Jeg blev inspireret ...

Jeg blev inspireret af en artikel i Lørdagsliv (tillæg til Politiken) for et par uger siden. Eller det var mere et interview.
Forfatteren Morten Brask fortalte, hvordan han lever nu, efter han for et par år siden, reducerede så meget i sine ejendele, at han kun havde 250 ting tilbage i sin 80 kvadratermeter lejlighed. En gennemsnitsfamilie skønnes at have ca. 10.000.

Adspurgt om han befinder sig samme sted som sidst, journalisten snakkede med ham, svarer han, at han har slået bak, idet han begyndte at savne nogle ting. Han har ikke talt sine ting, men tror, der er omkring 700.
Jeg er ikke ene om at følge med i Morten Brasks proces. Han har været omtalt i magasiner, tv og radio. Måske har du også læst hans bog En Pige Og En Dreng fra 2013?
Morten og hans daværende kæreste blev ramt af en stor sorg, da deres tvillinger blev født for tidligt og døde. Han beskrev opløsningen af deres parforhold og sin lammende sorg i romanform. Efterfølgende følte han, at han måtte begynde forfra. Flyttede i lejlighed, solgte sine ting og rejste til Afrika.
Jeg blev meget grebet af den bog. Han skriver, så man næsten føler, man er tilstede. Jeg er i gang med at læse hans nyeste roman, der hedder Ofrene.

Men tilbage til inspirationen, som jeg blev ramt af, fordi jeg har brug for at rydde ud i nogle af mine ting. Ting som jeg faktisk ikke bruger. Men som bare fylder op i skabe og skuffer.
Citat af Morten Brask:"Derfor udfordrer (ved foredrag) jeg tit folk til at gå hjem og skille sig af med 40 ting i løbet af et døgn. Indtil videre har alle meldt positivt tilbage. Smid skraldet ud, og giv de ting væk, som andre kan have glæde af."
Jeg gik straks i gang i køkkenet. Min datter var her tilfældigvis og hun fik to glaskander med. Jeg pakkede drikkeglas og små glasskåle ned, og indtil videre står de i kælderrummet og venter på at blive bragt til en genbrugsbutik.
Og så må jeg indrømme, der kom andre ting og tog min opmærksomhed. Jeg ved dog, at der er tøj og sko, der skal samme vej. Og legetøj til de yngste som Johanne er vokset fra. Og bøger. Der kan let blive 40 ting. Det sjove ville selvfølgelig have været at give sig selv den deadline.

I går var der noget så sjældent, som bølger på søen, da vi var nede at bade.
Det var en grå formiddag, og det regnede.
I dag skinner solen. Termometeret viser 5 +

En af dagene her i januar var der 11 graders varme.
Januar har været den varmeste måned i den tid, der er blevet målt.

Træning - igen, igen.

Et blik ud af mit køkkenvindue i formiddags afslørede, at der foregik noget ekstra i Sportscentret, fordi parkeringspladsen var stopfuld af biler.
Jeg vidste det godt, for Christian skulle til sin første gymnastikkonkurrence med Silkeborg Pigerne & Drengene. Han er på det hold, der hedder Nano drengene (6-7 år) og de giver den gas med spring.
Der var hold fra forskellige byer. Jeg ved ikke, hvor mange, men jeg lagde mærke til Odense, Ry og Jelling.
Det var nogle stolte Nano drenge fra SPD, der vandt guldmedalje.
Mine piger gik også i Silkeborg Pigerne og Drengenes forening, da de var børn.

