygehus var mine praktiksteder som sygeplejeelev :-) Men som du selv siger, vi vil alle behandles af dem, der er specialister. Og i hvert fald inden for apopleksi har det hjulpet at det akutte er samlet for hele regionen i min afdeling. Flere får ganske enkelt tilbudt den akutte behandling.
SvarSletLene, først og sidst handler det om, at få den bedste behandling hurtigt. Det synes vi vist allesammen. Men jeg kan godt forstå mine familiemedlemmer i Thisted, at de synes, der er for langt, når de i nogle tilfælde skal til Hjørring sygehus. Jeg kender ikke detaljerne, men det er nok ikke akutte tilfælde, der skal køre fra Thisted til Hjørring?
SletHvor skønt at have heppere med til badeturen.
SvarSletDet der med sygehuse er en svær diskussion. De store er vist kommet for at blive. Og de kan vel også bygges mere eller mindre smart i forhold til at føle, at man er på en mindre enhed. Med den elektroniske kommunikation burde det jo være nemt at få tingene til at hænge sammen. Skejby Sygehus er jo bygget forholdsvis lavt, og ligger derfor på et kæmpestort område. Og så kan det undre, at der kun er ét letbanestop. Der er VIRKELIG langt at gå. Men man skal nok være glad for, at letbanen overhovedet kører.....
Eva, det er skønt med heppere :-)
SletJeg tror også, de store sygehuse er kommet for at blive. Og man kan godt lave små enheder i det store. Det er da ikke gennemtænkt ordentligt, at der kun er et letbanestop på det store Skejby-område. Men godt den er kommet i gang, den letbane.
Vi har heldigvis stadigvæk vore ulykkesforsikringer, men selv om det er halvandet år siden min mand, hvad sit uheld, er forsikringsagen stadigvæk ikke afsluttet. Min mand har fået en udtalelse fra kirurgen og været hos en uvildig læge til test og undersøgelse, men det trækker ud. Som du beskriver, er der indskrænkninger, min mand var meget aktiv på golfbanen, det kan han slet ikke mere, men hvordan vurderes det? Vi er bare så langt, at vi gerne vil have sagen afsluttet. Håber den nye træning hjælper dig videre.
SvarSletMarianne, det lyder som en langtrukken sag med din mands forsikring.
SvarSletJa, hvordan vurderes det, når man som pensionist får skåret toppen af sit aktivitetsniveau? Det er værdifuldt for den enkelte at kunne fungere godt og ikke pludselig blive stækket. Men set fra en samfundsvinkel er det ikke så vigtigt. Pensionsselskaberne skal nok ikke betragte os den den vinkel? Forsikringer er jo en privat sag.
For en tre-fire år siden, da jeg var i Rom, blev Ellen, 75 år (medrejsende) ramt af en scooter og fik bækkenbrud og andre skader. Hun var indlagt både i Rom og herhjemme. Hun har fortalt, at hun fik 2000,00 kr i erstatning. Det lyder som et lille beløb i mine ører i betragtning af al den lidelse, hun var igennem i begyndelsen. Jeg tror ikke, der bliver set på begyndelsen, men udelukkende på funktionsniveauet et år efter skaden.
Jeg forventer ikke mere end Ellen. Hvis min ansøgning bliver afvist, skal jeg klage, sagde overlæge Steffen. Nu får vi se.
Jeg håber din mand snart får en afgørelse. Måske I har klaget, siden det trækker så længe ud?
Betty, vi har ikke klaget, vi har en enkelt gang rykket for en afslutning. Det lyder helt urimeligt med 2000 kr for en ødelagt ferie, svie og smerte og mm. Vi har efterhånden vænnet os til vores nye hverdag, hvor det netop er indskrænkninger i aktivitetsniveauet, der er den største ændring, men som du siger, så lang tid vi klarer os selv, interesserer hverken samfund eller forsikringsselskab sig for, hvordan det går. Jeg hepper på en snarlig og fornuftig afslutning af sagen for dig og for min mand.
SletHvor er det ærgerligt, at det dumme fald har sat dig så meget tilbage, som tilfældet er - jeg håber virkelig, at dine aktiviteter kan hjælpe dig, så determineret som du virker. Pøjpøj med det.
SvarSletOg hurra for dine heppere! Synes de ikke, at mormor bare er sej?