Forårsspirer og farver.

For otte dage siden tog jeg en lille håndfuld grene med hjem fra skoven.
Jeg troede egentlig, de var fra de vilde mirabelletræer, der er så mange af, men i går sprang de ud, og jeg kan se, at kun den ene gren med de hvide blomster er fra en mirabel.
Jeg ved ikke, hvilken slags træ eller busk de andre hører til, men de spæde grønne blade er bare helt vidunderlige at se på.

Og om et par måneder, vil der være en overdådig blomstring nede på stien bagved fodboldbanen.
Jeg glæder mig.

I går var der fernisering på udstillingen Farven Først på Silkeborg Bad med Jan Sivertsens billeder.

I dag førte han selv rundt  og fortalte om sine tanker og processer.
Det var meget interessant og meget farverigt.
Jeg blev smittet af farver, og nu synes jeg, der er alt for farveløst hos mig.
Jan Sivertsen har boet i Paris siden 1984. Han har haft flere udstillinger og udsmykningsopgaver herhjemme. Jeg har dog ikke hørt eller set nogle af hans billeder før. Eller også har jeg ikke været opmærksom. Nu ved jeg, at der står én af hans skulpturer i Midtjyllands Lufthavn i Karup. Jeg har sikkert gået forbi den.

Min veninde fra Aarhus og jeg indledte eftermiddagen med at spise frokost i Kunstcentrets cafe.

Lørdag og søndag serveres en lækker buffet.
Og så er der så hyggeligt der.








Min tand er en anelse bedre. Måske fordi jeg har vænnet mig til at skåne den? I går tænkte jeg, at det måske bare var en blottet tandhals? Men så ondt kan sådan én vel ikke gøre, hvis jeg ved et uheld kommer til at tygge med tanden?
Jeg har heldigvis en tid i morgen eftermiddag. Almindeligvis er jeg ikke ked af at kommet til tandlæge,  det er bare så ubekvemt at sidde der med åben mund, mens han rumsterer med værktøjet, så det er ikke noget, jeg sådan går og glæder mig til.  Men det gør jeg til i morgen.