Da jeg havde overværet mit yndlingsholds udfoldelser, gik jeg ind i fitness for at træne.
Mens jeg cyklede min halve time, læste jeg i et blad, der hedder Fitnews Magazine. Det er et dansk magasin. Der var en interessant artikel, der handlede om at få succes med medical fitness.
Fitnessfagfolk vil gerne have fat i den voksende del af befolkningen, der er på vej, eller allerede er pensioneret. Citat: "Der er et kæmpe potentiale, og der ikke for alvor nogen, der har formået at udbyde alderssvarende og sikre træningsprogrammer for denne voldsomt ignorerede del af befolkningen, der ofte har et større rådighedsbeløb end yngre målgrupper og kan træne på tidspunkter, hvor kapaciteten i de fleste fitnesscentre er underudnyttet."
Jeg bliver sådan lidt forarget, fordi det oser langt væk af at ville optimere business og indtjening.  Det er der selvfølgelig ikke noget galt i, men når det handler om træning af gamle med sygdomme og skader, så skal den viden til, som fysioterapeuter har.
Ja, man savner stadig målrettede satsninger på området. Citat: "Måske fordi ingen endnu har formået at hugge den gordiske knude over: Hvordan henvender man sig til seniorer på en måde, de finder "sexet" og tiltalende?"
Konklusionen var, at i stedet for slogans som "Kom i form på seks uger", så sætte fokus på glæde og fællesskab. Det er nemlig vigtigt, mener jeg.
Med hensyn til min egen træningsindsats, så er jeg ved at køre træt af Sportscentret. Sommetider slår jeg mig selv oven i hovedet, billedlig talt, fordi jeg ved, hvordan jeg skal.  Men altså, jeg trænger til et andet set up.
Jeg har fået mulighed for at komme med på kommunens tilbud til 65+ borgere, der har faldepisoder i bagagen. Jeg starter på et hold d. 6. februar. To gange om ugen i tre mdr.
Der er også et hold med udendørs træning, men det er jeg ikke klar til. Mit mål er, at jeg bliver det.

I haven lyser erantis i små gule farveklatter. Vintergækkerne er på vej. Min have er ikke særlig solbeskinnet, så blomstringen er ikke så langt fremme som andre steder. Men de første forårsbebudere er ukuelige uanset vejrforhold.

Nye sko.

Se lige mine nye neoprensko :-)

For ikke så længe siden, mødte jeg en vinterbader, der fortalte mig om sine badeskos fortræffenligheder.

Jeg plejer at bruge crocs på min vej til og fra badetrappen, men de er glatte i frostvejr.  Og så får jeg altid en virkelig kold storetå.
De tider er forbi.
Ingen post-kulde i storetåen efter badet.
Mine badesko er den absolut vigtigste rekvisit. Tænk, at jeg først opdagede det i tredje sæson.

Den 22. januar 2016 var der is og sne.
Gad vide om det kommer til at ske i år?

Jeg har vist skrevet det før, men jeg savner altså noget rigtigt vintervejr med sne og kulde.
Bare ikke på veje og cykelstier.
Det er selvfølgelig ren utopi, men man kan jo altid drømme lidt.

Børnebogsboblen.

Jeg fik en mail for et par dage siden fra biblioteket, at de bøger, jeg havde reserveret var klar til afhentning.
Om søndagen er der åbent for selvbetjening.
Jeg havde Johanne med, for børnebiblioteket er en populær legeplads sådan en lidt grå og kold vinterdag.

Da vi trådte ind kl. 10, troede vi først, vi var helt alene. Men det viste sig, der var to børn med deres mødre.
Men i løbet af de par timer, vi var der, kom der flere og flere fædre og mødre med deres små børn.

Biblioteket har foretaget den gode disposition, at de har fjernet alle 'stationer' med  Ipads, hvor børnene ellers stod på nakken af hinanden for at få fat i et spil.
Der er masser af mulighder for andre spil, for at bygge og balancere og klatre.


Jeg har ventet - ikke særlig længe - på Maren Uthaugs nye bog Hvor Der Er Fugle. I forvejen var jeg orienteret via interview i aviser med forfatteren om den tragiske historie, som er en blanding af fakta og fiktion. Om familien, der boede på Kjeungskjær fyr. Familiens bolig var fyret, der lå ude i vandet i det barske Ørland i Nordnorge. Jeg er begyndt at læse den og den er lovende. Spændende og velskrevet.
Det har undret mig, at der efterhånden er kort ventetid på de nyeste bøger. Fx. Jens Andersens bog Under Bjælken om kronprinsen. Den var næsten lige udkommet, da jeg fik den. Jeg reserverer en bog, når jeg ser anmeldelsen, og det ved jeg, at andre også gør. Jeg spurgte personalet en dag, om de købte flere eksemplarer af de populære forfattere, siden ventetiden tydeligvis er blevet kortere. Hun vidste det ikke. Det kan også være et udtryk for, at der ikke er så stor interesse for at låne en bog mere. Jeg kender flere, der abonnerer på Mofibo og læser på skærm. Andre lytter.

