onsdag, august 04, 2010

Mad ud af huset

En gryde med tomater, chili og forskellige løg dannede basis for en suppe, der skulle ud af huset.
Efter tre uger på sommerhede Korsika, kommer ældste og hendes kæreste hjem sent i aften.
Så står suppen på deres køkkenbord, hvis de trænger til noget varmt i vores nu mere almindelige sommervejr. (hvis du boede så tæt på, havde du fået det samme, søde Linda) ;-)





Hos min nabo bliver solbærbusken beskåret i samme omgang som bærrene bliver plukket. Det giver anledning til at sætte sig nok så bekemt på græsplænen med en gren i hånden i stedet for at sidde eller stå bøjet over busken.


Nu er der solbær i min romtopf, og forsøgsvis solbær, sukker og vodka i en flaske. Til jul skulle resultatet gerne være en solbærsnaps.
Og sommeren er virkelig gået på hæld. Det var helt mørkt kl. 22.15.
De lyse nætter forsvinder alt for hurtigt.

3 kommentarer:

  1. Og de lyse morgener også. Det var lidt mørkt, da jeg stod op.
    Huskede vi nu at nyde det....?

    SvarSlet
  2. Jeg savner også allerede de lyse nætter, Betty - det er så smukt, når natten ikke bliver kulsort.

    Linda var heldig, at hendes mor ikke bare tænkte på hende, men også lavede lækker suppe :-)

    SvarSlet
  3. Eva, allerede mørke morgener?? Jeg nød det meget. Altså lyset. Men det er så flygtigt.



    Madame, vi er vist et lyshungrende folkefærd.
    Suppen blev påskønnet. ;-)

    SvarSlet