onsdag, maj 19, 2010

Heia Norge ...

"Gratulerer med dagen" er den hilsen man møder hinanden med på 17. maj - iklædt sin bunad eller med en sløjfe eller blomst i de rød-hvide-blå farve der indikerer, at det er nationaldagen der fejres. Og med flag i hånden og flag i massevis udenfor hus og have.
Kl. 10 begynder det store optog, der går forbi sygehuset og plejehjem, så syge og svage også kan få glæde af musik og hurraråb.

Vi er klar på fortovet.



















Allerførst kommer politikorpset.



Herefter kommer et timelangt optog med deltagere fra alle skoler og uddannelsesinstitutioner. Der bliver trommet og truttet, for de fleste har deres eget musikkorps.

 



Optoget slutter i den store park. Der er mere musik. Der er taler af Fylkesmannen og et par studerende fra gymnasiet.

Efterhånden ebber festlighederne ud og familerne går hjem til den den store frokost (lunch her)
Og der blev serveret alverdens lækkerier. Jeg kunne ikke gå rundt og fotografere maden, så tallerkenen bliver symbolet på en herlig 17. maj lunch i et smukt hjem i selskab med skønne mennesker.

Men hele eftermiddagen kan ikke gå med at spise. Der er aktiviteter på de lokale skoler. 


Igen blev der dannet et lille optog og en en lille tur i området. Tilbage på skolen gav to drenge fra 4. og 9. klasse et lille historisk perspektiv med årstal på grundloven og Norges uafhængighed. De var så dygtige og veltalende.
Så var der forskellige aktiviteter og lege, tombola og salg af forfriskninger.



Trillebørsrace var meget populært. ;-)  


17. maj er en kæmpestor familiefest. Jeg var imponeret over glæden, entusiasmen og engagementet. Måske hænger det sammen med, at det kun er godt hundrede år siden, Norge kom ud af den 400 år lange nat, som de kalder den periode, da Norge hørte under Danmark.

Man kan også finde en stille stund og bare nyde sine sæbebobler.




Det her kedelige billede bliver slutningen på mine indtryk fra en meget festlig dag. Jeg kunne nemlig ikke undgå at lægge mærke til, at der ingen øl var at se nogen steder hele dagen. Ingen øl til salg og ingen medbragte øl. Det fik da lige en dansker til at kigge sig omkring og tænke, at det kunne vi lære noget af, for den situation ville vist være helt utænkelig hjemme hos os. 
Efter sådan en dag, var det godt  med en afslappet aften foran tv. I fjernsynet var der reportage fra 17. maj festlighederne i hele landet. I Oslo var de kongelige på arbejde. Kongeparret og kronprinsparret stod på slottets balkon og vinkede i de tre timer, det varede for det store optog at passere.
Tak for et oplevelsesrigt og dejligt samvær, Anne-Lise.


5 kommentarer:

  1. Herlige billeder med masser af "trut" og ingen øl.

    SvarSlet
  2. Det må have været en stor oplevelse, at deltage i Norges nationaldag. Jeg kan huske, da jeg var barn, da snakkede man om, at Danmark sendte bøgegrene til Norge i dagens anledning. Gade vide om man stadig gør det.
    Herligt, at Norge kan fejre dagen uden øl, det kunne Holland også godt lære af ☺.

    SvarSlet
  3. Eva, ja der var herlig stemning.


    Annette, det var en spændende dag. Jeg ved ikke med bøgegrenene. I givet fald må det være nordpå.
    I Tønsberg var bøgen sprunget ud. Og birken. Og tulipanerne blomstrede. Men Tønsberg er også sydpå. Dog var det ikke så længe siden, sneen smeltede.

    SvarSlet
  4. Det lyder som den dejligste oplevelse for dig at være med til 17. maj-festlighederne. Sikke flotte billeder! Og du har jo ret i, at det for os danskere er mærkeligt, at man ikke kan købe øl :-)

    SvarSlet
  5. Madame, det var en festlig oplevelse. Og ja, det var meget udansk, at der ikke var øl. Men nu skal det jo heller ikke være dansk.
    ;-) Jeg kan bare ikke lade være med at observere.

    SvarSlet