Dagens høst udover min voksenbog, var tre af Bárdur Oskarsson, som ikke lige er Johannes niveau.
Derimod var Ulf Løfgrens lille bog om Ludvig et stort hit. Der findes flere historier om Ludvig fra 1980erne.
I denne her bog skal Ludvig tage tøj på, sidde på en stol, spise, børste tænder og tage nattøj på. I første forsøg kludrer han og vender alting forkert. Det udløser store latterbrøl hos Johanne. Hun kan tydeligvis spejle sig. Den blev læst fem gange! Det har jeg dog aldrig været ude for før.

I morges vågnede jeg uden at have ondt i kæben, og jeg har kun lidt ondt i tanden, hvis jeg tygger direkte med den.
Sekretæren sendte regningen på mail og undskyldte tusind gange, at jeg måtte vente så længe. Det er ok. Jeg brokkede mig ikke. Kun her på bloggen :-)
Men jeg synes, 1.900 kr er mange penge for en midlertidig løsning. Jeg har ikke undersøgt priserne, men det er jo nok sådan, at en krone incl. den midlertidige er billigere, end en rodbehandling + krone.
Jeg underkender ikke tandlægens faglighed, og jeg ville aldrig rejse udenlands for at få en lavere pris.
For tre år siden var mit ene kæbeled delvist ude af led. Jeg ved fra patienter tidligere, at det er meget smertefuldt, hvis kæbeleddet glider helt ud. Og det er vigtigt, at en rutineret læge eller tandlæge sætter det på plads. Tandlæge Steen holdt øje med mit kæbeled og udstyrede mig med sit private tlf.nr., som jeg skulle ringe til uanset tidspunkt, hvis jeg fik brug for det.  Og bl.a. den oplevelse gør, at jeg synes, han er guld værd.

Vi har opdaget Bárdur Oskarsson.

Jeg har altid haft en svaghed for børnebøger. Den svaghed er ikke blevet mindre med årene. Og nu er jeg så heldig, jeg kan dele børnebogsoplevelsen med mine børnebørn.
Det er dog ikke altid, min interesse smitter på de små. Mange gange vil de hellere se en film eller Ramasjang.

Jeg har opdaget den færøske børnebogsforfatter og illustrator Bárdur Oskarsson.
Han fortæller enkle historier på en måde, der ikke keder voksne, og så er hans tegninger så sjove.

Men hvordan finder jeg ud af, om den passer til en seksårig - eller er den mere interessant for en treårig?

Jeg foreslog Christian (seks år) at vi skulle finde ud af, om det var en bog, der ville være spændende for Johanne (tre år)
Vi kunne lave et system og vurdere med hjerter, som i Politiken eller med stjerner, som i Kristelig Dagblad, hvor seks ville være den helt superspændende bog.
Jeg læste Kampen Om Det Gode Græs af Bárdur Oskarsson og sammen kiggede vi på billederne. Tegningerne er helt skøre og meget sjove. Historien handler om at dele et græs-område, selvom vi er forskellige. I det her tilfælde hunde og kaniner.
Jeg blev overrasket over, hvor optaget Christian blev af både historien og tegningerne. Da jeg havde læst den færdig, ville han straks høre den igen.
Han gav den fem hjerter. Begrundelsen, for at han ikke gav den seks, var, at der skulle have været flere tegninger af kaninen, da den truede den store hund med sine store (kunstige) tænder. :-)
Jeg har allerede reserveret de tre bøger, de har på biblioteket af samme forfatter. Nu er jeg bare spændt på, om den passer til Johanne. Chr. mener, den er for børn på fem - seks år.

