Et par skuffer blev gennemgået og ryddet op. I sig selv en god ting. Men lige den ske var der ikke.
Da jeg ville tage et par glas ud af skabet her i weekend'en faldt mit blik lige på skeen.
Den stod i en sukkerskål, og da jeg yderst sjældent bruger strøsukker, var den bare blevet glemt.
Marmeladeskålen med den søde ske var en eksamensgave fra en kær moster.
Nu indeholder den min blommemarmelade og glæder mig i al sin enkelhed.
Sød lille ting :-)
SvarSletDet er sjovt, at man kan holde så meget af noget, der egentlig overhovedet ikke passer ind i resten.
Mon ikke vi allesammen har en eller flere ting, der ikke matcher, men som vi ikke kunne tænke os at undvære?
Den er yndig, den fine ske.
SvarSletGodt, at du fik fundet skeen. Både den og marmeladekrukken er bedårende smuk, og har da ikke fortjent at blive gemt i skabet.
SvarSletDet var da godt du fandt den og særlig når det var en eksamensgave.
SvarSletEllen, det gør ikke så meget om det matcher. Det er mere hvad det betyder.
SvarSletJa, ikke osse Eva
Manna, det har ret. Den skal ikke gemmes i skabet.
Conny, ja den har sin egen historie, og minder der hører til
Hvor er de dog yndige, både skeen og glasskålen og det gør dem endnu smukkere, at de har en historie.
SvarSletTak fordi du "kom til" at fordybe dig i historien om Albert Dadas. Han var, indtil jeg læste dit indlæg, ukendt for mig, men jeg måtte straks "google" ham og hvor er det dog spændende læsning.
Hejsa Betty! Godt du fabdt den. Hvor var dit sidste indlæg spændende. Havde heller aldrig hørt om fænomenet! KNUS♥
SvarSletHvor er det dog et smukt sæt, Betty - sådan et har jeg aldrig set før. Og så er den slags gaver altid et kært minde om giveren.
SvarSlet