Efter læsning var det tid til en film. Og pandekager som vi har bagt undervejs. Jeg er i besiddelse af den første legofilm på dvd: Eventyret om Clutch Powers. Den er set adskillige gange, men stadig god underholdning (mens man i dag sad og rokkede med rokketanden)

Jeg havde fornøjelsen af at opleve, at tanden slap sit tag.
Det er jo et stort øjeblik.
Min egen tand er der ikke megen fornøjelse med.  Men jeg tror, den er mindre øm end i går.
Jeg undgår at bruge den side af kæben og sørger for, at det jeg indtager har en tilpas lunken temperatur - støttet af Panodil 665 mg 2 x3 dgl, som er receptpligtig.
Jeg er mere optimistisk i dag.

Den tand, den tand ...

I går skrev jeg blogindlæg, mens tandlæge-bedøvelsen stadig virkede. Og da var jeg nok lidt optimistisk. Senere på dagen begyndte jeg at undre mig over, hvorfor jeg ikke bare kan få den rodbehandling og krone (betændelse eller ej) Nu.
Jeg havde meget ondt i tanden eller kæben og gik i seng med to Panodil i går aftes. Jeg sov i otte timer, så helt slemt kan det ikke have været.
I dag har jeg også gået på Panodil og været meget omhyggelig med at undgå mad i den side af munden. Jeg håber virkelig, det snart bliver bedre.

Men dagen har ikke været uden lyspunkter.
Sidst på eftermiddagen var der vagt-komsammen på Silkeborg Bad. Vi fik en rundvisning i udstillingen med vævede kunstværker. Læs HER om Artapestry.
Der er mange meget flotte billedtæpper.
Efter rundvisningen blev der budt på lækker middag. Jeg havde tænkt, at jeg måske ville gå hjem inden. Men der var så hyggeligt, så jeg blev der. Det gik også fint nok. Små bidder og kun tygning i venstre side.

Sådan et billede kan vist kun sige mig noget.

Vi var delt op i to hold, så vi var fordelt på to etager.

Men nu vil jeg gå i seng og håbe på, at situationen er bedre i morgen.

En midlertidig løsning.

Jeg blev klogere på, hvorfor jeg ikke skal have en krone på tanden nu, men at jeg skal på sigt.
Tanden havde to små revner. Fyldningen er boret ud, revnerne har fået en stærk lim, der er sat en ny fyldning i, og der er sat et greb af en slags på, som skal holde sammen på det.
I teorien kunne der være trængt bakterier ned til roden, og så skulle tanden rodbehandles, inden der skulle sættes krone på.
Tandlægen tror dog ikke, det er sket. Men han ved det ikke. Han synes, det er værd at undgå rodbehandling, hvis det ikke er nødvendigt. Derfor det 50 min. lange indgreb i dag. Imens lå jeg og tænkte hvorfor? Jeg fik først forklaringen, da han var færdig.
Nu skulle tanden gerne falde til ro i løbet af en måneds tid. Hvis den gør det, kan der måske gå et år eller mere, inden kronen sættes på - uden rodbehandling. Hvis ikke, ved jeg jo, hvad der skal ske.
Jeg forundres altid over lokalbedøvelse. At der kan rumsteres så meget på et lille område, uden det gør ondt. Og jeg er evig taknemmelig over at leve nu og ikke for et par hundrede år siden, da man kun havde alkohol at gøre godt med.
Min kære tandlæge har den svaghed, at han ikke altid kan holde tiden. I dag gik der en halv time over.
Det fik mig til at tænke på engang for længe siden, da jeg stadig arbejdede. Jeg havde en tid i min frokostpause. Det kunne lige nås. Men da var han også ret forsinket. Jeg har glemt, hvor meget, men det betød, at min egen aftale efter frokost, skred. Konfronteret med det, svarede han, at det sommetider kunne være svært at beregne tiden. Jeg mente, det handlede om at have luft mellem aftalerne. Men jeg kan godt se, der lettere kan opstå noget uventet under en tandbehandling, end under en fysioterapibehandling. Så jeg skiftede ikke tandlæge dengang ... Og lod efterfølgende være med at bestille tid i frokostpausen.

Jeg er begyndt at kigge efter erantis og vintergækker.

En lille tur i haven afslørede vintergækker, der er på vej op.
Nederst til venstre i billedet.

Det er også glædeligt og tydeligt, at dagene er blevet længere og lysere.